Serie: Religion for øje

Præsters natursyn påvirker klimakrisen

"Vandreren over tågehavet" afbilder et menneske, der troner over et goldt men også ærefrygtindgydende landskab. De romantiske kunstnere idylliserede natur og følelse som en modreaktion på industrialiseringen og rationalismen. Foto: Caspar David Friedrich/WikiArt

Hvad har klimakrisen og kristendommen med hinanden at gøre? Spørger man de præster, der er en del af den tværkirkelige gruppe Grøn Kirke, er svaret alt. For dem giver det slet ikke mening at tale om jordens klima uden at tale om skaberen af det hele

Hele 268 danske kirker har tilmeldt sig Grøn Kirke med en intention om at arbejde for et bedre klima. Nogle laver affaldssortering og sparer på strømmen, mens andre prædiker miljø- og økoteologi. Selvom de alle er ‘grønne kirker’, er der stor forskel på, hvordan de mener, at kirken skal engagere sig i klimakampen. En forskel, der bunder i deres natursyn.

Det første kristne natursyn opstod i antikken som et modsvar til den gældende opfattelse af, at naturen var guddommelig. Med kristendommens indtog blev denne ophøjelse anset som hedensk, og det gamle natursyn blev erstattet af et antropocentrisk natursyn, hvor mennesket betragtes som hersker over naturen i kraft af sin særlige plads som ‘kronen på skaberværket’.

I 1967 argumenterede historikeren Lynn White Jr. for, at klimakrisen er opstået ud af det kristne natursyn, eftersom herskertanken ifølge ham legitimerer en rovdrift på naturens ressourcer. Han mener, at vi må ændre vores natursyn, før vi kan stoppe klimakrisen. Det interessante spørgsmål er derfor, om en nytænkning af det kristne natursyn også indgår i de grønne præsters klimakamp.

Mennesket som forvalter af naturen
En undersøgelse af fem grønne præsters natursyn viser, at herskertanken er blevet erstattet af en opfattelse af mennesket som forvalter af naturen. Mennesket betragtes altså stadig som kronen på skaberværket, men hos de grønne præster giver denne ophøjede plads ikke mennesket ret til at drive rovdrift, men snarere et ansvar for at passe på naturen:

“Mennesket har en anden måde at forholde sig til naturen på, end naturen har at forholde sig til mennesket på. Mennesket er stærkere end blomster og dyr… Så hvis vi går rundt og ikke påtager os det ansvar, eller hvis vi ikke forstår det, så kan vi let komme ud i en form for ansvarsforflygtigelse,” siger en af de adspurgte præster i Grøn Kirke.

Et helhedsorienteret syn på skaberværket
Blandt de grønne præster er der dog også nogle, der går så vidt som til at sidestille mennesket med naturen. Ud fra et holistisk – altså helhedsorienteret - natursyn argumenterer enkelte af de grønne præster for, at det er forkert at ødelægge naturen, eftersom naturen i sig selv har etisk værdi i kraft af, at den er skabt af Gud:

“Vi er grene på et træ, og så er Kristus stammen eller rødderne, og vi skal vokse som grene og sætte frugt. Det er sådan en holistisk tankegang, som vidner om en meget lille forskel mellem os og så natur, eller man kan sige os som natur. Det påpeger, at vi er natur, og vi hører sammen,” siger en af præsterne.

Gud retter op på klimakrisen
De grønne præster taler om fornuftigt forvalterskab og om vigtigheden af at være taknemmelig over Guds skaberværk. I sidste ende er menneskets handlinger dog ikke nok til at stoppe CO2-udslip og stadig mere ekstreme naturkatastrofer, erkender de:

“Når der står de der sætninger i åbenbaringsbogen om, at der skal komme en ny himmel og en ny jord, så tror jeg, at det er den her jord. Men som Gud kan rydde op i og rette op på,” siger en præst i Grøn Kirke.

Selvom klimakrisen af flere af præsterne opfattes som en menneskelig synd, har mennesket altså ikke mulighed for at afhjælpe den. Den opfattelse stammer fra en protestantisk idé om, at kun Gud kan rette op på synden, hvorfor det i sidste ende også bliver op til Gud at rette op på klimakrisen. Præsternes rolle bliver da at bede om tilgivelse for et fejlslagent forvalterskab.

Ingen af præsterne i Grøn Kirke nævner et nyt natursyn som løsningen på klimakrisen. Alligevel er der flere af dem, der nyfortolker skabelsesberetningen og den herskertanke, som White kritiserede. De kæmper for at passe på kloden, men når dagen er omme, er deres sidste håb ikke mennesker, men Gud.

Præsterne fra Grøn Kirke, der citeres i denne artikel, har stillet op til interview i forbindelse med skribentens bachelorprojekt, med det forbehold, at deres udtalelser er anonyme. Derfor er deres udtalelser også anonyme i denne artikel. Redaktionen er bekendt med deres fulde navne.