Missionær i Etiopien: Her drejer jul sig om Jesus

Modsat os, som fråser i god mad hele december måned, så faster etiopierne op til jul. De afholder sig fra at spise kød, mælk, smør og æg i adventstiden. Det svarer nok mere til det, som adventstiden oprindeligt var – en forberedelsestid med faste bøn og bod, skriver Inger Holmgaard fra Etiopien

Hvad er det, der gør jul til noget særligt? Sådan nogenlunde lyder det i den nye julesalme med samme titel, som vandt konkurrencen i DR P2´s store julesangskonkurrence i år. Og svaret er, at ”det barn i krybben er så meget mer’”.

Mere end hvad? Mere end gaver, julelys og overfyldte maver.

En del år har vi været præstefamilie i Danmark med hvad deraf følger af travlhed rent arbejdsmæssigt for præsten. Dermed har vores jul i høj grad været centreret om kirken, og det, der foregår der. Juleaften har vi fejret hjemme i præstegården. Vi holder også her fast ved, at det er Jesus, det drejer sig om, selvom gaver og god mad uvægerligt kommer til at fylde en del. Men mellem julemiddagen og gaveuddelingen synger vi mange gode julesalmer fra salmebogen, og vi læser juleevangeliet og taler om, hvad det betyder for os, at Gud blev menneske.

En del år har vi også været missionærer i Etiopien. Her fejrer vi selv dansk jul d. 24. december, selvom det er tørtid, støvet og varmt. Vi skaffer noget, der kan minde om et juletræ, laver julemad, så godt vi kan med de råvarer, der er tilgængelige for os her. Nogle gange har vi været sammen med andre missionærer, andre gange har vi ”kun” været os selv. Både sidste år og i år har vi besøg af en eller flere af vores voksne børn med familie, og så efterligner vi vores julefejring fra Danmark så godt, som det nu lader sig gøre – uden julegudstjeneste.

Den må vi selv sørge for, for etiopierne fejrer jul 14 dage senere, d. 7. januar, som man gør i de ortodokse kirker, der følger den julianske kalender.

Modsat os, som fråser i god mad hele december måned, så faster etiopierne op til jul. De afholder sig fra at spise kød, mælk, smør og æg i adventstiden. Det svarer nok mere til det, som adventstiden oprindeligt var – en forberedelsestid med faste bøn og bod.

Når man så når til juledag d. 7. januar, så tager man sit pæneste tøj på, som for etiopiske kvinder betyder den traditionelle hvide kjole med farvestålende borter. Og så går man i kirke og ønsker hindanden ”glædelig jul”.

Men her lyder hilsenen እንኳን ለጌታ ልደት አደረሳችሁ (enkwan legeta ledet aderesatjehu), hvilket betyder noget i retning af: Til lykke med, at Gud har bragt jer frem til Herrens fødselsdag. Her er der ingen tvivl om, hvad julen drejer sig om, nemlig om Herrens fødselsdag. Der er ikke så meget hurlumhej her, som stjæler billedet, og som kunne få os til at tro, at det, der gør julen til noget særligt, er gaver og overfyldte maver. Ganske vist spiser man også godt juledag, efter at man har fastet i lang tid, men der er ingen tvivl om, at det, der er kernen i julen er, at det barn i krybben er så meget mer’.

Det er Gud selv, der greb ind i historien. Han lod sig føde for at give os fremtid og håb. Det er det, der gør julen til noget særligt.

Inger og Arne Holmgaard