Kommentaren

Er gudstroen på retur?

Til trods for de norske tal om en svækket gudstro, oplever vi, at der er flere og flere som deltager i pilgrimsvandringer, tager på retræter og deltager i forskellige slags meditation. I tillæg ser vi en voksende mindfulness, som spejler en slags sekulær religiøsitet. Gudstroen finder andre former og taler et andet sprog, skriver adjungeret professor Knud Jørgensen.

En større og større del af verden bliver religiøs og mener, at religion kan tages med som grundlag for, hvad der menes. Europa er undtagelsen, skriver adjungeret professor Knud Jørgensen

I løbet af de sidste par uger er to undersøgelser om tro landet på mit bord. Først en norsk undersøgelse med fokus på spørgsmålet ‘Tror du på Gud?’, og dernæst en amerikansk undersøgelse udført af forskningscenteret Pew Research Center med fokus på personer i verden uden religiøs tilknytning. Det interessante er, de modsiger hinanden, eller rettere: de handler om to forskellige verdener – den ene om et land i Vesten, den anden om det globale.

Færre tror i Norge

Den norske undersøgelse hævder, at andelen af nordmænd, som ikke tror på Gud, nu er lige så stor, som de der tror – nemlig 38 procent. I 1985 svarede 52 procent af de spurgte ja på spørgsmålet: Tror du på Gud? 21 procent svarede nej. Nu er der altså lige så mange, som tror eller ikke tror. 24 procent svarer ‘ved ikke’. 

Man kunne have ønsket sig flere svaralternativer. Det er sandsynligt, at mange tolker Gud ind i den etablerede forståelse, som en bestemt person og størrelse. Mange vil i dag foretrække en bredere tolkning af Gud til også at handle om en højere kraft eller en form for nyåndelighed. Mange nyreligiøse retninger bruger ikke begrebet Gud. Hvis folk var blevet spurgt, om de tror på noget mere, en større form for kraft, ville ja-andelen nok have været højere. 

Læs også: Jeg efterlyser religionskritik 

Samtidig peger undersøgelsen uomtvisteligt på en udvikling, som genspejler mangfoldigheden i livssyn i dagens samfund. 

Det skal imidlertid tilføjes, at undersøgelsen viser en markant forskel på kvinder og mænd: 43,3 procent af kvinderne svarer, de tror på Gud, mens andelen blandt mænd er 33,5 procent. 
 
Er det, fordi flere kvinder arbejder i omsorgserhverv, hvor liv og død-problematikken spiller en central rolle? Skyldes det, at kvinder er mere aktive i religiøse sammenhænge, eller er grunden, som en kvindelig kommentar hævder, at mænd oftere lider af hybris end kvinder? De tror, de kan alting selv. 

Flere tror globalt 

Mens den norske undersøgelse peger i retning af, at færre tror på Gud, viser Pew undersøgelsen, at der globalt bliver længere mellem personer uden religion. Mens der i Europa bliver flere ikke-troende, går udviklingen den modsatte vej på verdensplan. 

Andelen af personer, som ikke har en religion, vil falde fra 16 procent af verdens befolkning i 2010 til 13 procent i 2050. De 16 procent omfatter ateister, agnostikere og personer, der siger, de ikke har nogen bestemt religion. 

Deres faktiske antal vil nok vokse fra 1,1 milliard i 2010 til 1,2 milliard i 2050, men samtidig vokser verdens befolkning i samme tidsrum fra 6,9 til 9,3 milliarder, og dermed bliver andelen uden religiøs tilknytning mindre. 

Læs også: Der bliver længere mellem personer uden religion 

Udviklingen forklares primært med uddannelsesniveau: ”Når en relativt stor del af en befolkning ikke tilhører en religion, hænger det ofte sammen med højere grad af uddannelse”, siger Brian Arly Jacobsen, Københavns Universitet. 

Ole Wæver, også fra Københavns Universitet, peger på, at Europa bliver en mindre del af verden på grund af befolkningsvæksten. I tillæg vokser religiøsiteten i lande, hvor religion tidligere har været presset i baggrunden, som for eksempel Kina og de tidligere Sovjetiske republikker i Sibirien. 

En større og større del af verden bliver altså religiøs og mener, at religion kan tages med som grundlag for, hvad der menes. Europa er undtagelsen. Vesten er ikke længere toneangivende. 

Det er samme fænomen vi ser blandt kristne. Tyngdepunktet er for længst flyttet fra Jerusalem, Antiokia og Rom til Afrika og Asien. Afrika kaldes det kristne kontinent. Mission handler ikke om ‘from the West to the rest’ (oversat, red.: fra Vesten til resten), men om ‘from everywhere to anywhere’ (oversat, red.: fra overalt til overalt). 

Læs også: Folk i Mellemøsten søger trøst i troen

Midt i disse globale religiøse jordskælv kan det være klogt ikke at glemme, at religiøsiteten lever videre. 

I tresserne, da jeg læste teologi på Københavns Universitet, blev vi fortalt, at vi var på vej ind i et religionsløst samfund. Og vi troede på det og uddannede os derefter. Bare få år efter blev vi indhentet af en global nyåndelig bølge og af en opblomstring inden for de store verdensreligioner. Da jeg kom til Etiopien i halvfjerdserne, lærte jeg fra mine kolleger, at afrikaneren er uhelbredeligt religiøs. Men er det kun afrikaneren? 

Til trods for de norske tal om en svækket gudstro, oplever vi, at der er flere og flere som deltager i pilgrimsvandringer, tager på retræter og deltager i forskellige slags meditation. I tillæg ser vi en voksende mindfulness, som spejler en slags sekulær religiøsitet. 

Gudstroen finder andre former og taler et andet sprog, men som en engelsk-amerikansk bog hævdede i 2009: God is back (oversat, red.: Gud er tilbage). Vi gennemlever en epoke med global religiøs vækkelse. 

Knud Jørgensen er adjungeret professor ved Menighetsfakultet i Oslo og skriver kommentaren til religion.dk.