Hver tredje dansker er overtroisk

Bliver du nervøs, når du ser en sort kat gå over vejen? Foto: stock.xchng

Naturvidenskaben har ikke udryddet danskernes bekymring for sorte katte, viser undersøgelse. Overtroen giver nemme svar på de svære spørgsmål, lyder det fra forsker

Århundreders naturvidenskabelige fremskridt har ikke formået at gøre kål på danskernes overtro. Faktisk betegner hver tredje dansker sig som overtroisk i en sådan grad, at de tager varsler alvorligt og har særlige ritualer for at gardere sig mod død og ulykke.

Det viser en rundspørge blandt 976 danskere, som analyseinstituttet Zapera har udført for Kristeligt Dagblad.

At et af verdens bedst uddannede folkefærd i så høj grad holder fast i folketro, myter og varsler kan ses som et behov for nemme svar på svære spørgsmål, mener Henriette Kragh Jacobsen, som forsker i tro og myter ved Dansk Folkemindesamling.

Dybest set ved folk jo godt, at det ikke nytter noget at banke under bordet eller spytte over skulderen. Når så mange så alligevel gør det, er nok ud fra den tanke, at "det kan da ikke skade". Og det gælder nok især i forhold til de store spørgsmål som sygdom og død, som kan være så svære at forholde sig til. Her kan overtro fungere som en nem måde at holde det hele lidt på afstand, siger Henriette Kragh Jacobsen.

Undersøgelsen viser samtidig, at overtro især trives blandt de unge. Hele 43 procent af de 18-29 årige betegner sig selv som overtroiske. Det samme gør kun 26 procent af de 60-74-årige.

Netop de unge står med flere muligheder end nogen generation før dem. Og når verden bliver meget overvældende og uoverskuelig, kan overtro og ritualer skabe lidt struktur. De ved godt, at det kun er overtro, men grundlæggende handler det nok bare om et behov for at skabe lidt system i uoverskueligheden, siger Henriette Kragh Jacobsen.

Inge Jessen, der er lærer og forfatter til flere bøger om varsler og overtro, ser mest af alt danskernes fortsatte overtro som et resultat af en moderne religionsopfattelse.

Vi har jo behov for noget at tro på, og med tidens cafeteria-tendens, hvor man sammensætter sin egen tro efter smag og behag, er der jo rigeligt plads til at være overtroisk. At folk render til numerolog og har alskens krystaller i vindueskarmen er jo udtryk for den samme udvikling. På mange punkter er overtro jo blevet fuldt ud accepteret og nærmest en religion i sig selv, siger Inge Jessen.

Karen Schousboe, som er etnolog og leder af Folkekirkens Infocenter i Københavns Stift, ser mest af alt danskernes overtro som overleverede ritualer uden dybere betydning.

Generelt skal overtro nok mest betragtes som en form for selskabsleg. Når man banker under bordet og siger 7-9-13, er det formentlig mere af vane, end det er en reel tro på, at det rent faktisk betyder noget, siger Karen Schousboe.

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk

Kirke og tro side 4