Koranens hellighed udelukker ikke ytringsfrihed

Sherin Khankan Foto: Privatfoto

Religionskritik og hadsk tale er ikke det samme. De bliver bare alt for ofte forvekslet med hinanden og derfor ender nogle forkæmpere for ytringsfrihed med at forsvare retten til hadefulde og propagandistiske ytringer, mener religionssociolog og forfatter Sherin Khankan

Kald til din Herres vej med visdom og smuk formaning! Og du skal strides med dem på en endnu smukkere måde!(Koranen 16:125)

Debatten om den nye propagandafilm om islam kan anskues fra forskellige vinkler, ligesom tilfældet var med karikaturkrisen i 2006. Nogle hævder, at der er tale om civilisationernes sammenstød - en slags krig mellem islam og Vesten, andre hævder, at debatten handler om kampen for den ubetingede ytringsfrihed og retten til kunstnerisk frihed.

Endelig mener nogle, at filmen er en fysisk manifestation og konsekvens af højreradikal europæisk/amerikansk politik, samt de trusselsargumenter, som har styret opfattelsen af islam i Vesten allerede med orientalismen, og som er kulmineret efter 11. september.

Islamfilm angriber profeten selv
Karikaturtegningerne fra 2006 og den nuværende islamfilm får muslimer verden over til at reagere så kraftigt, fordi de udlægger islam som en primitiv, kvindeundertrykkende og voldelig religion, samt tillægger Profeten en negativ værensmæssig status.

LÆS OGSÅ: Profeten Mohammad gjorde det bedre end os

De angriber kernen i det, som mange muslimer opfatter som essentielt, nemlig idéen om Profeten som en barmhjertig revolutionær, der gjorde op med alle former for diskriminerende skel, herunder raceskel, økonomiske skel, nationale skel, sociale skel, religiøse skel og ikke mindst skel mellem kønnene.

Profeten er for aktive muslimer Koranens levendegjorte symbol på alt retfærdigt og godt, og det ypperste forbillede på samme måde som Jesus er det for kristne.

Forhånelse af religion har altid givet trusler
Islamfilmen anfægter også idéen om Koranens hellighed. Koranens hellighed refererer ikke til et passivt dogme og betyder ikke, at man som menneske ikke kan forholde sig aktivt og kritisk til fortolkningen af Koranen. Tværtimod mener flere modernistiske retslærde, at Koranen opfordrer mænd og kvinder til at fortolke de af Koranens vers, som er åbne for fortolkning, i forhold til den tid, og det samfund man lever i.

Termen "Koranens hellighed" refererer derimod til en bestemt respektfuld og hengiven adab (omgang og tone i forhold til Koranens indhold og Profeten Muhammads sædvane). Denne særlige adab, som også kan oversættes med gode manérer, sensitivitet og situationsfornemmelse, praktiseres af aktive muslimer, såvel som af mange ikke-muslimer.

Man behøver således ikke at være troende muslim for at forstå betydningen af Adab. På samme måde er de stærke irrationelle religiøse følelser som vi er vidne til i disse uger ikke kun et fænomen som kan tilskrives muslimer.

I 1970'erne sætter Jens Jørgen Thorsens sarkastiske Jesusfilm verden i brand. Filmen fordømmes af paven i Rom, og der meldes om bombetrusler foran den danske ambassade i Rom. Faktum er at forhånelse af religion til alle tider og i alle samfund kan bringe følelser ud af kontrol.

LÆS OGSÅ:
Er islam særligt følsom for religionskritik?

Relativisering af islam skræmmer
Karikaturkrisen i 2006 og den nye karikaturkrise i 2012 illustrerer, at det ikke er uproblematisk, hvem der har retten og dermed også magten til at definere, hvad der skal gælde som universelle principper for et samfund. Vestens idé om globalisering svarer ikke ubetinget til troende muslimers idé.

For mange troende muslimer er princippet om Koranens hellighed lige så væsentlig og fundamentalt, som idéen om ytringsfrihed er det i Vesten. Dette betyder ikke, at troende muslimer ikke fastholder ytringsfriheden eller religionskritikken som fundamentale værdier.

Det er relativiseringen af islam, der skræmmer en del muslimer. Hvis prisen for at indgå i det globale fællesskab betyder et kompromis i forhold til Koranens hellighed, vil nogle muslimer vælge det globale fællesskab fra.

