"Konflikt i Egypten handler ikke om kristne og muslimer"

Mange muslimer i Egypten har i disse dage gjort, hvad de kunne for at beskytte kirker og kristne. Og kristne har på deres side sendt meldinger til muslimske medborgere, om, at de skal beskytte sig selv mere end kirkebygningerne, fortæller missionsteolog Knud Jørgensen

I Anden Mosebog kapitel 10 fortælles det, hvordan Faraos hoffolk kommer til ham under den ottende plage og trygler ham om at standse Moses: "Kan du ikke indse, at Egypten går til grunde?" Eller som der stod i en gammel oversættelse: "Ser du ikke, at Egypten bliver ødelagt?" På samme måde kunne Bibelens profeter tale om, at Egypten skulle blive til en ørken og en ødemark.

Det er næsten farligt at hente den slags bibelord frem, fordi de i værste fald kan bruges som en slags bekræftelse på, at Herren i dag straffer Egypten.

LÆS OGSÅ:Mindst 24 politifolk dræbt i Egypten

Præsident Mursi og det Muslimske Broderskab har misbrugt et minimalt flertal til ulovligt at give præsidenten uretmæssige magtbeføjelser, og de har gennemtrumfet en ny pro-islamistisk grundlov trods protester og boycot fra liberale, moderate muslimer og kristne (november 2012).

Og nu beskyldes Mursis tilhængere for at have kaldt til våben og vold mod hæren, politiet, de liberale og især mod koptiske kristne i Egypten.
Ifølge Ramez Atallah, generalsekretær for Bibelselskabet i Egypten, er mindst 40 kirker blevet angrebet; kristnes hjem og forretninger er blevet ødelagt, tilmed et kloster og tre religiøse samfund. Tre af Bibelselskabets butikker, to skoler og et barnehjem er også lagt øde. Samtidig er han og mange med ham i og uden for Egypten rystede og rasende over hærens brutale håndtering af demonstrationerne

LÆS OGSÅ: Egypten efter Mursi: Tilliden mellem kristne og muslimer skal genoprettes

Er det de gammeltestamentlige profeters ord, som går i opfyldelse? Hvis det var det, hvordan skal man da forklare, at mange muslimer har gjort, hvad de kunne for at beskytte kirker og kristne? Og kristne har på deres side sendt meldinger til muslimske medborgere, hvor de siger at bygninger kan genopbygges, men I er mere værd, so stay safe, and dont worry about churches (pas på jeres egen sikkerhed og vær ikke bekymrede over nogle kirkebygninger). Regeringen har indtaget samme holdning og kundgjort, at man tager ansvar for at genopbygge kirkerne.

Konflikten er ikke mellem muslimer og kristne
Hvorfor er det vigtigt? Fordi det klart viser, at dette handler ikke i første omgang om en konflikt mellem muslimer og kristne. At det Muslimske Broderskab gør kristne (og andre grupperinger) til syndebukke skyldes vrangforestillinger om kristne og, i endnu højere grad, dyb frustration over, at deres leder og helt, præsident Mursi, sidder i husarrest.

Det forstår de kristne i Egypten, og det må vi forstå. Derfor må vi som er kristne og muslimer ikke igen lade os fange ind af konspirationsteorier, som for eksempel at de kristne, og her især pave Tawadros II (leder for den koptiske kirke), skulle have spillet en central rolle i bestræbelserne for at få Mursi afsat og placeret i husarrest. Den slags teorier bliver let til brandfakler, som kan tænde ild i kirker og meget andet.

LÆS OGSÅ:Konspirationsteorier fører til kirkeafbrændinger i Egypten

Den slags teorier skaber fjendebilleder og spøgelser, de fordrejer virkeligheden og giver grobund for alle slags anti-følelser. I Norge, hvor jeg bor, siger vi om trolde og nisser, at når de kommer ud i lyset, sprækker de. Det samme gælder fjendebilleder og spøgelser; lad dem se lyset, og de går i stykker, slår sprækker eller brister som sæbebobler.

Og hvad så? Min ven Ramez Atallah fra bibelselskabet i Egypten udsendte fredag (den 16. august 2013, red.) en erklæring via SAT-7 (en kristen TV producent for programmer til Mellemøsten).

Her understreger han for det første, at det er vigtigt at kalde en spade for en spade: Det er folk fra Broderskabet, ikke muslimer i al almindelighed, som gør, hvad de kan for at destabilisere landet; det er herfra, råbet efter vold mod styret og dets støtter kommer.

LÆS OGSÅ: Billedserie: Kirker bliver brændt af i Egypten

For det andet opfordrer Atallah til bøn. Bed om at:

volden må ophøre
lov og orden må blive genoprettet til gavn for alle borgere
kirker og anden ejendom må blive effektivt beskyttet mod angreb fra ekstremister på begge sider
Egypten må finde tilbage til et styre som tjener alle dets borgere, hvor mennesker af forskellige livssyn kan leve sammen i fred og fordragelighed
kristne i Egypten vil få anledning og mulighed til at spille en stadig mere fremtrædende og konstruktiv rolle i mødet med folkets behov og i arbejdet med at skabe helbredelse og forsoning i landet

Forsoning er et centralt bibelsk anliggende
Jeg har det sidste halve år redigeret en større bog om netop det Mission as Ministry of Reconciliation (Forsoning som en missionstjeneste). Disse måneder har givet mig nye øjne for, at kristnes arbejde og ansvar for forsoning i en sårbar og skrøbelig verden er et centralt bibelsk anliggende. Det samme tror jeg kan siges om muslimer, buddhister, jøder og hinduer.

LÆS OGSÅ:Religion - kilde til konflikt eller forsoning?

Jeg tror, det for de fleste af os begynder med selv at have oplevet forsoning og tilgivelse i mødet med Gud. En gammel ven fra Uganda sagde ofte til os unge: We must be broken bread and poured out wine (Vi må være som det brudte brød og den udøste vin (i nadveren)).

Jeg syntes det lød sært indtil hans eget liv blev brudt i stykker under Idi Amins diktatur i Uganda i halvfjerdserne. Jeg tror, det er det samme Pave Tawadros II vil have sagt, når han minder om, at "kirkebygningerne er et offer for vort elskede Egypten".

Forsoning handler om at tale sandt, om at få vores minder helbredt, om at tage imod og give tilgivelse, og om at handle retfærdigt. Hvis ikke, har jeg misforstået evangeliet, når det fortæller mig, at kristen tro handler om at bære kors. Fordi jeg selv blev båret på et kors.

Knud Jørgensen er adjungeret professor ved Det teologiske Menighetsfakultet i Oslo og tidligere direktør i Areopagos. Han skriver kommentaren ved religion.dk.