Jøder over hele verden fejrer Toraens glædesfest

En ultraortodoks jødisk mand danser med en torarulle i anledning af Toraens glædesfest, simchat torah, i en synagoge i Jerusalem i oktober 2015 Foto: Ronen Zvulun/Reuters/Ritzau Scanpix

Glædesfesten for jødernes helligskrift fejres i denne uge. Bliv klogere på den verdensomspændende højtid her

Glædesfesten for Toraen (simchat torah) fejres i Israel på den sidste dag af løvhyttefesten (sukkot) - det vil sige på den ottende dag.

Hver uge i løbet af hele året læses der i synagogerne på sabbaten et nyt afsnit højt af Toraen, der udgøres af de fem mosebøger. På simchat torah har man nået slutningen af Femte Mosebog, og herefter kan man begynde forfra med Første Mosebog.

Sukkot falder efter det jødiske nytår, rosh ha-shanah, og den jødiske forsoningsdag, yom kippur. Sukkot minder jøderne om, at Gud passede på dem under ørkenvandringen. Højtiden varer en hel uge inden glædesfesten for Toraen og henviser til løvhytterne, også kaldet sukkaerne, som israelitterne ifølge Anden Mosebog byggede og boede i under den 40 år lange ørkenvandring efter udgangen fra slaveriet i Egypten. Derfor bygger jøder stadig løvhytter for dernæst at dekorere dem.

Udenfor Israel fejres simchat torah på den niende dag efter løvhyttefestens start, mens der på den ottende dag fejres shemini atzeret. På denne dag bor man ikke længere i sin sukka, og man begynder at bede om regn, eftersom regn var en stor og vigtig del af landbruget i det gamle Israel.

Den årlige glædesfest for færdiggørelsen af toralæsningen fejres med dans, sang og procession. Derudover uddeles der slik til de jødiske børn. Særlige hæderspersoner udnævnes, og de bliver kaldt op til sidste læsning af toraen samt den første i den nye læsning.

Artiklen blev oprindeligt udgivet den 11. oktober 2017. Den er senest opdateret den 16. oktober 2019.