"Kristen mission er i klemme"

Kristen mission er i bund og grund Guds mission, Guds sendelse af sin kirke til ethvert menneske i enhver kultur, for at formidle de gode nyheder, at Gud ønsker at forlige sig med sin skabning, skriver dialogsekretær Lars Mollerup-Degn. Foto: Privatfoto

Kristen mission er udfordret af både forkætring, kommercialisering og politisering, skriver dialogsekretær Lars Mollerup-Degn

I dag afholdes et større anlagt seminar i Aarhus under titlen Kirken i klemme mellem sekularisering og spiritualisering.

Seminaret sætter fokus på det tilsyneladende paradoks, at kirken kan blive klemt midt i en tid, der præges af stigende interesse for åndeligt liv.

LÆS OGSÅ:
"Den kristne mission er en transformerende kraft i verden"

Når det ikke nødvendigvis er til kirkens fordel, skyldes det, at den almindelige kirkelige tradition falder imellem to markante strømninger.

Den kristne mission er i klemme
På den ene side en øget sekularisering, hvor kirken og andre veletablerede religiøse bevægelser forsøges at holdes adskilt og isoleret fra udviklings- og beslutningsprocesser generelt i samfundet og i den enkeltes liv.

Religionen må ikke have noget at skulle have sagt i politik, i uddannelsessystemet, i sundhedssektoren, i mange frivillige organisationer eller i det enkelte menneskes liv.

Det offentlige og fælles skal være religionsfrit område, og det private bestemmer vi selv over og skal ikke underlægge os en eller anden religiøs fortolkningsramme.

På den anden side sker der i disse år en spiritualisering eller en genopblussen af åndelig og spirituel interesse. Men fordi det sker i en sekulariseret tid, søger denne interesse at manøvrere uden om de etablerede religiøse systemer og strukturer.

At arbejde med åndelighed og fordybelse er et individuelt projekt, hvor den enkelte søger at finde sin egen vej og de indsigter, metoder og teknikker, der passer bedst til vedkommendes situation og behov.

De enkelte teknikker og erfaringer (eksempelvis meditation eller øvelser i mindfulness) tages ud af sin sammenhæng og præsenteres i sekulær ikke-religiøs form som neutrale teknikker til opnåelse af større koncentration, nærvær eller overblik. Altså en ikke-religiøs spiritualitet.

Mission er et forkætret begreb
Men det forekommer mig, at mission i traditionel forstand er i en tilsvarende klemme måske endda fra hele tre sider, som jeg vil kalde forkætring, kommercialisering og politisering.

For det første har mission i flere årtier været et forkætret ord, især når det handler om kristen mission, men også religiøs mission i det hele taget.

Mission forbindes med kulturelle og religiøse overgreb, hvor man trækker noget ned over hovedet på andre uden at tage hensyn til, hvad de troede og tænkte før.

Mission blev opfattet som udtryk for bedrevidenhed. Jeg har i denne uge modtaget vejledning fra Kulturstyrelsen om, hvem der kan søge tilskud fra puljen til humanitære, velgørende og andre almennyttige konkrete formål. En pulje fra Tips og Lotto-pengene. Organisationer, som kan forvente at få tilskud er: dyreværnsforeninger, foreninger for krigsveteraner, humanitære foreninger, nødhjælpsforeninger og mellemfolkelige foreninger.

Men hvem kan så ikke forvente at få tilskud? Det er foreninger, som i alt væsentligt er offentligt finansierede og "foreninger som ønsker støtte til forkyndelse og/eller missionering"

Missionsforskrækkelsen har endda fået så godt tag i mange af kirkens egne folk, at de har distanceret sig fra mission som begreb og opfatter det som et negativt udtryk for en historie, kirken har lagt bag sig.

I stedet har man hellere villet tale om kirkens sociale og diakonale arbejde eller om religionsmøde og religionsdialog som noget andet og bedre end mission. Mission er blevet et forkætret ord.

I erhvervslivet har alle en mission
For det andet er der sket den modsatte bevægelse i den sekulære verden, i private virksomheder, i det offentlige system og i det folkelige foreningsliv.

I dag kan man jo nærmest ikke finde en virksomhed, en skole eller en politisk organisation, som ikke har formuleret sin egen mission. Hvorfor er vi sat i verden, og hvilken opgave er det, vi ønsker at udføre?

Hvis man vil lede en organisation og føre den frem til konkrete resultater, så må man være tydelig på sin mission, formulere og indprente den for sine medarbejdere og også brug den aktivt i sin branding af organisationen, så folk ved, hvad det er man vil og arbejder for. I den kommercialiserede form er mission et plus-ord, en inspirationskilde og et PR-værktøj.

Kristen mission bør ikke blive et nationalt felttog

Den tredje klemme, der er sat på mission i de senere år, er for mig at se en forvrængning af ordets indhold. Kristen mission har fået en række nye fortalere blandt mere eller mindre kirkeligt aktive politikere og samfundsdebattører.

Missionsbegejstringen lyder ofte til at bygge mere på en islam-forskrækkelse og en nationalistisk dagsorden end på en interesse for udbredelsen af evangeliet eller gudsrigets værdier, som de kendes fra kirkens teologiske arv og tradition.

Jeg oplever, at disse nye missionens politiske fortalere gør kristen mission en bjørnetjeneste.

Guds mission er global
Kristen mission kan og må ikke gøres til et nationalt felttog for danske værdier. Det vil være en verdsliggørelse og menneskeliggørelse af missionens inderste væsen.

Kristen mission er i bund og grund Guds mission, Guds sendelse af sin kirke til ethvert menneske i enhver kultur, for at formidle de gode nyheder, at Gud ønsker at forlige sig med sin skabning.

Guds mission er invitation til relation og fællesskab med Gud selv og med enhver, som ønsker at tage imod den invitation på tværs af nationale, kulturelle eller politiske skel.

Guds mission er global. Guds mission er kirkens mission og dens eksistensberettigelse. Lad os vriste os fri af klemmen og komme ud med invitationerne!

Lars Mollerup-Degn er dialogsekretær i missionsstiftelsen Areopagos