"For mig er chanukah bedre end julen"

Den jødiske lysfest, chanukah, minder mig om de mænd, der forsvarede deres ret til at forblive jøder og dermed være anderledes. Det er chanukahs budskab og derfor er den højtid vigtig for jøder, mener jødiske David Lexner

Juletiden er først og fremmest chanukah-tid for mig. Da jeg var barn, betød chanukah, vores jødiske lysfest, først og fremmest gaver og hjemmelig hygge. Mens andre danskere pyntede juletræ og bagte klejner, tændte vi stearinlysene i chanukahstagen, mor serverede dejlige ‘latkes’ (kartoffelpandekager med syltetøj) og vi legede og hyggede os sammen i stuen.

Som minoritetsjøde blandt danskere var det min inderlige tro, at chanukah var bedre end jul - trods alt er den længere: hele otte dage. I det hele taget følte jeg, at ideen om at danse rundt om et træ og stå i lang kø for at sidde på skødet af en langskægget mand ikke lige var mig. 

På den jødiske skole lærte vi historien om olien, der mirakuløst holdt i otte dage og gjorde det muligt at tænde den syvarmede lysestage og indvie templet i Jerusalem, som var blevet ubrugeliggjort af det græske imperium. Miraklet der gjorde, at vi kunne få gaver i hele otte dage og ikke kun den 24. og 25. december. 

Senere har jeg stiftet bekendtskab med Makkabæerbøgerne og den egentlige historie om de mænd, der kæmpede for deres ret til at forblive jøder i den hellenistiske verden, da kong Antiochus for 2100 år siden forsøgte at forbyde jødedommen. På trods af at de jødiske oprørere var i undertal og underbevæbnede, besejrede de mirakuløst deres undertrykkere og tilbagevandt religionsfrihed og suverænitet i Israel. En fin lille historie, men har den relevans i dag?

Grækerne var den tids trendsættere. De var de kloge, de moderne, de bedrevidende. De klogeste videnskabsmænd var grækere. De største kunstnere, digtere, filosofer, ja selv de bedste sportsfolk. Grækerne satte standarderne for, hvad der var acceptabelt – og hvad der var moral.

Jødernes endeløse insisteren på at holde ved deres traditionerne var ilde set. Troen på én almægtig gud var i strid med videnskaben. Omskærelsen var et angreb på menneskekroppens integritet, et angreb på den krop som blev gudsdyrket af grækerne. Sabbatten var en begrænsning af individets frihed. Religionen var ond.

Realiteten 2000 år senere: Den hellenistiske totalitarisme fejlede. Grækerne havde mange gode sider, men som ethvert andet samfund var der plads til forbedring. Gladiatorer, slavesamfund, børneofringer og voldtægtsorgier er bare nogle stikord i historiebøgernes kapitler om hellenismen. Jødedommen og dets traditioner lever i dag. Det græske imperium er væk. 

Og dog, de totalitære antireligiøse stemmer lyder højere og mere skingert i dag end nogensinde før, men en total benægtelse af andres ret til at leve efter andre principper med anderledes tro og tradition er ikke vejen frem mod et bedre samfund. Vi har en menneskelig tendens til at ville belære, ja, til at overvinde andre. Vi elsker at fremlægge det, som om vi vil ”beskytte dem” eller ”sikre os, at de ikke ødelægger det for sig selv og deres børn”, men det, vi i virkeligheden gør, er at benægte deres ret til at være anderledes.

Der er universelle moralske værdier, som vi skal tage vare på: retten til at leve og til at forsvare sig mod andre, som vil tage livet fra os, social retfærdighed, lighed overfor loven og flere andre. Men ikke al moral er universel. Det er retten til at være anderledes til gengæld. 

Lad det være chanukahs og julens budskab. Chanuka er ikke universelt bedre end julen. Den er bedre for jøderne – præcis som julen er bedre for de kristne. Lad os kæmpe for hinandens ret til at være anderledes.

David Lexner er jøde, arbejder med international marketing i Tel Aviv og er panelist ved religion.dk.