Folkekirken kan blive nødt til at oprette egne friskoler

Bliver heldagsskolen realiseret, kan den overvejelse blive påtrængende, og den vil naturligt føre den næste med sig: Om ikke det igen skulle være lettere at oprette private gymnasier og seminarier, hvor folkekirkemedlemmer, præster og menighedsråd kunne bidrage, spørger valgmenighedspræst Morten Kvist. Foto: Birgitte Rødkær Denmark

Heldagsskolen kan blive endnu et lille bidrag til afvikling af folkelig dannelse, grundigt kendskab til historiens rødder og dermed yderligere afstand mellem skole og kirke. Det bør modgås, mener valgmenighedspræst Morten Kvist

Da kirke og skole blev skilt ad med folkeskoleloven i 1975 og mange års formelt samliv dermed ophørte, var svaret fra folkekirken med daværende biskop over Århus Stift Herluf Eriksen i spidsen at opfinde undervisningen af minikonfirmander.

Det stod klart, at kirken selv måtte tage vare på en del af undervisningen i kristendom. Det er blevet en stor succes.

LÆS OGSÅ:Biskopper kæmper for plads til minikonfirmander i skolereform

Samfundet lægger afstand til kirke og kristendom
Siden er det blevet til mere og mere kirkelig undervisning med oprettelsen af de kirkelige institutioner i Løgumkloster, opgradering af præsters efteruddannelse, kirkehøjskoler over hele landet samtidig med, at samfundets institutioner lægger mere og mere afstand ikke alene til kirken, men også forsøger at begrænse kristendommens indflydelse.

Et friskt eksempel er det renoverede sygehuskapel i Kolding, som er blevet ændret fra at være et kristent rum til et religiøst neutralt. Et kors kan køres ind på hjul, en halvmåne sikkert også, alt efter, hvad der spørges efter. Således forsøger man at opretholde en illusion om et værdifrit område, selvom hele hospitalets idé er i håb at kæmpe for håbløst syge mennesker, altså en kristen bestemt idé.

Heldagsskolen truer konfirmandundervisningen
Et andet friskt eksempel på kristendommens aftagende indflydelse er skoledebatten, som har fyldt Kristeligt Dagblads spalter den sidste månedstid eller mere. Den har drejet sig om kristendommens og dannelsens stilling i seminarieundervisningen (men ikke kun det), og den har drejet sig om heldagsskolen, hvor undervisningen af konfirmander meget let kan komme i klemme, selvom det ikke har været nævnt.

Hvis børnene skal gå i skole til for eksempel klokken 15 hver dag, vil der blive kamp om dagens sidste timer. Mere end der er i forvejen. Og der vil sandsynligvis opstå et pres for at afskaffe konfirmandernes morgentimer, også i de kommuner, hvor disse timer hidtil ikke har været noget problem. Heldagsskolen vil gå fremfor alt!

LÆS OGSÅ: Heldagsskolen truer minikonfirmander

Som præst i folkekirken, ja som forældre til børn i den skolepligtige alder og medlemmer af folkekirken, er der grund til at være på vagt, selvom det ser ud til at være en lille ting. Folkene bag heldagsskolen har givetvis ikke tænkt på konfirmandundervisningen, højst som en fritidsaktivitet blandt andre, men netop ligesom alle de andre vil også konfirmandundervisningen få heldagsskolen at mærke.

Rent bortset fra, at kendskabet til kulturens kilder, den folkelige dannelse, vil få endnu et knæk. For heldagsskolen ligner indtil videre endnu et pædagogisk initiativ, ikke et substantielt fagligt.

Kan folkekirken levere endnu en succes?
Heldagsskolen kan altså blive endnu et lille bidrag til afvikling af folkelig dannelse, grundigt kendskab til historiens rødder og dermed yderligere afstand mellem skole og kirke. Det bør modgås. Spørgsmålet er, om folkekirken kan svare lige så succesfyldt som med undervisningen af minikonfirmander? Det umiddelbare svar må være: Hvorfor i alverden dog ikke! Det næste er hvordan?

Jeg har tidligere på dette sted luftet tanken om, at folkekirken kunne blive nødt til at oprette egne friskoler, for eksempel ved at menighedsråd og præst lokalt tager initiativet. Bliver heldagsskolen realiseret, kan den overvejelse blive påtrængende, og den vil naturligt føre den næste med sig: Om ikke det igen skulle være lettere at oprette private gymnasier og seminarier, hvor folkekirkemedlemmer, præster og menighedsråd kunne bidrage?

Om folkekirken ikke også på denne måde kunne modvirke dannelsestabet og mindske kløften mellem kirke og skole?

Morten Kvist er valgmenighedspræst og kommentarskribent ved religion.dk.