Khader: Ramadanen bør moderniseres

"Man kan godt overholde sin tro, uden at man behøver at ødelægge sin krop. Der er andre måder at vise sin kærlighed til Gud på, men da det ikke er mig, der bestemmer, opfordrer jeg til en generel justering. Så er jeg overbevist om, at ramadanen ville blive en fredeligere måned, skriver mellemøstanalytiker og radiovært Naser Khader. Foto: Søren Bidstrup Denmark

Man bliver ikke en bedre troende af at ødelægge sin krop. Og for børn under 15 kan en måneds faste være direkte skadelig, mener mellemøstanalytiker Naser Khader

I år starter den muslimske fastemåned, ramadanen, den 9. juli. Fasten er foreskrevet i Koranens sura 2.

I en måned hvert år, fra daggry til solnedgang, skal alle muslimer, kvinder og mænd, som er ved deres fulde fem, og som mentalt og fysisk er i stand til det, faste. At faste vil sige ikke at spise, drikke, ryge eller have seksuelt samkvem, men om natten efter solnedgangen og til daggry er disse ting tilladt. Fasten skal brydes efter solnedgang.

LÆS OGSÅ: For mig handler Ramadanen ikke om mad

Ramadanen rykker bagud hvert år
Fasten finder sted i den islamiske kalenders 9. måned, som kaldes ramadan. Grunden til, at det netop er 9. måned er, at Muhammed fik sin første åbenbaring af Gud, via Gabriel, den 27. dag/nat i ramadan-måneden.

Derfor læses Koranen igen og igen ved natlige andagtsøvelser i hele måneden. Ramadanen rykker sig cirka 10 dage bagud hvert år (i forhold til den danske kalender), da det islamiske år følger månens cyklus.

LÆS OGSÅ: Faste findes i alle religioner

Fastens formål: at være tæt på Gud

Der er flere formål med fasten. For det første er man via de mange andagtsøvelser hele tiden i nærheden af Gud. For det andet er det bevis på fællesskab mellem de troende. For det tredje er fasten en øvelse i tålmodighed, uselviskhed og viljestyrke.

For det fjerde har man, når man selv har prøvet at undvære og følt sultens smerte, nemmere ved at hjælpe og føle sympati med de fattige. For det femte er fasten også en lektie i moderation og mådehold, da islam er imod overforbrug.

Islamiske samfund er på halv tid
De islamiske samfund er indrettet sådan, at de passer med de muslimske højtider. Mange steder arbejdes der kun på halv drift i ramadan-månden. Erhvervslivet og det offentlige liv hviler i stort omfang om dagen.

De fleste kontorer og arbejdspladser holder hvile fra cirka midt på dagen. Mange steder er restauranter lukket, og der må ikke spises offentligt. I et land som Saudi-Arabien kan man blive straffet for at spise offentligt i ramadan-måneden.

Jeg faster ikke selv

Jeg holdt selv op med at faste for mange år siden, da jeg for eksempel ikke mener, at man behøver at sulte for at kunne hjælpe de fattige. Og jeg synes faktisk, det er usundt - fysisk og mentalt.

Ramadan-søjlen trænger til modernisering, for eksempel ved at børn under 15 år (sundhedsalderen) ikke må faste og at det tillades for voksne at indtage væske. Og jeg mener godt, det kan lade sig gøre.

LÆS OGSÅ: Chicago går forrest i ny amerikansk islam-renæssance

Islam er meget mere pragmatisk og dynamisk end mange af nutidens reaktionære teologer gør den til.

Fasten er en stor bedrift
Vi har set en anden tilpasning i forbindelse med islams udbredelse til Nordnorge. Normalt faster man fra daggry til solnedgang, men da det ville give meget lange fastedage i nogle perioder, valgte man at tilpasse reglerne, så muslimerne kunne følge det nærmeste muslimske lands fastetider. Her fandt man en pragmatisk løsning.

LÆS OGSÅ: Faster muslimer en hel, dansk sommerdag?

For mig understreger det, at vi (muslimer) ikke bør overtage de religiøse dogmer og regler fuldstændig ukritisk. De skal konstant udfordres og opdateres. Jeg forsøger ikke at lange ud efter muslimer, der faster. Fasten er i mine øjne en stor bedrift, og jeg har respekt for dem, der står igennem denne måned.

Børn har brug for rigtig føde
Mit ærinde er at påpege, at man bør overveje en generel modernisering af ramadanen og helt konkret tillade de fastende at indtage væske.

Jeg tænker på forhold, som vi har lært er usunde, men som man måske ikke havde fokus på i 600-tallet. Kroppen er for eksempel ikke beregnet til at faste så mange timer ad gangen og så mange dage i træk. Det ved vi nu.

Børn har mere brug for rigtig føde, hvis de skal vokse op med sundt helbred. Det ved vi også nu. Når vi nu ved, at børn er mere udsatte og tager større skade end voksne burde man så ikke sige, at børn ikke må faste, fordi det er sundhedsskadeligt?

LÆS OGSÅ: Vejledning til en god faste under ramadanen

Målet med ramadanen er jo ikke, at muslimer skal faste for fastens skyld. Hvis man tilpassede reglerne, så børn under 15 år ikke måtte faste, ville det ikke konflikte med ramadanens grundidé. Jeg ser heller ikke nogen grund til, at voksne ikke må indtage væske.

Ødelæg ikke kroppen

Flere undersøgelser i den arabiske verden har vist, at under ramadanen er der flere nabostridigheder, trafikuheld og skilsmisser i de muslimske lande end i nogen anden måned. Fastende har simpelthen kortere lunte.

LÆS OGSÅ: Turister rådes til at respektere ramadanen

Jeg tænker, om ikke en opdatering af forskrifterne er nødvendig, hvis de fortsat skal tjene ramadanens oprindelige formål.

Man kan godt overholde sin tro, uden at man behøver at ødelægge sin krop. Der er andre måder at vise sin kærlighed til Gud på, men da det ikke er mig, der bestemmer, opfordrer jeg til en generel justering. Så er jeg overbevist om, at ramadanen ville blive en fredeligere måned.

Ellers god fastemåned til dem, der faster.

Naser Khader er mellemøstanalytiker ved Hudson Institute, vært ved DR P1's Arabiske Stemmer og skriver Kommentaren ved religion.dk.