Danske familier - uanset tro - skal have mulighed for at fejre jul med deres børn
Om man holder jul ved at gå i kirke, give julegaver eller noget helt tredje, må være op til den enkelte familie – uanset om man tror på Gud, Allah eller slet ingenting, skriver sognepræst Asser Skude i et åbent brev til Pia Kjærsgaard (DF)
I det danske samfund findes der desværre familier, som ikke har råd til at fejre jul. Selvfølgelig skal alle familier have mulighed for at fejre jul med deres børn – og give dem mad, gaver og den fest, som hører sig til.
Jeg bilder mig ind, at uanset om de tror på Gud, Allah, noget helt tredje eller slet ingenting, vil mange familier i vores samfund gerne fejre jul, give gaver og julehygge. I vores samfund betyder julen meget, sådan har det også været i før-kristen tid og sådan vil det formentligt også være i fremtiden.
Det er efter min opfattelse vigtigt, at ikke mindst børnefamilier ikke føler sig sat helt uden for det danske fællesskab. Så i det omfang, en økonomisk bistand kan være med til at etablere fællesskabet, har det min fulde sympati.
Debatten om, hvem der skal have julehjælp var særlig heftig forrige år. Mest tydeligt i erindringen står måske holdningen at ’derfor skal julehjælpen kun gå til dem, der rent faktisk fejrer jul’. Dansk Folkepartis værdiordfører Pia Kjærsgaard nævnes i Detektors udsendelse den 27. november for at repræsentere den holdning.
Retten til fri tale og ytring skal jeg være den første til at forsvare. Med denne grundlovssikrede ret følger også et stort ansvar. Ansvaret for ikke at såre eller tale grimt om andre. Fordi vi har retten til at sige og tænke, hvad vi føler om andre, er det ikke sikkert, at det fremmer sameksistensen med dem, vi måske ikke forstår eller måske ikke synes om, at vi også gør brug af vores ret til at fortælle dem det. Frihed er for mig at se frihed under ansvar. Det gælder både i forhold til gældende lovgivning, men også i forhold til den såkaldte gyldne regel, at man skal gøre mod andre, som man vil, at de skal gøre mod en.
Frihed er altså også frihed til at bruge sin medfølelse for andre og holde dagen i morgen for øje og ikke mindst opføre sig således, at man fremmer det samfund og de frihedsgrader, man ynder at hylde.
Hvordan den enkelte bedst bidrager til samfundet og dets bedste, er til dels lovreguleret, men den enkelte kan også gøre noget ud over det, som samfundet kræver.
Samtidig skal eller kan ingen borger tvinges til at hjælpe udover det. Den enkelte må handle ud fra sin bedste evne og overbevisning. Når det så er sagt, mener jeg, at Jesus i sin forkyndelse og gerning rækker ud til enhver – også på tværs af trosmæssige baggrunde.
Mest kendt i denne sammenhæng er nok helbredelsen af hærførerens søn. Hærføreren selv var romersk soldat og havde ikke samme trosbaggrund som Jesus. Alligevel hjalp Jesus.
Jesus forlanger eller kræver ikke, at enhver skal gøre ligeså, men Jesu forkyndelse og budskab udfordrer den enkelte på samvittigheden, og den kristne frihed giver den enkelte mulighed for at gøre sit moralske bedste – under for gældende lov.
For mig at se er julehjælp primært et tilbud, der skal række ud til alle familier, der har brug for hjælp til at kunne holde jul. Den julefest kan eller skal ikke kontrolleres udefra. Man må gå ud fra, at enhver familie i vores danske samfund gør sig umage med sin egen julefest af hensyn til familiens mulighed for at samles og ikke mindst nyde samværet med børnene og opleve deres glæde og forventning til denne fest.
Om familierne i vores danske samfund holder jul ved at læse juleevangeliet, gå i kirke og høre juleprædiken, spise julemad, give julegaver eller foretager sig noget helt tredje, må være op til den enkelte familie – uanset, om de tror på Gud, Allah, noget helt tredje eller slet ingenting.