Nye uroligheder ved Tempelbjerget

Vi må håbe, at parterne igen vil overholde den aftale om Tempelbjerget i Jerusalem, der har været gældende siden seksdageskrigen i 1967, skriver cand.mag. David Jano

Så er den gal igen. Balladen på Tempelbjerget i Jerusalem er atter blusset op, under et år efter gemytterne senest var i kog. Denne gang startede balladen i september måned 2015, da israelsk politi forsøgte at sikre rundvisninger for jødiske turister, der ville bede på pladsen foran de hellige muslimske moskeer, på det som jøderne kalder Tempelbjerget.

Israelske myndigheder hævder også, at man har måttet storme Al-Aqsa-moskeen af flere omgange i den seneste tid, da der gemmes våben bag murene.

Siden har vi i den seneste måned oplevet massive sammenstød mellem israelsk politi og stenkastende palæstinensiske børn. De mest pessimistiske analytikere frygter nok engang en ny palæstinensisk intifada (oprør, red.).

Problematikken er bestemt ikke ny. Siden ødelæggelsen af det seneste jødiske tempel i år 70 har jøder i deres daglige bønner bedt om at få lov til at få templet genopbygget ved Messias’ ankomst.

På toppen af Tempelbjerget ligger i dag Klippemoskeen og Al-Aqsa-moskeen, som er et af de helligste områder indenfor islam, kaldet Haram Al-Sharif.

Da Israel erobrede området efter krigen i 1967, blev det besluttet, at Jordan stadig skulle have kontrollen med Tempelbjerget, så muslimer fortsat kunne bede frit på toppen af bjerget. Jøder måtte i stedet bede ved Grædemuren, som ligger nedenfor bjerget.

Aftalen mellem Israel og Jordan, om hvem der må bede på toppen af bjerget, har man overholdt siden 1967, men kritikere hævder nu, at Israel forsøger at ændre på den gældende praksis.

Dette har Israels ministerpræsident, Benjamin Netanyahu, afvist. Mærkeligt var det dog, at Netanyahu så åbenbart ikke forhindrede landbrugsminister Uri Ariel i for nyligt at besøge toppen af bjerget.

Den diplomatiske krise mellem Israel og Jordan var i fuld flor sidste år, da lignende spændinger brød ud om det omstridte bjerg. Dengang kaldte Jordan sin ambassadør hjem, mens landet i denne omgang har ladet sive, at Jordans kong Abdullah og Benjamin Netanyahu i øjeblikket slet ikke er på talefod. Dystre toner om et forhold, hvor Israel og Jordan ellers eftersigende arbejder tæt sammen i kampen mod Islamisk Stat.

Også forholdet mellem palæstinensernes leder Mahmoud Abbas og Netanyahu er blevet om muligt endnu koldere efter den seneste uro i Jerusalem. Abbas udtalte at ”jødernes stinkende fødder ikke hørte hjemme på bjerget”. Dette fik Abbas voldsom kritik for fra flere verdensledere, heriblandt generalsekretæren fra FN, Ban Ki-Moon.

Vi må håbe at urolighederne snart er ovre igen, og at parterne vil overholde den aftale, der har været gældende siden seksdageskrigen i 1967, da Israel erobrede det østlige Jerusalem fra Jordan.

Jøder har ikke lov til at bede på toppen af Tempelbjerget, men nedenfor ved Grædemuren, mens muslimer beder oppe på bjerget i de hellige moskeer. Politikere og rundture burde respektere dette, og selvfølgelig bør der heller ikke gemmes våben i et helligt rum som en moske.

David Jano er cand.mag. i Mellemøststudier og skriver kommentaren ved religion.dk.