Den økonomiske boykot i 2006 af danske varer var netop et symbol på fravalg af det globale fællesskab. Hvis det at være en del af det verdslige demokrati betyder, at man skal være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse af det, man finder helligt og essentielt så vil mange muslimer mene, at Koranens hellighed ikke kan kombineres med verdslighed.

LÆS OGSÅ:Reaktionerne i Mellemøsten handler ikke om filmen

Konklusionen bliver, at islam og ytringsfrihed er uforenelige størrelser og således scorer den politiske europæiske højrefløj og den muslimske venstrefløj, som også hævder, at islam og demokrati er uforenelige størrelser, da kun Gud må lovgive, billige point. Monopoliseringen fra Vestens side af værdier som demokrati og ytringsfrihed gør det, som er universelt, til noget nationalt eller specifikt vestligt ikke muslimsk.

Konsekvensen er, at der manipuleres modsætninger mellem islam og demokrati, dem og os, samt tro og sekularisering.

Religionskritik og propaganda er ikke det samme
Religionskritik er en væsentlig, anerkendt og udbredt videnskabelig disciplin blandt muslimske retslærde, filosoffer og tænkere. Men karikaturtegningerne i Jyllandsposten i 2006 og den nye 'islamfilm' fra 2012 er begge eksempler på antiislamisk retorik og propaganda og har meget lidt med nøgtern islamkritik at gøre.

Fælles for de to sager er også, at den muslimske verden generelt opfatter dem som hadefulde, nedladende og dæmoniserende ytringer om islam. Der er således en afgørende forskel på saglig religionskritik på den ene side og hadsk tale og propaganda på den anden side. De to ting bliver alt for ofte forvekslet med hinanden og derfor ender nogle forkæmpere for ytringsfrihed med at forsvare retten til hadefulde og propagandistiske ytringer.

LÆS OGSÅ:
Imam: Træk filmen tilbage

Vi må være sensitive over for andre
Muslimer må anerkende og acceptere den stigende individualisering og relativisering af islam, som betyder, at mennesker har forskellige holdninger og fortolkninger af det islamiske budskab. Dette udelukker dog ikke at man kan bekæmpe enhver hadefuld og propagandistisk ytring iklædt som 'kunst' via saglige argumenter.

Omvendt må ikke-muslimer i Vesten acceptere, at nogle muslimer opererer med relativ ytringsfrihed. Man kan godt tilslutte sig idéen om at værne om Koranens hellighed, samtidig med at man hylder ytringsfrihed.

Det er denne ret til at hævde to universelle principper samtidig ytringsfrihed og Koranens hellighed som jeg mener, vi må kunne rumme. Dette betyder i praksis, at muslimer vil argumentere for, at begge principper er vigtige for dem og godt kan forenes.

Hvis vi ønsker at samarbejde og indgå alliancer og venskaber med det nye Mellemøsten og med muslimer i Vesten, så er vi nødt til at inkludere standpunkter, der afviger fra vore egne, og vi er nødt til at være sensitive omkring, hvad der er værdifuldt for andre.

Ytringsfrihed er ikke en ubetinget ret til at ytre sig om hvad som helst. Det er ikke en ret til at sprede hadefuld propaganda.

Islamfilmen skal bekæmpes med overbærenhed

Når alt dette er sagt, så mener jeg at den nuværende islamfilm skal bekæmpes med stilhed og overbærenhed. En metode, Profeten Muhammad praktiserede, da han blev mødt med had, spot og fysiske overgreb.

Han søgte ikke menneskets anerkendelse men Guds anerkendelse. Således står der i Koranen: "Den som udviser tålmodighed og tilgiver har i sandhed praktiseret den mest noble form for mod og beslutningernes styrke." (Koranen 42:43)

Debatten om den nye islamfilm skal ikke anskues i lyset af ytringsfrihed versus Koranens hellighed, da majoriteten af verdens muslimer værner om begge principper. Ej heller i lyset af civilisationernes sammenstød, da kampen ofte foregår indenfor samme civilisation mellem forskellige mennesker med forskellige værdier.

Filmen skal anskues i lyset af en særlig form for antiislamisk retorik, som blandt andet næres i nogle radikale europæiske politiske højrefløjspartier, og er ganske enkelt et konkret og skræmmende eksempel på vor tids antisemitisme.

Sherin Khankan er religionssociolog, forfatter og samfundsdebattør. Medstifter og talskvinde for Kritiske Muslimer og panelist ved religion.dk.