Er ateisme og religionskritik grundlaget for DR’s julekalender?

Ingen er mere begejstret for forskning, videnskab og rationalitet end jeg, men årets karikatur på modsætningen mellem tro og viden går alt for vidt, skriver politiker Pernille Vigsø Bagge

Spændende og vedkommende julekalender på DR1 for større børn og voksne. I bedste sendetid. Med i hvert fald ét vedkommende budskab: Børnene har det svært, når forældrene skal skilles.

For så skal børnene være de voksne, og bestemme, hvor børnene skal holde jul, og så bliver far forelsket i en tidligere kæreste, og så siger mor og far, at de er vokset fra hinanden, fordi mor ser på stjerner, og far spiller musik, og det er alt sammen det rod og den virkelighed, som skilsmissen er.

Heldigvis er der den søde og kloge og opfindsomme Sofie, hendes farfar og den gode, kærlige og kreative farmor, og så går det hele nok alligevel…

Derudover er der tidsmaskinen og farlige, hemmelige og sortklædte agenter, som for alt i verden vil forhindre, at man rejser i tid, for så roder man rundt med historien og begynder at spekulere i, om man kunne ændre tingenes tilstand til det bedre.

Hvilket her otte dage før jul virker som en dårlig idé, når man ser på konsekvenserne: En lillebror er forsvundet, de onde mænd har man lige i hælene, og det hele virker meget skidt, fordi far ikke mere spiller musik, men i stedet sidder på kontor (hvor trist, hvor trist), og mor går op i sit og andres udseende og ikke i astrologien, der i julekalenderen skildres som både smuk, uskyldig, naiv og forbundet med indre skønhed.

Mine piger på otte og ti år er meget begejstrede og synes, det hele er meget spændende. Jeg er også spændt, men også så træt, så træt.

Frikirkemanden Vagn med det klamme navn

For hvem er julekalenderens ubetinget største skurk indtil videre? En skolelærer ved navn Ragner, som kommer i frikirken, og som siger, at Sofie skal lade være med at spekulere så meget, lade være med at opfinde ting og ikke være rationel. Hun skal i stedet ”komme en tur hen i frikirken…”

Behøver jeg at nævne, Ragner både er klam, grim, nedladende, indsmigrende, manipulerende, magtsyg og fotograferet med næsen i sky i alle scener?

Prototypen på en totalitær folkeforfører, der for enhver pris vil stoppe Sofies videnskabelige søgen efter fysikkens love og grænser. ØV, øv og atter øv.

Når man, som jeg, mener, julens budskab om næstekærlighed, medmenneskelighed, tolerance og en Gud, der bliver menneske for at møde sit skaberværk i øjenhøjde én gang for alle, er stærkt, smukt og helt igennem vigtigt, så bliver jeg træt, når jeg med bange anelser aner en julekalender, der er spændt for både de aggressive ateisters og de énsporede religionskritikeres vogn.

Ingen er mere begejstret for forskning, videnskab og rationalitet end jeg, men årets karikatur på modsætningen mellem tro og viden går alt for vidt.

Jeg håber, jeg tager fejl

Med fare for at lyde som de vildeste kritikere af Ole Bornedals 1864 endnu før tv-serien var så meget som halvt afsluttet (jeg kunne vældig godt lige Bornedals 1864-historie), så bliver jeg voldsomt provokeret af, at det eneste menneske, der har en gudstro i årets DR-julekalender, er seriens virkelige skurk med en forvansket tilgang til både Gud, børn, pædagogik og mennesker i almindelighed.

Jeg håber, jeg ligesom 1864-kritikerne får uret: At Tidsrejsen viser sig at bære vigtige værdier med sig – vel at mærke værdier fra evangelisk-luthersk kristendom. Værdier som næstekærlighed, medmenneskelighed, barmhjertighed, kærlighed, lys og håb.

Jeg er ligeglad med, om det er Sofie eller en anden i julekalenderen, der er billedet på Guds kærlighed til mennesket, som vi fejrer på denne tid af året. Det må også gerne være frikirke-skolelæreren Ragner – bare vi ikke får nedskrevet de 79% af den danske befolkning, der som folkekirkemedlemmer holder jul, fordi Jesus blev født, til jublende idioter i videnskabens hellige navn.

Både jul, Gud, Jesus og Helligånd er kommet for at blive – måske er Ragner i DR Fanden selv, og så tager vi det med. Men ateisme som sejrstema for en julekalender holder ikke – jeg håber ikke mine bange anelser holder stik – se med i næste afsnit af Tidsrejsen!

Pernille Vigsø Bagge er teolog, folketingsmedlem (SF) og skriver kommentaren ved religion.dk