Forklaring ønskes: Hvorfor ville de ikke sætte juletræ op i Kokkedal?

Man bliver nødt til at spørge, om bestyrelsens beslutning har at gøre med den side af det islamiske begreb 'jihad', hellig krig, som ikke er væbnet konflikt, men en forpligtelse til at tage magten og gennemføre islamiske regler, hvor det er muligt, mener valgmenighedspræst Morten Kvist Foto: Birgitte Rødkær Denmark

Jeg opfordrer til, at bestyrelsen i Kokkedal tager de sidste blade fra munden og fortæller, hvordan de nåede frem til den kontroversielle beslutning. Var det af egen drift? Var det efter råd fra en imam, spørger valgmenighedspræst Morten Kvist

Sagen om juletræet i Kokkedal er først lige begyndt. Selvom der nu er kommet et juletræ op, og der har været afholdt ekstraordinær generalforsamling, selvom der er kommet en ny formand for bestyrelsen, demonstrationer for og imod fadede ud, er sagen ikke afsluttet.

LÆS OGSÅ: Khader: Juletræssagen er ikke en bagatel

Den er blevet emblematisk for de konflikter mellem etniske grupper og forskellige religioner og kulturer, som vil dukke op igen og igen i fremtiden. Juletræet i Kokkedal er en foreløbig kulmination på alt, hvad der har været om leverpostej i børnehaver, tørklæder og anden særbehandling. Der er allerede sagt meget om juletræet i Kokkedal, men langt fra alt er kommet for en dag.

Kamp om symboler
Det står klart, at striden er en kamp om symboler. Juletræet er et kristent symbol, i hvert fald et vestligt, og det bryder det muslimske flertal i beboerforeningens bestyrelse sig ikke om. Symboler er ikke bare ydre tegn, men koncentrerede udtryk for historie og vilje.

Det står også klart, at nogle anser denne symbolkamp for mindre vigtig, så længe de forskellige kulturer i et land anerkender forfatningen og den øvrige lovgivning.

LÆS OGSÅ: Striden om juletræet har sluppet voldsomme følelser løs

Multikulturalismen, de mange ligeværdige symbolers ædle kappestrid, betragtes som en berigelse, hvis den parres med respekt for de spilleregler, som giver alle adgang til at ytre sig og tage del Man er ikke (længere) fælles om kultur, men om forfatning og loveFlertalssamfundet er demokratisk og skal helst fortsætte med at være det. Så kan man inden for den ramme have alle de kulturer og parallelsamfund som man finder interessant. (Professor Ole Thyssen i Information).

Thyssens synspunkt er naivt
Synspunktet er i bedste fald naivt. For hvad nu, hvis der netop sås tvivl om, at et mindretalssamfund vil overholde spillereglerne? Hvad nu, hvis et mindretal er blevet et flertal som i Kokkedal og flertallet ikke ønsker at fortsætte med at være demokratisk, herunder at tage hensyn til mindretallet?

Hvad nu, hvis historien og viljen, udtrykt i det ene symbol ifølge sin natur kun dårligt giver plads til andre symboler? Er det derfor, Thyssen skriver, at flertalssamfundet helst skal være demokratisk?
Her nærmer vi os, hvad juletræet i Kokkedal stadig skjuler. For hvad er begrundelsen for bestyrelsesflertallets beslutning? Hvorfor ville de ikke sætte et juletræ op? Det er noget af det, vi mangler at høre.

Et andet skjult forhold er, om multikulturalisterne mener, at det ikke længere giver mening at fastholde en nøje sammenhæng mellem statens styre og kulturen?

LÆS OGSÅ: Vi kan ikke slippe for symbolernes magt

Skal islam sætte betingelserne?
Man bliver nødt til at spørge, om bestyrelsens beslutning har at gøre med den side af det islamiske begreb jihad, hellig krig, som ikke er væbnet konflikt, men en forpligtelse til at tage magten og gennemføre islamiske regler, hvor det er muligt.

Jihad betyder flere ting, men det har alt sammen at gøre med udbredelsen af fredens hus, som er det samme som islams hus. Tanken er, at hvor islam hersker, hersker der også fred. Men det er en påtvunget fred, hvor islam sætter betingelserne. For det gælder først og sidst om at styrke ummaen, det islamiske fællesskab, og svække, hvad der endnu måtte være uden for dette fællesskab.

Vi bør kende årsagen til juletræs-striden
Boligselskabets muslimske flertal bør åbent fortælle, hvorfor de har så meget imod juletræet. Når sagen har fået så meget (berettiget) omtale, at den er blevet et emblem for et påtrængende, fælles anliggende, bør offentligheden kende den dybere årsag til, at striden brød ud.

Jeg opfordrer altså til, at bestyrelsen i Kokkedal tager de sidste blade fra munden og fortæller, hvordan de nåede frem til den kontroversielle beslutning. Var det af egen drift? Var det efter råd fra en imam? Var motivet kun religiøst eller i virkeligheden slet ikke?

Og jeg opfordrer multikulturalister og ateister til at svare på, om religion og kultur ingen betydning har for et lands forfatning, om der ikke skulle være noget, der kommer før et lands forfatning?

Morten Kvist er valgmenighedspræst og kommentarskribent på religion.dk.