Kommentaren

Mogensen: Er vi ved at miste frihedsrettighederne?

Civilsamfundet bliver til, når staten afgiver noget af sin magt i forhold til borgerne, skriver interreligiøs konsulent Mogens S. Mogensen. Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

Politikere taler i dag helt åbent om, at de bevidst går efter at begrænse borgernes frihed, især religionsfriheden og ytringsfriheden, skriver interreligiøs konsulent Mogens Mogensen i dagens kommentar

Hvis man tager de lange briller på, og ikke nøjes med at forholde sig til den aktuelle politiske situation, så er det bemærkelsesværdigt, ja, måske ligefrem historisk, hvad der foregår i disse år.

Mens udviklingen i Danmark fra det 19. århundrede og op igennem det 20. århundrede har været en lang historie om udviklingen af borgerrettigheder og menneskerettigheder, så er udviklingen i de seneste år tilsyneladende ved at vende.

Politikere taler i dag helt åbent om, at de bevidst går efter at begrænse borgernes frihed, især to helt grundlæggende friheder, nemlig religionsfriheden og ytringsfriheden.

Tidligere i år deltog jeg i en international dialogkonference og sad i den forbindelse i en gruppe sammen med flere deltagere fra Mellemøsten, blandt andet en person fra De Arabiske Emirater.

Da en libaneser begyndte at tale om civilsamfundet, blev personen fra De Arabiske Emirater til et stort spørgsmålstegn. Af gode grunde vidste han ikke, hvad et civilsamfund var, fordi der ikke i hans land eksisterer noget civilsamfund. Og der var ikke noget civilsamfund, fordi der ikke var nogen religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed eller pressefrihed. Og disse friheder har de ikke fordi der er tale om et totalitært samfund.

Det er da også først i det 19. århundrede, at vi i Danmark fik et egentligt civilsamfund. Civilsamfundet bliver til, når staten afgiver noget af sin magt i forhold til borgerne, det vil sige når magtforholdet mellem stat og individ ændres til fordel for individet gennem indførelse af frihedsrettigheder, der begrænser statens magt over individet. 

Udviklingen af demokratiet – med stemmeret og valgret og ret til at danne partier – er naturligvis også en vigtigt del af denne ”frihedsbevægelse”, men demokratiet er efter min mening af sekundær betydning i forhold til de grundlæggende frihedsrettigheder.

Dels fordi erfaringen har vist, at der i visse lande praktiseres en form for demokrati, samtidig med at man undertrykker de grundlæggende frihedsrettigheder og kvæler civilsamfundet.

Dels fordi selv et velfungerende demokrati i et samfund med et velfungerende civilsamfund på helt demokratisk vis kan sætte også grundlæggende frihedsrettigheder ud af kraft. Og endelig helt grundlæggende fordi de demokratisk valgte politikere er dem, der administrerer og repræsenterer den stat, som frihedsrettighederne skulle beskytte borgerne imod.

Nu har ingen grundlæggende frihedsrettigheder nogen sinde været absolutte, heller ikke ytringsfriheden – selvom visse politikeres og meningsdanneres højstemte udtalelser under debatten under og efter Muhammed-krisen kunne forlede os til at tro det.

Men det, vi oplever i disse år i forbindelse med terrorlovgivningen for få år siden, sommerens debat om forslag til ny religionslovgivning (med baggrund i TV2s dokumentarserie ”Moskéerne bag sløret”), og nu senest i forbindelse med debatten om regeringens udspil om ”Forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering”, er at politikerne nu tager så drastiske skridt til at begrænse borgernes religionsfrihed og ytringsfrihed, at magtbalancen mellem stat og borger forrykkes markant.

Det gør det endnu mere bekymrende, at politikerne også på andre områder øger statens magt og begrænser borgernes frihed, for eksempel når det gælder overvågning af borgerne i det fysiske rum og på nettet, og når det gælder begrænsningerne i offentligheden i forvaltningen.

Politikerne har naturligvis en række begrundelser for de tiltagende indskrænkninger i borgernes frihedsrettigheder, som jeg ikke her skal komme ind på. Men tager man de lange briller på, så ser det ud til, at der foregår en kursændring i den ”frihedsbevægelse”, der blev sat i gang i det 18. århundrede med hensyn til magtforholdet mellem stat og borger, en ændring fra et liberalt samfund i retning af et mere illiberalt samfund.

Eller også ser det ud til, at vi i disse år og årtier er kommet ind i en undtagelsestilstand à la den, ethvert land oplever i tilfælde af krig - hvor frihedsrettigheder sættes ud af kraft af hensyn til landets sikkerhed.

Mogens Mogensen
Interreligiøs konsulent, ph.d.

Oprindeligt publiceret på Mogens Mogensens blog