Stender: Jeg opfordrer alle til at spise og feste i julen
Gud er ankommet til vor verden. Det skal fejres med alle vore sanser. Og det er dejligt at se, at mådeholdne og snusfornuftige danskere i julen også kan være ødsle og fråsende, mener sognepræst Poul Joachim Stender
Ligesom alle andre danskere prædiker jeg hele den 24. december. Jeg har fire gudstjenester. Den første er klokken 10.30, og den sidste er jeg færdig med ved 17.30-tiden. Men selv om jeg er i kirken det meste af juleaftensdag, synes jeg ikke, at jeg gør noget, der er meget anderledes, end det andre danskere gør.
Jeg bruger ord til at fortælle om den store glæde, at Gud er blevet menneske i Jesus. Alle andre prædiker det samme ved at klæde sig smukt på til julefesten, lave dejlig mad, pynte juletræ, pakke gaver ind til hinanden og gå i kirke. Jeg fatter ikke, at der er så mange, der er forargede over al den mad, vi spiser i juletiden.
Selv elsker jeg i julen at lave kalvesylte og ølbraisseret svineskank og hvid gløgg og gode sovse. Og hver gang jeg har en mulighed for det, opfordrer jeg folk til i juletiden at spise og drikke og feste og købe mange gaver til hinanden uden anfægtelser. Gud er ankommet til vor verden. Det skal fejres med alle vore sanser. Og det er dejligt at se, at mådeholdne og snusfornuftige danskere i julen også kan være ødsle og fråsende.
I vor sundhedsfikserede tid har vi travlt med at nedvurdere fede mennesker. Tænk, at vi kan finde på at kalde folk for overvægtige! Det betyder, at de ligger over en vægt, som de ikke burde ligge over. Mange danskere er af den grund konstant i gang med en slankekur og har det frygteligt med at spise julens gode mad. Men deller, dansehåndtag og dobbelthager er ikke noget problem. Det er til gengæld et kæmpe problem, hvis vi har et overvægtigt jeg.
Julen er for mig en kristen slankefest. Det er det tidspunkt på året, hvor vi spiser de fede retter, men hvor vi samtidig sætter vort ego på slankekur ved at gøre det nyfødte Jesusbarn og vore medmennesker vigtigere end os selv. I Johannesevangeliet står der. ”Han skal blive større. Jeg skal blive mindre”. Det er julebudskabet i en nøddeskal.
Gud er ankommet til vor verden, så vi i Jesus kan se, hvor stor han er. Og han får alle vore forestillinger om storhed til at eksplodere. Tænk blot på den kendsgerning, at han ankommer til os som et spædbarn. Men ligesom vi i julen skal gøre Gud større, skal vi også forsøge at gøre os selv mindre. Ikke hvad angår kiloer og vort body mass index, men hvad angår vort overstore ego. Der er nemlig det ved et fedt ego, et overvægtigt jeg, at vi ikke ser andet end os selv. For mig er julen derfor en slanketid, selvom jeg svælger mig i mad og drikke.
Poul Joachim Stender er præst, forfatter og panelist ved kristendom.dk.