"Bureaukrati er resultat af sekulært flerguderi"

"Vi har overgivet vores liv til statslig regulering. Vi har en tåbelig overtro på regler og regulativer, som svarer til gudedyrkelsen i det gamle Rom. Bureaukratiet er endeløst, fordi vi har vanskeligt ved at tro på, at livets sagtens kan gå sin gang af sig selv, og at det er stort at være i den skabende Guds hænder," skriver valgmenighedspræst Morten Kvist. Foto: Birgitte Rødkær Denmark

Vi har en tåbelig overtro på regler og regulativer, som svarer til gudedyrkelsen i det gamle Rom, skriver valgmenighedspræst Morten Kvist

Vi bryster os af, at vi ikke længere tror på nisser, alfer og andre væsener fra overtroens panteon. I kraft af den treenige Gud har vi afskaffet guder.

Det har været en lang proces, der herhjemme for alvor tog fart med Reformationen, og som nu har ført os dertil, at også den treenige Gud er på vej til at blive afskaffet i vores daglige liv og bevidsthed.

Sekularisering kaldes denne udvikling, som alle over ti år er opdraget til at betragte som en selvfølgelighed og uomgængelighed.

Nu er mit ærinde ikke at gøre op med sekulariseringen eller at rulle dens gevinster tilbage, genindføre totempæle eller ritualer af dunkel, påstået guddommelig oprindelse, som gør ceremonier til frygtindgydende handlinger. Tænk hvis man satte en fod forkert! Det er imidlertid et problem, at den treenige Gud trænges tilbage, for i takt med, at det er sket, bliver der plads noget andet.

Augustin kritiserede flerguderiet
Da Augustin i 410 begyndte sit omfattende værk "Om Guds stad," var anledningen goternes hærgen af Rom. Verdens midte var blevet erobret, og så stod verden ikke længere.

De kristne blev beskyldt for undergravende virksomhed, fordi de havde taget afstand fra de gamle guder, som altid havde beskyttet Rom.

Augustin tog til genmæle og påviste, at den sværm af guder, som befolkede det romerske pantheon, aldrig har beskyttet mod noget som helst.

LÆS OGSÅ:Det vigtigste at vide om romersk religion

Der har altid været ulykker, krig og dårlig høst, og ofringer til Jupiter, Juno og Mars har aldrig haft nogen påviselig effekt.

I den forbindelse nævner Augustin det tåbelige i, at romerne ikke havde nok i én Gud. De mange guder avlede flere guder, hvilket blot fordoblede tåbeligheden i det uendelige.

Således var Jupiter ikke bare overalt i æteren. Hans hustru Juno havde den nederste del, og han selv den øverste. Hvorfor, spørger Augustin?

For en sikkerheds skyld eller for retfærdighedens skyld, for gudernes verden var et spejl af menneskenes, hvor der er mange hensyn at tage.

Der var ligeledes ikke alene frugtbarhedsguder, men en gud for kornets aks, en for rødderne, en for strået, endda en gud for knæet på strået. I stedet for at dyrke den Gud, som har skabt kornet og livets frugtbarhed, dyrkede man kornet på alle leder og kanter bogstaveligt talt.

Augustin gjorde op med dette afguderi i kraft af den treenige Gud og lagde en grundsten til sekulariseringen. I det øjeblik den treenige Gud igen fortoner sig for mennesker, vender de mange, uduelige guder tilbage.

Ikke som nisser og alfer, ikke med navne som Jupiter og Juno, ikke som guder for hø og halm, men som bureaukrati. Vi vil nemlig have sikkerhed og retfærdighed, og når guderne ikke kan give os det, og når vi har svært ved at tage imod, hvad den treenige Gud vil give os: forpligtelse og frihed, så må fnidrede regler og regulativer træde til.

Vi har overgivet vores liv til statslig regulering. Vi har en tåbelig overtro på regler og regulativer, som svarer til gudedyrkelsen i det gamle Rom. Bureaukratiet er endeløst, fordi vi har vanskeligt ved at tro på, at livets sagtens kan gå sin gang af sig selv, og at det er stort at være i den skabende Guds hænder.

Ingen har noget, der ligner overblik over, hvad den næste regulering vil føre med sig af andre reguleringer, når det sitrer og bølger gennem alle statslige og kommunale computere.

Flere regler giver ikke mere moral
Vi har glemt, at almindeligt menneskeligt samkvem undergraves af regelvælde, for der er altid en paragraf at snuble i og en regel at hænge nogen op på.

Vi tror, at den enkeltes moral forbedres af regler. Det modsatte af tilfældet. Jo flere regler, jo mindre personlig ansvarlighed. Det moderne bureaukrati fra sogn og kommune til EU er et godt bud på en moderne, sekulariseret lovreligion.

Den bedste medicin mod lovreligion har altid været kristendom.

Morten Kvist
Valgmenighedspræst