Er der ligestilling mellem muslimske mænd og kvinder?

Forholdet mellem køn og ligestilling i islam kan se vidt forskelligt ud, alt efter om det er en traditionel, en moderat eller en feministisk muslim, der taler om det, mener religionsociolog Brian Arly Jacobsen og redegør for de forskellige holdninger

”Mænd står over kvinder, fordi Gud har givet nogle fortrin frem for andre, og fordi de har givet ud af deres ejendom. De kvinder, der handler ret, er lydige og vogter det skjulte, fordi Gud vogter det. De, fra hvem I frygter genstridighed, skal I formane, lade alene i sengen og slå…” (Koranen, Sura 4 vers 34).

Et traditionelt synspunkt

I dette ofte citerede vers fra Koranen finder mange muslimer vidnesbyrd om den, for dem, naturlige omstændighed, at mænd er forsørgere og beskyttere og dermed har myndighed over kvinder. Det giver dem guddommelig retfærdiggørelse for mandens rolle som overhoved for husstanden, som den endelige beslutningstager og i nogle tilfælde som den åndelige myndighed over sin kone og familie.

Man må dog aldrig antage, at kvinder i islam nægtes rettigheder og ansvar, især hvis religion skal være forklaringen. Nogle nutidige muslimske teologer vil endda hævde, at en del af islams herlighed er, at det har garanteret rettigheder og privilegier for kvinder på trods af, at de af natur har visse mangler.

Det kan være vanskeligt for vesterlændinge at acceptere, at størstedelen af dem, der skriver ud fra islams perspektiv, ser denne omstændighed som helt åbenlys og helt naturlig. ”Islam er den iboende naturs religion,” skrev den egyptiske teolog Ahmad Shalaby i 1970, ”idet den indrømmer, at manden er bedre end kvinden i visse forhold."

Og et dokument, der blev erklæret som officiel islamisk doktrin af det muslimske verdensforbund i 1973, diskuterer det koranvers, der er nævnt ovenfor, og erklærer følgende:

”Når vi indrømmer mandens fysiske og intellektuelle overlegenhed over kvinden, kan vi ikke benægte, at kvinden er nødt til at være afhængig af og udnytte fordelene ved de intellektuelle ressourcer og den overlegene styrke af det modsatte køn; og det er netop, hvad muslimske lærde finder er det vigtige og betydningsfulde i det diskuterede vers [fra Koranen].”

Grundlæggende for denne opfattelse er forståelsen af, at manden har autoritet over kvinden – faderen over datteren, broren over søsteren og ultimativ husbond over hustru. Hvad der midlertidig er afgørende, er, at begrundelsen for denne myndighed ikke blot er de særlige egenskaber, som manden synes at besidde, men ansvaret, som dermed tildeles dem til at give kvinder omsorg. Som verset siger, ”fordi de har givet ud af deres ejendom.”

Kvinden er, set fra denne traditionelle synsvinkel, således befriet fra behovet for at bekymre sig om økonomiske anliggender eller endda et valg af mand. En opgave, der traditionelt er blevet bestemt for hende af de mandlige medlemmer af hendes familie. En tradition der i forskellige former stadig eksisterer blandt visse muslimske grupper.

En moderat islamisk position

Holdningen til, at kvinder er ringere åndeligt som fysisk, er udbredt blandt flere af de konservative muslimske tænkere, men den moderate mening er, at i stedet for idéen om kvindens ringere position er de to køn lige værdige, men simpelthen forskellige. Deres kendetegn er forskellige fysisk, mentalt og følelsesmæssigt, og derfor er deres naturlige roller i samfundet forskellige.

Det mere grundlæggende spørgsmål er, om den islamiske forestilling om naturlige forskelle mellem mænd og kvinder med den efterfølgende opfattelse af forskelle i de roller, de spiller i den sociale orden, indebærer en ulighedssituation.

