Adventistpræst: Vi har kun fået kloden til låns

Gud overgav mennesket opgaven at forvalte den verden, han havde skabt. Dette ansvar er aldrig taget fra mennesket, mener adventistpræst Henrik Jørgensen

Den 2. august 2017 begyndte vi at bruge flere ressourcer, end kloden kan nå at genskabe på et enkelt år. Med fire måneder tilbage af året er de ressourcer, som kloden kan genskabe på ét år, brugt op. Hvis alle i verden skulle leve efter danskernes forbrug, ville det kræve 3,6 jordkloder.

Skal man som kristen forholde sig til dette globale overforbrug? Og i så fald hvordan gør man det?

Læser man Bibelens urfortælling om jordens skabelse i Første Mosebog kapitel 1, beretter den, at Gud overgav mennesket opgavenat forvalte den verden, han havde skabt. Dette ansvar er aldrig taget fra mennesket. Forvaltningstanken -at mennesket har kloden til låns og må tage ansvar for brugen af dens ressourcer -er gennemgåede i den bibelske fortælling.

Flere af de bibelske bøger som Mosebøgerne, Esajas, Mika og Amos taler direkte imod udnyttelse, overforbrug og misbrug af jordens resourcer.

Et af de områder, der er med til at belaste klimaet, er fødevareproduktionen. I 2015 rapporterede TV2 tal fra FN, der viser, at fødevareproduktionen står for 25 procent af drivhusgasserne. Det er blandt andet landbrugsdyrene, der er skyld i dette. Landbrugsdyr udleder metan gennem deres fordøjelse. Metan er 21 gange stærkere end CO2. Thyge Nygaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, sagde i den forbindelse til TV2:

”Vores kødproduktion er jo en af de største enkeltbelastninger overhovedet for vores klima.”

Hvad ville der ske med ubalancen og klimaforandringerne, hvis man i højere grad begyndte at nedsætte forbruget af kød og indtage en mere plantebaseret kost? I beretningen om skabelsen læser man, at mennesket skal tage ansvar for alle levende dyr og bliver givet en plantebaseret kost.

Om man tror på urfortællingen eller ej, vil en overgang til en mere plantebaseret kost være en måde at tage ansvar for noget af det overforbrug af klodens ressourcer, vi danskere er med til at øge.

En del af overforbruget skyldes, at forbrug ses som løsningen på at holde kapitalismens hjul i gang. Man skal være på, være i gang og være en del af forbrugersamfundet 24/7.

I urfortællingen introducerer Gud hvilen – sabbatten. Gennem hele den bibelske fortælling bliver man mindet om hvilens værdi. For at undgå udnyttelsen af menneskers arbejdskraft opfordrer Esajasbogen i kapitel 58 blandt andet til, at man standser forbrugsræset ved at tage en dag om ugen, hvor man ikke arbejder, handler eller indgår aftaler. Århundreder tidligere siger Moses til Israelitterne, at deres medmennesker og dyr har behov for hvile en dag om ugen, for at undgå udnyttelse af arbejdskraften.

Alle har ret til hvile. Mennesket og dyr er ikke skabt som maskiner, der skal udnyttes til det yderste, for at forbruget kan opretholdes. Der er en værdi i at standse op, standse handlen og aftalerne for at hvile og blot være en del af naturen.

Når jeg som kristen vælger en enkel, hovedsagelig plantebaseret kost, holder sabbat en dag om ugen og står af forbrugsræset, er det ikke, fordi jeg er en gammeltestamentlig lovtræl, heller ikke fordi jeg ønsker at være politisk korrekt og følge den senest trend, men det er blandt andet som en protest mod konkurrence- og forbrugssamfundet, der udpiner klodens ressourcer, som vi mennesker ifølge Bibelens urfortælling er sat til at forvalte.

Henrik Jørgensen er præst i Adventistkirken