Kommentaren

”Kære mænd, lad jeres hustruer komme ud og arbejde”

"I flere mellemøstlige lande er det således et statussymbol, når en mand har råd til at lade sin hustru gå derhjemme," forklarer lektor Saliha Marie Fetteh. Foto: Kirstine Mengel

De fleste muslimske teologer er enige om, at kvinder kan og bør uddanne sig, vurderer ekstern lektor Saliha Marie Fetteh

I sidste uge startede SF-formand Pia Olsen Dyhr en debat omkring de utallige kvinder med indvandrer- og flygtningebaggrund, der selv efter mange år i Danmark står udenfor arbejdsmarkedet. Årsagen til kvindernes arbejdsløshed skyldes i høj grad, ifølge Pia Olsen Dyhr, at deres ægtemænd forbyder dem at arbejde. Dette er imidlertid kun en af årsagerne. 

Der er, foruden decideret sygdom, der naturligvis også holder nogle af disse kvinder tilbage, andre faktorer, som medfører arbejdsløshed hos denne gruppe kvinder og hindrer deres integration i det danske samfund, samt deres mulighed for økonomisk og dermed også social selvstændighed. Nemlig religion.

I TV2’s program ”Moskeerne bag sløret” hørte og så man for ikke så længe siden imamer, der frarådede muslimske kvinder at arbejde. En del muslimske teologer mener sågar, at kvinder ikke bør forlade deres hjem, medmindre det er strengt nødvendigt, hvilket de blandt andet begrunder i følgende koranvers: 

”Bliv i jeres huse! I må ikke stadse jer ud, som man gjorde tidligere, i uvidenhedens tid! Hold bøn, giv almisse og adlyd Gud og Hans udsending…” (Koranen sura 33 vers 33). 

Eller profetens udsagn: ”Forbyd ikke Guds kvindelige tjenere at gå i moskeen. Men deres hjem er bedst for dem” (Muslim 442).

I Koranen findes der ikke belæg for, at kvinder ikke må arbejde. De fleste muslimske teologer er da også enige om, at kvinder kan og bør uddanne sig til for eksempel lærere og læger, så andre kvinder kan blive undervist af en kvinde og gå til en kvindelig læge. 

Mange teologer stiller dog visse betingelser for, at kvinder kan arbejde. Blandt andet at der i hjemmet er økonomisk behov for dette, at de ikke arbejder tæt sammen med mænd, at de er tildækkede, og at deres forældre eller ægtemænd har givet dem tilladelse til at arbejde. Det gentages imidlertid flere steder af teologer, at kvindens rolle primært er i hjemmet som mor og hustru, og at ægtemandens såkaldte rettigheder i hjemmet ikke må lide under, at hun arbejder.

Disse teologers udtalelser er baseret på hadith – profetens sædvane – og er temmelig problematiske, hvis man lever i et samfund, hvor det forventes, at kvinder arbejder på lige fod med mænd. Endvidere undrer det mig, hvordan profetens første hustru, Khadija, der var en økonomisk selvstændig forretningskvinde med eget karavane- og handelsfirma, kunne drive en virksomhed, hvis det er syndigt at arbejde og socialisere med mænd.

Khadija havde anselig succes med sit firma, hvilket hun nok ikke havde fået ved at sidde derhjemme bag lukkede døre. Desuden var de fleste forretningsfolk i datidens Mekka mænd, som hun må have haft kontakt med, når hun for eksempel skulle indgå aftaler.

Profetens anden hustru, Aisha, var en stor lærd indenfor islam. Hun underviste kvinder i den muslimske menighed, og både mænd og kvinder søgte råd og vejledning hos hende. Endvidere førte hun i år 655 en hær mod profetens svigersøn og fætter Ali ibn Abi Talib i slaget ved Basra. Desuden har historien vist, at flere kvinder deltog som sygeplejere ved de slag, som de første muslimer kæmpede mod deres fjender i den tidlige islamiske periode. 

Der er i Koranen åndelig og moralsk ligestilling mellem kønnene. Men Koranen og flere hadith’er giver også den muslimske kvinde ret til at blive forsørget hele sit liv af henholdsvis familien og ægtemanden. Desuden har hun ret til særeje og er i princippet ikke forpligtet til at dele sine penge med ægtemanden eller bidrage til familiens forsørgelse.

I flere mellemøstlige lande er det således et statussymbol, når en mand har råd til at lade sin hustru gå derhjemme. Så selv om et stigende antal unge kvinder i disse lande tager gode uddannelser, så ender de alligevel som hjemmegående, når de bliver gift.

Også i Danmark kommer adskillige muslimske kvinder gennem uddannelsessystemet, men her forventes det fra samfundet, at de bliver en del af arbejdsmarkedet. For kvinders liv i et moderne samfund er ikke kun børnepasning og madlavning, men også uddannelse og karriere. De muslimske kvinder her i landet behøver således ikke at leve et isoleret liv derhjemme, men har mulighed for på godt og ondt at blive en del af det danske samfund ligesom alle andre danske kvinder. 

Så kære mænd, der af religiøse eller kulturelle årsager ikke tillader jeres hustruer at arbejde, lad jeres hustruer komme ud og arbejde! Hvor moralsk er det at lade sin hustru være hjemmegående i årevis på kontanthjælp? Er det ikke mere islamisk, at lade kvinderne bidrage til hjemmets økonomi i stedet for at lade sig forsørge af det offentlige?

Husk: ”Gud vil bevare en persons ære og værdighed, dersom han tager et reb, samler brænde, bærer det hjem fra skoven på sin ryg og sælger det - i stedet for at tigge" (Sahih al-Bukhari bind 2).

Saliha Marie Fetteh er ekstern lektor i arabisk sprogfærdighed og skriver kommentaren ved religion.dk.