Et tydeligt eksempel på den ‘moderate position’ kan ses hos den tidligere direktør for det islamiske center i Washington, D.C. Muhammad Abdul-Ra'uf (1917-2004):

”For en almindelig observatør deler mænd og kvinder fælles biologiske og mentale bestanddele, der retfærdiggør og kræver deres juridiske, moralske og økonomiske lighed. Men der er selvfølgelig nogle somatiske forskelle mellem mænd og kvinder, der påvirker deres temperament og som følgelig kalder på forskellige situationer for forskellige, men gensidige kønsroller” (The Islamic View of Women and the Family, 1977).

Feministers afvisning af islam

Den algeriske biolog, forfatter og feminist Fadela M'rabet har en anden måde at fremstille kønsproblematikken i islam på. Hvad der, ifølge M’rabet, i virkeligheden kommunikeres i Koranen er, at Allah foretrækker mænd over kvinder, idet de sidstnævnte er underlegne.

Den underlegne status har, ifølge M'rabet, nogle konsekvenser for kvinder: En mand kan gifte sig med en kristen eller jøde, men en kvinde kan kun gifte sig med en muslim; en mand kan have fire kvinder (hvor det er tilladt), og en kvinde kun én mand; en mand behøver ikke være tro mod én kvinde (faktisk kan han ifølge teksterne have elskerinder), mens en kvinde kan blive tæsket eller værre, hvis hun er mistænkt for at være utro; en mand er fri til at gøre, hvad det passer ham, men en kvinde bliver kun selvrådende senere i livet, og sådan fortsætter listen videre. ”Er dette lighed?” spørger M'rabet. Hun beskriver det grundlæggende problem således:

”... trods løftet om et lykkeligt efterliv og en forholdsvis behagelig materiel eksistens på jorden, er den muslimske kvinde stadig ontologisk underordnet manden. Dette er ikke en ”detalje”, som kan betragtes som ubetydelig eller genfortolkelig: for en troende er denne underlegenhed grundlæggende. Fordi det udgår fra en guddommelig præference, er denne underlegenhed - naturlig, uudslettelig – kvindens mærke” (Les Algériennes, 1967).

Islamisk feminisme

Nutidens islamiske feminister afviser ikke islam, som M'rabet, men forsøger at fortolke islam på nye måder. Den amerikanske forfatter og professor Asra Nomani har blandt andet skrevet, at ”Muhammed var feminist”.

Nomani var arrangør af en berømt fredagsbøn i 2005 i USA, hvor den amerikanske feminist Amina Wadud ledte bønnen og gav khutbah (en prædiken bestående af bønner og korancitering, red.) for begge køn. Begivenheden var en udfordring af det eksklusive mandsprivilegium at lede muslimer i bøn, samt ideen om kønsopdeling.

Det kan ses som en kulmination på forskellige forsøg på at fortolke Koranen med intension om en kønsligestillet læsning, som blandt andre Amina Wadud står for i bogen ’Inside the Gender Jihad’. Her skriver hun: “... det betyder ikke kun, at du og jeg er lige, men det betyder også, at du og jeg er én i Allahs enhed. Sociale, liturgiske og politiske funktioner bestemmes af både kvinder og mænds kapacitet i et større felt af uddannelse, engagement og bidrag uden vilkårlig udelukkelse af kvinder fra at udføre nogen af disse funktioner" (Inside the Gender Jihad, 2006).

Mange religiøse traditioner er med til at understøtte patriarkalske strukturer, herunder islam. I det 20. århundrede er der gennemført en række reformer i nogle muslimske lande, der har ført til bedre muligheder for uddannelse, arbejde og generelt til større frigørelse for kvinder. Men visse strukturer, der forårsager alvorlige problemer for ligestilling, hersker stadig, især når det angår valg af partner, skilsmisse, utroskab, beskæftigelse og politisk aktivitet.

Brian Arly Jacobsen er religionssociolog, lektor og ph.d. Han skriver religionsanalysen ved religion.dk.