Kommentaren

"Hanukkah markerer jøders kamp mod assimilation"

Set med historiske briller markerer hanukkah derfor en kulturkamp: Jødiske nationalisters kamp mod græsk assimilation, skriver freelancejournalist Amalie Keren Maarbjerg Foto: Privatfoto.

Den jødiske højtid hanukkah har ikke meget med jødedommen at gøre og minder om den kristne jul, men den er alligevel umiskendeligt jødisk, skriver freelancejournalist Amalie Keren Maarbjerg. Læs eller genlæs hendes indlæg om hanukkah her

For nylig besøgte jeg en lidt speciel forretning: Det såkaldte Dreydel House i nærheden af mad-og livsstilsmekkaet Sarona i Tel Aviv. Butikken er, som navnet antyder, specialiseret i dreidels. En dreidel (eller på hebraisk; sevivon) er en særlig snurretop med hebraiske bogstaver på, der bruges under den jødiske højtid hanukkah. Der spilles om en pulje af for eksempel chokoladeguldpenge, nødder eller anden ”valuta”, og for hver spiller gælder det om at få samlet så meget sammen som muligt. Altså et spil for børn og barnlige sjæle.

I Dreydel House tager man imidlertid den lille jødiske snurretop meget alvorligt: Sirligt håndmalede porcelænsdreidels i alle størrelser og former fylder hylder og borde, og også priserne er i den seriøse ende. For en dreidel er ikke bare en snurretop. Den er et velkendt stykke judaica og et symbol på hanukkah - den måske mest kendte og populariserede jødiske højtid i dag.

Til hanukkah fejrer jøder verden over det jødiske oprør år 168 før vor tidsregning under ledelse af Judas Makkabæeren imod den græsk-syriske kejser Antiochus samt genindvielsen af templet. Ifølge myten fandtes der, da jøderne ankom til templet, kun olie nok til ét døgn. På mirakuløs vis brændte dén flamme, man havde tændt dog i hele otte dage, hvorfor højtiden fejres i otte dage og også kaldes for ”Lysenes Fest”. Fejringen sker med blandt andet lystænding og spisning af mad stegt i olie, for eksempel kartoffelpandekagerne latkes.

På tidspunktet for makkabæernes oprør havde mange jøder taget græsk kultur til sig, og dét gav anledning til indre stridigheder. Kejser Antiochus havde installeret en hellenistisk præst i det jødiske tempel, vanhelliget det og forbudt jøderne at praktisere deres tro. Set med historiske briller markerer hanukkah derfor en kulturkamp: Jødiske nationalisters kamp mod græsk assimilation.

Ironisk er det derfor, hvor meget hanukkah i dag bærer præg af netop assimilation og endda af kristen påvirkning; ligesom julen er hanukkah blevet meget sekulariseret, og det er normalt at give hanukkahgaver og pynte hjemmet op med hanukkahpynt. At gøre så meget ud af hanukkah er et moderne fænomen.

Højtiden er ganske vist omtalt i Mishnah og er blevet fejret siden antikken, men udbredelsen skete først i løbet af det 19. århundrede, og den moderne lidt juleagtige iscenesættelse kom først i efterkrigstiden. Ligesom andre af de mindre jødiske højtider er hanukkah heller ikke nævnt i Det Gamle Testamente, og der knytter sig kun ganske få religiøse pligter til den. Der er med andre ord ikke meget, der forbinder hanukkah med jødisk religion.

Og hvad så med snurretoppen - dreidel´en? Det mest jødiske stykke legetøj overhovedet? Dén må da have en betydning? Tja.

Ifølge én historie skulle de jøder, der studerede Torah (hvilket som nævnt var forbudt på Antiochus’tid) have brugt den til at snyde deres græske undertrykkere med. Ifølge en anden danner de fire bogstaver på dreidlens sider forkortelsen for sætningen”Et stort mirakel skete dér”- en henvisning til miraklet med olien. Men faktum er, at heller ikke dreidel´en oprindeligt havde meget med jødedommen at gøre. Spillet er århundreder gammelt og har været spillet af mange forskellige folkeslag. Blandt andet dukkede det op på de britiske øer i 1500-tallet, hvor det blev brugt, ironisk nok, som jule-underholdning.

Som det fremgår, rummer hanukkah altså både assimilation, kulturmøder og etnocentrisme - fænomener, der til alle tider har sat kursen for jødisk historie. Derfor er hanukkah, alting til trods, en meget jødisk højtid.

Amalie Keren Maarbjerg er freelancejournalist og skriver kommentaren ved religion.dk