Katarina Ammitzbøll drømmer om et samfund i grøn balance

Religion.dk spørger henover sommeren en række kulturpersonligheder og meningsdannere, hvad de drømmer om, hvad de gerne vil tale mere om, og hvem deres største inspirationskilder er. Efter endt svar sendes stafetten videre til én af inspirationskilderne inklusiv et spørgsmål rettet til netop ham/hende

Navn: Katarina Ammitzbøll

Stilling: Medlem af Folketinget, Konservative Folkeparti

Jeg vil gerne have, vi snakker mere om...
Der er flere ting, jeg gerne vil have, vi snakker mere om. For det første, hvordan vi får skabt en fælles vision og vej for den grønne omstilling og får ændret måden, vi producerer og forbruger på til en væsentlig mere klima- og miljømæssig forsvarlig måde. Det er meget vigtigt, at borgerne inddrages, og at det ikke bliver politiske mål, som presses ned over borgere såvel som erhvervslivet.

Der er store muligheder for at få accelereret den grønne omstilling, men det kræver en bred opbakning og tillid til, at det er den rigtige vej og realistiske mål. Bliver det politisk overbudspolitik, som vi har set med for eksempel forslag om antal elbiler, uden at man ved, om det nu er den rigtige løsning, og om det er muligt, mister borgerne hurtigt tilliden. Særligt de unge skal inddrages, da mange unge er alvorligt bekymrede. De vil mærke klimaforandringerne allermest og er måske den sidste generation, som kan gøre noget ved det.

Det er ret afgørende, at vores forskning kommer til orde og anviser mål og veje og ligeledes, at vores erhvervsliv får plads til at fremkomme med forslag til, hvad de mener, der skal gøres for fremme grøn omstilling af produktion og forbrug. Vi har mange løsninger allerede. Det kræver en grøn dialogplatform.

På det mere personlige plan, vil jeg gerne have, at vi snakker om, hvordan vi får afviklet alle de mange forventninger til os selv. Alt for mange danskere er pressede, stressede og deprimerede, hvilket ses i alle aldersgrupper. Det burde ikke være være sådan i vores velfærdssamfund. Vi lever i et af verdens mest sikre og trygge samfund på alle måder, så hvorfor er det, at så mange har travlt, ikke har tid til hinanden og føler et præstationspres?

Jeg har boet i en række forskellige lande igennem 13 år. I disse samfund har jeg for eksempel aldrig haft en social kalender. Tingene opstår mere spontant, er uforpligtende, og der er ikke store forventninger til hinanden. I Danmark skal det sociale liv planlægges flere uger frem, fordi alle har travlt. Hvorfor? Måske mangler vi mening med al vores travlhed? Måske har staten taget over for mange opgaver, omsorgen og taget initiativet fra nogle. Mange er ensomme. Det gør mig trist at tænke på, at flere unge og ældre er ensomme.

Jeg drømmer om et samfund, som/hvor…
Vi har fundet en grøn balance i vores levevis, og den balance er blevet global. Vi har alle øje for det fælles anliggende, som klodens tilstand er for os alle. Forskningen og vores uddannelser har indtænkt miljø- og klimahensyn såvel som den sociale dimension.

Vores levestandard fortsætter og er faktisk blevet bedre, for vi har mindre affald, mindre plastik, spiser sundere, har mere ren luft og vand og mindre travlhed med mere tid og overskud til hinanden. Jeg drømmer også om et frit samfund med god sammenhængskraft, hvor udlændingespørgsmålet er blevet løst.

Der er en social balance i samfundet, og den globale ulighed er faldende, og sikkerheden er forbedret. Der er to af FN's 17 verdensmål, som er helt i det røde felt. De to mål er ulighed og klima.

Jeg tror på…
Den menneskelige vilje og evne til forandring og forbedring. Jeg har set så mange steder rundt om i verden, hvordan enkelte mennesker kæmper utrætteligt for frihed, fred, retfærdighed og nu for klima og klode. Der er fremkommet flere bevægelser, og tilslutningen vokser fra både erhvervslivet og investorer.

Jeg tror på, at vi kan få løst klimaudfordringerne og reddet vores miljø. Men det kræver, at vi sætter ind nu og samarbejder på tværs af geografi, religion og faglighed.

Sidst jeg hjalp et andet menneske, var…
I dag. Jeg hjælper regelmæssigt unge mennesker med jobansøgninger og med at få skabt kontakter. I dag er det en ung kvinde, som forgæves har søgt mange jobs i NGO-verden. I går hjalp jeg en veninde med refleksioner og udvekslinger omkring parforholdet og familielivet, som er gået i hårdknude.

