Analyse

Professor: Jøders udsathed kan sjældent måles socioøkonomisk

Meget tyder på, at jødiske kvinder er blevet presset ud af bevægelsen Women’s March på grund af antisemitisme, men også fordi de jødiske minoritetserfaringer ikke kan rummes af andre minoriteter, vurderer professor Jakob Egholm Feldt. Foto: Eva Lykke Jørgensen, Roskilde Universitet

Jøderne tilhører ikke samfundets mest fattige, fængslede eller dårligt uddannede. Alligevel oplever de sig selv som en minoritet, der også er udsat. De oplever sig udsat for antisemitisme og terrorrisiko, påpeger professor Jakob Egholm Feldt

I USA pågår der en ophedet debat i og omkring den sociale bevægelse Women’s March. Debatten handler om, hvilke minoriteter der er de rigtige minoriteter i betydningen undertrykte, diskriminerede og udsat for krydspres af både religion, køn, race og økonomi – også kaldet intersektionalitet.

Ved bevægelsens opstart og første march i 2016 var der adskillige jødiske kvinder i ledelsen af Women’s March, og mange jøder støttede bevægelsens kamp mod diskrimination og for mere lighed i det amerikanske samfund. Mange jøder i USA identificerer sig som progressive, og de oplever ofte den amerikanske borgerrettighedsbevægelse fra 1960’erne og frem som en væsentlig del af også den jødisk-amerikanske historie.

Andre minoriteter ser ikke nødvendigvis jøder som en minoritet

Men sådan ser andre minoriteter som afro-amerikanere og latinoer det ikke nødvendigvis. For dem er jøderne hvide og privilegerede. De oplever, at jøderne nyder de samme privilegier som andre hvide, såsom adgang til uddannelse, sundhed, sikkerhed og indflydelse på politiske beslutninger. Jøderne er en minoritet ja, men ikke på den diskriminerede socioøkonomiske måde.

Borgerrettighedsbevægelsen og Women’s March anerkender progressive jøders støtte til kampen, men de anerkender den som støtte fra velmenende hvide, som bærer skyld på sig. Den type støtte er bekymrende, mener de, fordi den indbefatter risikoen for ekspropriation: De hvide overtager kampen, drejer den væk fra de rigtige udsattes interesser og hen imod de hvides mere bløde og generelle problemer. Desuden og måske værre indbefatter de hvides støtte risikoen for indirekte umyndiggørelse: De hvide er voksne, og minoriteterne er børn, der skal hjælpes.

Jøder oplever sig selv som udsat minoritet

Trods det faktum at jøderne ikke tilhører samfundets mest fattige, fængslede eller dårligt uddannede, oplever de alligevel sig selv som en minoritet, der også er udsat, men på nogle andre parametre end afro-amerikanere og latinoer. Jøder oplever sig udsat for antisemitisme, terrorrisiko, diskrimination fra andre minoriteter og for ikke at have en fuldgyldig plads hverken i majoriteten eller blandt minoriteterne. Sådan er det ikke kun i USA, men også i Danmark, hvilket dokumentarserien ”Jøde” om den danske jøde Sanne Cigale Benmouyal vidnede om. Den blev sendt på DR2 sidste år.

Jødiske problemer individualiseres, men som debatten om Women’s March i USA viser, er det en urimelig vinkel, som negligerer en mængde konkrete forhold som eksempelvis, at udsathed ikke kun kan defineres med klassiske socioøkonomiske måleenheder. Det vidner jødisk historie desuden rigeligt om.

Women's March er et eksempel på jøders udsathed

I Women’s March i USA har det vist sig, at flere af de toneangivende afro-amerikanske og muslimske ledere af bevægelsen hylder og følger Louis Farrakhan, som er leder i den politiske og religiøse bevægelse Nation of Islam og har spillet en vigtig ideologisk rolle for den sorte nationalisme. Problemet er, at Farrakhan er dybt antisemitisk. Han mener, at jøderne styrede slavehandlen, at jøderne er sataniske agenter, og at jøderne er fjender af afro-amerikanere.

Farrakhan spiller en ikonisk rolle for mange afro-amerikanere og muslimer i bevægelsen. Meget tyder på, at jødiske kvinder er blevet presset ud af ledelsen af Women’s March på grund af antisemitisme, men også på grund af den ”intersektionelle” tænkning, hvor jødiske minoritetserfaringer ikke kan rummes. Women’s March i USA er et konkret eksempel på, hvordan jøder kan opleve deres udsathed.

Jakob Egholm Feldt er professor i global historie ved Roskilde Universitet.