Kommentaren

Dobbelt vielse kan være problematisk for muslimske kvinder

Da Fatima som trediveårig kræver skilsmisse, møder hun modstand fra både ægtemanden og familien. Manden nægter Fatima skilsmisse, og onklen, der foretog vielsen, samt de tre imamer fra en moske i Odense, afviser at opløse ægteskabet, fortæller Saliha Marie Fetteh, der er ekstern lektor i arabisk sprogfærdighed på Syddansk Universitet. Foto: Kirstine Mengel

Det er ikke altid nemt for muslimske kvinder at blive skilt. Ikke bare fordi ægtemanden og måske familien stritter imod, men også fordi nogle imamer nægter at hjælpe kvinderne med at få skilsmisse, skriver ekstern lektor Saliha Marie Fetteh

Muslimer bliver ofte viet både islamisk og på rådhuset, hvilket af to årsager kan være problematisk. For i praksis betyder det, at kvinder kan bortgiftes i en ung alder, uden at det danske samfund opdager det. Og at de kan have svært ved at blive skilt, da ingen vil opløse ægteskabet, hvor det er den islamiske vielsesattest, der er gyldig for det muslimske par, selvom den ikke er juridisk gældende i Danmark. 

Dobbelt vielsen betyder således også, at der i tilfælde af skilsmisse kan være behov for både statsforvaltningen og en imam.

Det er derfor ikke altid nemt for muslimske kvinder at blive skilt. Ikke bare fordi ægtemanden og måske familien stritter imod, men også fordi nogle imamer nægter at hjælpe kvinderne med at få skilsmisse, fordi de enten kender ægtemanden eller kvindens familie, eller fordi deres religiøse ståsted er ultrakonservativt. 

Andre igen vil gerne hjælpe, men har ikke, efter deres eget udsagn, myndighed til at give kvinderne en islamisk skilsmisse. Men hvordan har de så myndighed til at foretage vielser og så endda til tider af piger, der endnu ikke er myndige?

LÆS OGSÅ: Hvordan får jeg en islamisk skilsmisse?

Fatima blev gift, da hun var 17 år

Et godt eksempel på sådan en case er Fatima, der allerede som trettenårig blev forlovet. Forlovelsen holdt ikke, men to år senere, da Fatima var femten år, blev hun forlovet igen for i en alder af sytten år at blive islamisk gift. 

Det var hendes onkel, der stod for vielsen, og parret blev aldrig viet på rådhuset, da Fatimas mand mente, at det økonomisk var en fordel for parret at undlade dette. 

I de næste tretten år levede Fatima derfor af bistandshjælp, mens hun gik hjemme og fødte tre børn. Endvidere viste manden sig med tiden at være både voldelig og kriminel, hvilket ikke bare gik ud over Fatima, men i høj grad også ud over parrets børn. 

Da Fatima som trediveårig kræver skilsmisse, møder hun modstand fra både ægtemanden og familien. Manden nægter Fatima skilsmisse, og onklen, der foretog vielsen, samt de tre imamer fra en moske i Odense, afviser at opløse ægteskabet med den begrundelse, at Danmark ikke er et islamisk land, hvorfor de ingen bemyndigelse har til at opløse ægteskabet. 

Endvidere anbefaler de Fatima at droppe tanken om skilsmisse og gør det klart overfor hende, at hun i tilfælde af skilsmisse skal aflevere børnene til manden, selvom hun i følge den danske lovgivning har forældremyndigheden over dem. 

Dette på trods af, at andre imamer siger, at når Fatima bor i Danmark, så er det naturligvis den danske lovgivning, der gælder omkring børnene. 

LÆS OGSÅ: Er det utilgiveligt i islam at blive skilt?

Jeg forstår til gengæld ikke, hvordan en vielsesattest, der som allerede nævnt ingen juridisk gyldighed har, pludselig kan blive et problem i tilfælde af en skilsmisse? Parret har de sidste tre år ikke boet sammen, og manden har indtil for nylig siddet i fængsel for økonomisk kriminalitet, hvilket i sig selv burde give Fatima ret til skilsmisse ifølge de islamiske regler. 

Samfundet greb ikke ind

Fatima føler sig ikke kun svigtet af imamerne, men også af forældrene, selvom hun ved, at de ville deres datter det bedste. Og hvad kan være bedre end at blive gift og få børn? 

Heldigvis har de lært af deres fejl. Fatimas lillesøster er endnu ikke gift, men læser til sygeplejerske. Fatima spørger endvidere ofte sig selv, hvorfor ingen af hendes lærere i folkeskolen undrede sig over, at hun som trettenårig fik ring på, eller da hun pludselig stoppede i midt niende klasse for at blive gift? 

Og hvad med sundhedsplejersken, der kom i hjemmet, hver gang hun fik et barn? Fornemmede hun aldrig, at noget var helt galt i hjemmet? Eller var Fatima i hendes øjne bare endnu en muslimsk pige, der bortgiftes tidligt på grund af sin kulturelle og religiøse baggrund?

Under alle omstændigheder giver Fatima ikke op, men fortsætter sin kamp for at opnå islamisk skilsmisse. Hun er i fuld gang med at uddanne sig og har store drømme for, hvad hun vil bruge sit liv til, når hun engang bliver skilt. Hun vil ikke bare ud på arbejdsmarkedet, men vil også gøre alt for at blive en god rollemodel for andre kvinder og sine børn samt indhente noget af den ungdom, hun aldrig har haft. 

Saliha Marie Fetteh er ekstern lektor i arabisk sprogfærdighed på Syddansk Universitet Center for Mellemøststudier.