Buddhist: Brug julen til at fokusere på glæden ved at give

Mikkel Uth Ovesen er kommet i Buddhistisk Center i København siden år 2000. Han er dog stadig glad for dansk kultur, og ser det ikke som problematisk at holde julefrokost og fejre jul med familien. Foto: Sonja Ramm

Mikkel Uth Ovesen skal til julefrokost i Buddhistisk Center i København. I 70'erne dyrkede man den tibetanske kultur i centeret, men i dag favner man den danske kultur, fortæller han. Religion.dk tager med

En duft af and og flæskesteg rammer næseborene, når man træder ind i Buddhistisk Center på Svanemøllevej i København. Den hjemlige, velkendte duft står i umiddelbar kontrast til de farvestrålende tibetanske malerier, der udsmykker væggene fra gulv til loft.

Folk er i fuld gang med forberedelserne til centerets årlige julefrokost. Som så mange andre danskere anser de det for en hyggelig måde at samles på i december måned.

LÆS OGSÅ: Ateist: Vi tager julen meget afslappet

Men omfavnelsen af den danske kultur har ikke altid været en selvfølge i centeret, forklarer buddhist Mikkel Uth Ovesen. Karma Kadjy Skolen, som centeret baserer sig på, er en gren inden for tibetansk buddhisme, og da centeret startede tilbage i 70'erne forsøgte man at overtage den tibetanske kultur fuldstændigt:

Dengang gik folk gik rundt i tibetansk tøj, de begyndte at lære tibetansk sprog, og når de mediterede i meditationsrummet, foregik det ved at messe eller synge ud fra en tibetanske tekst. Nøjagtig som man gjorde i Himalaya-bjergene i Tibet. Hvis man kom som ny, ville man ikke forstå et ord af, hvad der foregik, fortæller Mikkel Uth Ovesen.

Men der er løbende sket et skifte. Man fandt ud af, at det eksotiske tiltrak de forkerte mennesker. Mennesker, der var mere interesserede i at dyrke noget, der var eksotisk, og i at finde en identitet i at være anderledes, end i buddhismens egentlige værdier.

LÆS OGSÅ: Buddhist: Meditation gav mig et fysisk mærke

Det vigtigste er at sørge for at essensen af buddhismen bliver bevaret. Vores meditationer er nu blevet oversat til dansk for de er alligevel engang blevet oversat til tibetansk fra de indiske sprog som Buddha gav sine belæringer på. Buddhismen som sådan er ikke bundet til en kultur, så vi skal ikke forsøge at ændre på at vores kulturbaggrund er europæisk eller dansk, forklarer han.

Julen er således en vigtig del af Mikkel Uth Ovesens kulturelle bagage, men det er en kulturel tradition - ikke en religiøs højtid:

Når jeg fejrer jul er det ikke for at fejre Kristi fødsel, men en fejring af familien, af naturen, og af, at det hele drejer rundt. Min bror er også blevet buddhist, og min mor er begyndt at meditere, men selv hvis hele familien skulle blive buddhister, ville vi stadig holde jul. Juleaften er naglet fast med syvtommersøm!

LÆS OGSÅ:De 10 vigtigste ting at vide om buddhismen

Selvom julen ikke er en religiøs højtid for Mikkel Uth Ovesen, så er der er ingen berøringsangst eller tabu over de kristne elementer i julen.

Min mor kan virkelig godt lide salmerne, og jeg kan egentlig også godt lide dem. Jeg bliver måske ikke helt rørt over den kristne tekst, men jeg nyder virkelig de smukke melodier og synger gerne med, siger han.

Mikkel Uth Ovesen tager heller ikke afstand fra det materielle forbrug der følger med julen, hvilket ellers er en fordom man som buddhist ofte kan støde på.

Hvis der kommer for meget fokus på, at gaverne skal være større og større hvert år, er det selvfølgelig et sidespor, men det handler i bund og grund om at nyde det og se det som noget positivt. Hvis man giver en gave til nogen, og de bliver rigtig glade for den, så er det jo fantastisk. Det er ikke et mål i sig selv at afstå fra materielle ting. Det vigtigste er bare at indse, at det er forgængeligt og ikke kan bringe varig lykke, fortæller han.

Hvis man spørger Mikkel Uth Ovesen om han synes der er noget negativt ved julen, nævner han de mange mennesker der er ensomme, og han opfordrer til et større fokus på hvad man kan give andre:

Det bedste ved den danske jul er den mulighed, man har for at gøre hinanden glade, så fokusér på den glæde, der er i at give, og ikke på hvad du kan modtage, slutter han.

Buddhistisk Center på Svanemøllevej i København blev grundlagt i 1970'erne af ægteparret Hannah og lama Ole Nydahl som det første buddhistiske center i Europa. Foto: Erik Gunst Lund.
De farverige vægmalerier i buddhistisk Center i København er udført af en tibetansk kunstner, der brugte flere år på at dekorere væggene i de nye bygninger tilbage i 1970'erne. Foto: Erik Gunst Lund.
Julefrokosten i Buddhistisk Center er en fast tradition. Her skåles i snaps og øl med de andre borde. Foto: Privatfoto
Mikkel Uth Ovesen ses her sammen med Beatrice og Kristian, der også kommer i centeret. Foto: Privatfoto