Jeg er vild med…
At være sammen med hele vores store, skønne og skøre familie.

Inspirerende diskussioner og samtaler. Jeg kan blive helt høj nogle gange af nye spændende ideer og forslag.

Off-piste skiløb og helst hvis man har gået op af bjerget med skind under skiene langt væk fra pister og folk. Elsker stilheden, lyden af frostsne, forventningens glæde og de første sving ned gennem dyb sne. Bjergliv på alle måder.

Morgenbadning og yoga

Grillede store rejer, fisk og lækker kold hvidvin

Jeg har svært ved at tolerere…
Uretfærdighed og eksklusion. Hvis nogen, blot fordi de kom først, råber højest, eller har den rette kontakt, så de kan positionere sig eller bare vælge rolle og opgaver uanset kompetencerne.

Mads Vang Christensens spørgsmål til Katarina:
Hvad er dit højeste ønske, for dit politiske virke?

Jeg har flere ønsker for mit politiske virke. Først og fremmest, at vores forskning styrkes særligt med fokus på at fremme den grønne omstilling. Jeg vil gerne kæmpe for at styrke forskning og en større kobling til erhvervslivet og iværksættere. Der er for meget silotænkning og viden og teknologi, der ikke udnyttes.

Jeg ser også meget gerne, at vi får gentænkt vores uddannelsessystem på flere måder, får indtænkt grønne og sociale hensyn i uddannelser som for eksempel på økonomi, jura, ingeniør og handelshøjskolerne. Det vil være et mål at få skabt mere fleksibilitet og muligheder for de unge blandt andet i samarbejde med erhvervslivet.

Indenfor visse områder går udviklingen rigtig stærkt, så det er vigtigt, at der skabes en tæt dialog og kobling med erhvervsliv og uddannelsesmiljøet. Flere af vores uddannelser kunne også få gavn af mere vekselvirkning mellem teori og praksis for særligt de unge, som ikke har så nemt ved at lære primært gennem en ren teoretisk tilgang og megen selvstudie.

Det kunne med fordel også være nemmere at få job med en bacheloruddannelse på tre år. Det vil give de unge mulighed for at afprøve, hvad de har lært. En god pause fra studiet og give dem praktisk erfaring med, hvad deres studie kan bruges til. Herefter vil de unge have et mere informeret og erfaringsrelateret grundlag at vælge en overbygning på, hvis de vil, og ikke føle et stort pres om at vælge uddannelse.

Vi skal være opmærksomme på, at digitalisering og den hurtige teknologiske udvikling kan afkoble flere borgere fra arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at der er fokus på at udvikle forskellige typer af arbejdspladser, hvor der er behov for forskellige kompetencer.

Jeg er også EU-ordfører. Mit ønske er at få gjort EU vedkommende for danskerne og at få skabt en sammenhæng mellem vores indsatser for at fremme grøn omstilling i Danmark, og det der sker i EU. Endvidere er jeg udviklingsordfører, og på dette område er mit ønske at få fremmet en bæredygtig udviklingspolitik og mindske ulighed med særligt fokus på den private sektor og jobskabelse for unge og for kvinder.

Mine største inspirationskilder er…

Connie Hedegaard. Jeg er meget inspireret af Connie Hedegaard. Hun har opbygget en meget imponerende politisk karriere ved at være saglig, ordentlig og have en klar politiske mission med at fremme vores miljø og klima. Hun startede som Miljøminister i 2004, blev herefter klima-og energiminister for så, at blive EU-kommissær for Klima i 2009-2014, hvor klima faktisk ikke engang var på dagsorden herhjemme.

Hendes stærke kompetencer og enorme erfaring er efterspurgt rundt omkring i verden, men alligevel deltager hun og støtter danske initiativer, også selv om det er mindre arrangementer i en kommune eller på et valgmøde. Connie Hedegaard står for at fremme en ændring af produktionen fra sort til grøn og vores forbrug gennem at styrke erhvervslivet og få etableret rammevilkår, som kan fremskynde en grøn omstilling.

Laila Kildegaard. Jeg vil gerne pege på Laila Kildegaard, direktør i Kommunernes Landsorganisation. Hun er kreativ og innovativ blandt andet i forhold til at fremme kunst og kultur såvel som i diskussionen om, hvordan FN's verdensmål kan udbredes kommunalt. Hun stiller vigtige kritiske spørgsmål og tager ikke det givne for givet.

Mit spørgsmål til Laila Kildegaard: Hvad ser du som de største udfordringer for et Danmark i balance geografisk, socialt og politisk? Hvordan ser du din rolle i at skabe flere arbejdspladser lokalt og begrænse den fortsatte tilflytning til de større byer?