Det religiøse (fra)valg i Israel

Selvom de religiøse partier har opnået fremgang i antal pladser i Knesset, tyder det israelske valg alligevel på, at vigtige mærkesager kan vise sig at gå imod religiøse interesser, fortæller jødiske Peter Kaltoft

Skulle Bennets Beyt HaYehudi blive en del af en regering, sker det som en del af en regering, der bliver baseret på sekulære principper og en inkluderende forståelse af den israelsk-jødiske identitet, hvor alle er lige, både i forhold til pligter og rettigheder

Det israelske valg er overstået, og man er godt inde i forhandlingerne for den kommende regering. Valget har været beskrevet som en midtersøgning, en sejr for den israelske middelklasse samt en lettelse for de, der frygtede en kraftig højredrejning.

LÆS OGSÅ:Naftali Bennet er et forbillede blandt israelske unge

Netanyahu synes sikker på at skulle danne den nye regering i samarbejde med Lieberman, hvor der højst sandsynligt vil blive forsøgt at danne regering med Lapids Yesh Atid (Der Er En Fremtid), samt Yachimovics Avodah (Arbejderpartiet) eller Bennets Beyt HaYehudi (Det Jødiske Hjem).

Fremgang for den religiøse front
I forhold til de religiøse partier har valget både været positivt og negativt. Samtlige af de tre religiøse partier, Beyt HaYehudi, Shas og United Torah Judaism, er gået frem, men ikke så meget som forventet. Aryeh Deri vendte tilbage for Shas; han er én af deres gamle stjerner, som altid har haft en bred opbakning.

LÆS OGSÅ: Analyse: Israels vælgere straffer Netanyahu

Naftali Bennet profilerede sig stærkt i forhold til sit national-religiøse parti og vælgerne, der var bekymrede for bosættelsernes status. Og nogle af de ultra-ortodokse grupperinger opfordrede en sjælden gang deres tilhængere til at stemme af frygt for, hvad der kunne komme af love, der vil gå imod deres interesser.

Disse tre forhold er de væsentligste årsager til den religiøse fremgang ved et valg, der, på trods af fremgangen, kun kan opfattes som et nederlag for den religiøse front i Israel.

Her er årsagen:

Uro om lederskabet i Shas
Aryeh Deris retur forårsagede en del polemik mellem ham og Shas til at starte med, hvor der blev spekuleret i Deris ønske om at starte eget parti. De to parter endte med kompromis: Deri leder, sammen med Yishai og Atias, partiet i en ny struktur, hvor der ikke er en egentlig formand.

Konfrontationen mellem de to parter har naturligvis skabt en vis usikkerhed, foruden hvilken partiet kunne have fået større opbakning. Shas endte med en beskeden fremgang på én plads, fra ti pladser til elleve.

Bennet kan være godt tilfreds
Bennet var spået som valgets helt store sejrherre af mange, og han klarede sig også godt i forhold til partiets sidste valg med en fremgang på syv pladser og nu som det nittende Knessets fjerdestørste parti. Men Lapids Yesh Atid tog nogle af de stemmer, man ellers forventede, at Bennet ville få.

Det ændrer dog ikke på, at Bennet kan være ganske tilfreds med valget, omend det dog primært er i forhold til det personlige resultat. Den midtersøgning, der ellers har været, har efterladt ham som højrefløjens største parti, men uden det momentum, der ellers ville have givet ham den fulde styrke, man havde regnet med.

Intern splittelse i United Torah Judaism
United Torah Judaisms fremgang kan kun tolkes som en skuffelse. På trods af opfordringer fra autoriteter inden for den ultra-ortodokse verden, blev intern splittelse der resulterede i dannelsen af Netzah (Evighed) årsag til, at partiet ikke fik de stemmer, man havde forventet. Partiet gik frem, men kun med to pladser (fra fem pladser til syv).

Partiet vil højst sandsynlig ende uden nogen indflydelse, hvilket kun vil bekræfte de anti-demokratiske kræfter blandt de ultra-ortodokse i, at demokrati er i konfrontation med religionen.

Ømme punkter: værnepligt og skoleundervisning
Men når nu vi ser, at de religiøse partier trods alt gik frem, hvorfor kan valget så ikke ses som et godt valg, hvis ikke ligefrem en succes?

Svaret skal findes både i de skuffede forventninger, samt i, hvad andre partier vandt på. Lapids Yesh Atid må siges at være valgets store vinder, og på trods af, at han har den ortodokse rabbiner, Dov Lipman, på listen, kan partiet ikke siges at være specielt religiøst orienteret.

LÆS OGSÅ: Israeler: Hvorfor skal min søn dø i hæren, mens din bare læser?

Tværtimod har Lapid fra starten fremlagt en række punkter, der ses som et angreb på den ultra-ortodokse verden, især i forhold til de ultra-ortodokses fritagelse fra værnepligten. Dette fremgår af partiets tredje punkt, hvor det erklæres, at alle israelske skolebørn skal have samme essentielle undervisning, ligesom at ingen skal fritages fra værnepligt, det være sig ultra-ortodokse eller arabiske israelere.

Begge dele rammer de ultra-ortodokses kernefokus i forhold til at kunne adskille sig fra det bredere israelske samfund, og der reageres naturligvis kraftigt imod disse initiativer. Det er netop dette punkt, som fik flere autoriteter inden for den ultra-ortodokse verden til at opfordre deres tilhængere til at stemme, noget de ellers har været imod. Man fornemmede et angreb på Torah og det jødiske folks sande livsstil.

Stor, sort ultra-ortodoks økonomi
Men ikke kun dette punkt, men også det femte punkt, der fokuserer på at skabe værktøjer og metoder til at udligne uligheder og bekæmpe fattigdom, ses som problematisk, da det ultra-ortodokse har en stor sort økonomi, hvor man ikke registrerer arbejde.

Får Lapid held til at vedtage forslag i forhold til dette punkt, kan det få indflydelse på og mindske denne sorte økonomi. Det kan igen resultere i ændringer af de interne forhold, der har eksisteret i lang tid inden for det ultra-ortodokse samfund og på sigt måske føre til en nedbrydning af den barriere, man gerne vil have i forhold til det bredere israelske samfund.

Socialt og økonomisk fokus har vundet valget
Valget har budt på en fremgang i antal pladser for de religiøse partier, men som resultatet blev, synes det religiøse aspekt at blive skubbet til side til fordel for et fokus på den sociale og internt økonomiske situation i landet.

Bennet er national-religiøs og primært fokuseret på bosættelserne. Ender han i regeringen, er han sekulær nok til ikke at føle den store forpligtelse i forhold til de ultra-ortodokse, som ser selv de national-religiøse som sekulære.

Shas ender højst sandsynligt uden for regering og kommer kun til at spille en perifær rolle i det nittende Knesset. Skulle Bennets Beyt HaYehudi blive en del af en regering, sker det som en del af en regering, der bliver baseret på sekulære principper og en inkluderende forståelse af den israelsk-jødiske identitet, hvor alle er lige, både i forhold til pligter og rettigheder.

Det vil være en sejr for det bredere israelske samfund, men et nederlag for de religiøse gruppers særstatus.

Peter Kaltoft er jøde, studerende, bosat i Israel og kommentarskribent ved religion.dk.