8. DEC. Hans Hauge: Jesus var måske en kynisk filosof

Juleaften går jeg ikke gerne i kirke. Jeg skændes med familien om julemenuen og får som regel ikke sunget mine yndlingssalmer, skriver dr. phil Hans Hauge. Foto: Fokus.

Men jeg er ikke forsker, så der kan være andre bud. Kristeligt set er Han troens anledning, mener dr.phil.Hans Hauge

Hvem var Jesus? Hvad betyder han for dig?

Han var efter alt at dømme en sen-jødisk rabbi eller måske en kynisk filosof, men jeg er ikke forsker, så der kan være andre bud. Kristeligt set er Han troens anledning. Hans betydning kan kun være den, som forkyndelsen siger: at Han var sand Gud og sand menneske.

LÆS OGSÅ:Jesus er en mester, en rabbi, en guru

Hvad mener du var det vigtigste, Jesus gjorde?

At han var.

Hvad laver du den 24. december?

Går ikke gerne i kirke. Skændes med familien om julemenuen. Får som regel ikke sunget mine yndlingssalmer. Glæder mig til juledags højmesse.

LÆS OGSÅ:Tema: Jesus i kristendommen

Hvad er dit yndlingscitat af eller yndlingsberetning om Jesus?

Vandringen mod Emmaus med de to disciple.

Hans Hauge er lektor, dr. phil. ved Aarhus Universitet og panelist ved religion.dk.