Missionsteolog: Syriens kristne frygter fremtiden

A Syrian boy looks out from the anti-sniper barriers in Homs, Syria, March 24, 2014. For both sides of Syria's civil war, Homs, a central Syrian crossroads with a diverse prewar population of one million, is crucial to the future. (Sergey Ponomarev/The New York Times) Foto: SERGEY PONOMAREV/ Denmark

Alle lider i Syrien, men de kristne er særligt udsatte. Vi har et ansvar for at hjælpe dem, mener missionsteolog Knud Jørgensen

Jeg har nylig sagt ja til at deltage i et større bogprojekt om Trosfrihed og kristen mission. Formålet er at fremlægge et bredt overblik over forfølgelse af kristne op gennem historien og at reflektere over temaet fra forskellige vinkler menneskerettigheder, bibelske kriterier, mission.

LÆS OGSÅ:
Sammenbrudte stater er livsfarlige for kristne

Kristen mission finder sted i en verden med voksende interreligiøse spændinger, inklusive vold og forfølgelse. Politik, økonomi, religion, etnicitet og andre faktorer spiller en rolle i disse spændinger. Kristne er involveret i disse konflikter, somme tider som de forfulgte og somme tider som de, der tager del i volden. Engagementet i bogprojektet har tvunget mig til at læse og samle stof fra historien og fra samtiden.

Stikordene er mange: Kristne minoriteter i Mellemøsten, forfølgelse af pinsevenner, koptiske kristne i Egypten, marginalisering af kristne i Nordafrika, rød terror i Etiopien og Eritrea, religionsfrihed i det tidligere Sovjet, husmenigheder i Kina, politisk dikatatur i Nordkorea, religiøs polarisering i Indien, religiøse minoriteter i Myanmar/Burma, missionærer og kristne i Tyrkiet, kristenforfølgelse i Nordnigeria.

Listen er lang, og antallet forfulgte kristne er større i dag end nogen sinde. Det samme gælder nok også antallet muslimer som forfølges af kristne, som for eksempel i Den Centralafrikanske Republik.

Syrien dukker op igen og igen i min research
Undervejs støder jeg igen og igen på Syrien. Washington Post meldte forleden, at en hollandsk præst er blevet myrdet i sit kloster i Homs. Han havde nægtet at forlade den belejrede by og blev skudt ned af maskerede revolvermænd for to uger siden. Frans van der Lugt, en 75-årig jesuit, havde boet i Syrien i næsten 50 år.

LÆS OGSÅ:Civile forlader den belejrede syriske by Homs

Præsten kaldtes a Syrian among Syrians og var en af landets mest profilerede deltagere i religionsdialog mellem kristne og muslimer. Han var en af de få, som kunne krydse grænser i Homs. Mordet var dermed et angreb på dialog og på fredelig sameksistens, skriver avisen. Siden firserne havde han forsøgt at bringe muslimer og kristne sammen. En god bekendt siger: Han opmuntrede os altid til se fremad og længere end vore forskelle. Han ville vi skulle drømme og bo sammen som syrere.

Alle lider i Syrien, men den 2.000 år gamle kristne minoritet er særlig udsat. I en nylig kronik i den norske avis Vårt Land (14. april) fremlægger Hans Aage Gravaas massiv dokumentation for de syriske kristnes lidelser. De bliver i større grad end andre grupperinger ofre for vold, kidnapninger, voldtægter og drab udført af jihadist-grupper.

Alle kristne, der har råd, flygter

Før krigen var kirken i Syrien en af de største i Mellemøsten, men nu er så mange som 600.000 af landets 2,2 millioner kristne drevet på flugt ifølge den katolske hjælpeorganisationen Aid to the Church in Need. Biskoppen i den kaldæisk-katolske kirke i Aleppo skrev nylig i den britiske avis The Telegraph: Nu er vor tro dødstruetefter samme mønster, som vi har set i nabolandet Irak.

Alle kristne familier som har råd til det, har flygtet til Libanon, Jordan eller Tyrkiet. Før invasionen i Irak var der omkring 1,5 millioner kristne i landet; i dag regner kirkeledere med at så få som 200.000 er tilbage.

LÆS OGSÅ: Over 1000 mennesker dræbt i Irak i januar

Den syrisk-katolske patrark Ignatius Ephrem Josef III beskriver de kristnes flugt som et stort exodus, som finder sted i stilhed. I en rapport Bewteen the Barbed Wire skrevet af journalisten Nuri Kino kan vi læse grufulde historier om, hvordan voldtægter, trusler, kidnapninger og mord er blevet en del af hverdagen for de kristne.

En kvinde fortæller, hvordan mand og søn blev henrettet af islamister, fordi de var kristne. Andre fortæller om assysriske piger, som bliver kidnappet, tvangskonverteret og giftet bort til jihadister: By efter by bliver tømt for kristneVor nation og vor religion bløder. De er her fra tredive andre lande for at etablere en islamistisk stat. Der er ikke længere plads til os.

Bliver Syrien nogensinde en stat igen?
Vi husker, hvordan den syriske borgerkrig blev inspireret af de arabiske forårsrevolutioner i Nordafrika. Krigen begyndte i 2011 som en kæde af fredelige protestaktioner, som blev slået hårdt ned af det syriske militær. Oppositionen domineres af sunni-muslimer, mens regeringen har rod blandt alawitterne. Ifølge FN er mindst 100.000 mennesker blevet dræbt, inklusive 11.000 børn. 2,1 million mennesker er flygtet til Syriens nabolande Jordan, Libanon og Tyrkiet. I dag frygter man, at landet kan blive så fragmenteret, at det ikke længere kan fungere som en stat.

Landets 10 % kristne omfatter en lang række kirkesamfund. Størst er den græsk-ortodokse kirke i Antiokia (Greek Orthodox Patriarchate of Antioch and All the East) med rødder tilbage til oldkirken. Det samme har også den kaldæiske kirke (Syriac Orthodox eller Jacobite Church). I tillæg findes der øst-katolske kirker som har bevaret unionen med Rom, som for eksempel den maronitiske kirke. Og der er en armensk apostolsk kirke og protestantiske menigheder.

Særlig skat pålægges de kristne i Raqqah
Kristne syrere frygter en fremtid, hvor en alliance af islamistiske oprørere kommer til magten. Det kan resultere i fortsat forfølgelse og trakassering. I byen Raqqah tog islamisterne nyligt kontrol og krævede, at de kristne skal betale en særlig skat, og at de udfører deres religiøse ritualer bag lukkede døre, uden at være synlige eller hørbare for muslimer. Kristne symboler er ikke tilladt offentligt, og alle må rette sig efter islamiske regler for beklædning og mad.

Lokale kristne må skrive under på en kontrakt, som giver dem tre valgmuligheder: At konvertere til islam, at overholde bestemmelserne i kontrakten, eller at blive anset som fjender af islam, som må bekæmpes.

LÆS OGSÅ:
Er krigen i Syrien religiøs?

I Danmark og Skandinavien har vi øvet os i at leve sammen og at være i dialog med hverandre på tværs af grænserne mellem muslimer og kristne. Kunne vi ikke bruge, hvad vi har lært som grundlag for i fællesskab at engagere os for kristne i Syrien?

Kunne vi ikke støtte organisationer og kirker i Syrien og dets nabolande, som forsøger at hjælpe? Det overordnede mål må være at hjælpe syrerne til at blive i deres eget land, også de kristne.

Knud Jørgensen er cand. teol., ph.d. og tidligere direktør i den kirkelige organisation Areopagos. Han skriver kommentaren ved religion.dk.