Israel bør ikke sætte jødedom over demokrati
Israelske politikere bør løse konflikten med naboerne, ikke fremmedgøre mindretal inden for murene ved at sætte jødedom før demokratiet, skriver cand.mag. David Jano
Sommeren 2014 bød på nye kampe mellem Israel og Hamas i Gaza, som kostede over 2.000 mennesker livet, hovedsageligt en masse palæstinensere i Gaza.
Der kom en egyptisk forhandlet våbenhvile på plads mellem de stridende parter i august 2014, men uenighederne er fortsat på et lidt lavere blus resten af året. Fokus er nu rettet mod Jerusalem og den besatte Vestbred, og der bliver i den grad diskuteret, hvilken religion man tilhører.
Vi har en palæstinensisk stat til gode
I løbet af efteråret 2014 har der været en række hændelser i Jerusalem, hvor jøder er blevet dræbt af enten palæstinensere bosiddende på Vestbredden eller af deciderede statsborgere i Israel med arabisk baggrund.
Også mange palæstinensere er blevet dræbt efter sammenstød med israelsk politi og militær. Stridens kerne er selvfølgelig den samme som den har været siden 1948, endda længe før det, om hvorvidt jøder og arabere skal have ret til at bo i området.
Staten Israel blev oprettet i 1948, mens vi stadig har til gode at se en palæstinensisk stat blive udråbt.
Tempelbjerget skaber ballade
Den 29. oktober 2014 blev den amerikansk-fødte israelske rabbiner Yehuda Glick udsat for et attentatforsøg i Jerusalem, da denne endnu engang opfordrede til, at jøder kan få lov til at bede uhindret på toppen af tempelbjerget i Jerusalem.
Siden ødelæggelsen af det seneste jødiske tempel i år 70 har jøder i deres daglige bønner bedt om at få lov til at få templet genopbygget ved Messias’ ankomst. På toppen af tempelbjerget ligger der dog i dag Klippemoskeen og al-Aqsa-moskeen, som er et af de mest hellige områder indenfor Islam, kaldet Haram Al-Sharif.
Da Israel erobrede området efter krigen i 1967, blev det gennemført, at Jordan stadig skulle have kontrollen med tempelbjerget, så muslimer stadig kunne bede frit på toppen af bjerget. Jøder måtte i stedet bede ved Grædemuren, som ligger nedenfor bjerget.
Balladen er dog blusset op her i det forgangne efterår, da tilhængere af Yehuda Glick og dennes synspunkter tager til i antal.
Israels regeringsleder Benyamin Netanyahu var længe om at mane til ro og fastslå, at jøder stadig ikke skal have adgang til at bede på tempelbjerget. Dele af hans egen regering har dog råbt op om det modsatte.
Den megen uro i Jerusalem med vold, dødsfald og ballade fører ikke noget godt med sig. Derfor klæder det ikke Abbas at opfordre til ny uro eller Netanyahu at vente så længe med at udtale sig i situationen.
Uroen i Jerusalem afslører endnu engang, at lederne på begge sider af konflikten har mistet al tillid til hinanden. Det hele blev endnu værre da bevæbnede palæstinensere i november 2014 trængte ind i en synagoge i Jerusalem og dræbte flere bedende jøder.
Højreorienterede kræfter sætter jødedom før demokrati
I den israelske regering har man til verdenspressens forbavselse brugt mere tid på det seneste med at løse landets forfatningsmæssige udfordringer, end at genoptage forhandlingerne med palæstinenserne.
Her er det igen religionen, der får overhånden. Israels uafhængighedserklæring så dagens lys i maj 1948, da landet blev udråbt som selvstændig jødisk stat. I uafhængighedserklæringen kan man læse, at landet sikrer fundamentale rettigheder til det enkelte individ, som var de bibelske profeters vision for den jødiske stat.
Nu forsøger højreorienterede kræfter i den nuværende israelske regering at gennemtrumfe en ny lovgivning, der vil sætte jødedom før demokratiet, hvilket tilsidesætter basale demokratiske rettigheder for ikke-jøder i staten Israel.
Dette er helt unødvendigt, da alle ved, at Israel er jødernes stat. Israel er staten, hvor jødedom er den dominerende religion og de statslige institutioner er bundet op på de jødiske værdier. De israelske politikere skulle hellere bruge flere kræfter på at løse den mangeårige konflikt med dets naboer end fremmedgøre store mindretal inden for murene.
David Jano er cand.mag. i Mellemøststudier og jøde skriver kommentaren ved religion.dk.
Kommentaren er skrevet inden premiereminister Netanyahu 2. december meddelte, at han ville fyre to moderate ministre og udskrive nyvalg. Den 3. december kom det frem, at datoen for valget formentlig bliver den 17. marts 2015.