Kvist: Strukturændring kan tage friheden fra præsterne

Jeg er bekymret for, om en strukturændring i folkekirken vil medføre de samme begrædelige forhold for præster og menighedsråd som for eksempel for gymnasielærere, der skal være på arbejde fra 8-16, skriver valgmenighedspræst Morten Kvist. Foto: Birgitte Rødkær/ Denmark

Det bliver sværere og sværere at skelne mellem kirkelig forvaltning og statslig forvaltning. Og den statslige forvaltning, New Public Management, står efter mit bedste skøn i vejen for evangeliets frie løb, skriver valgmenighedspræst Morten Kvist

I løbet af foråret kan vi forvente et egentligt forslag til strukturelle ændringer af folkekirken. Kirkeråd eller? Det bliver et af de væsentlige punkter.

Ud fra et subjektivt indtryk af, hvad der er blevet skrevet og sagt om debatoplægget, og ud fra debatoplægget selv, som er skåret til efter en medieret løsning, er det sandsynligt, at det egentlige forslag ikke vil bruge ordet kirkeråd. Man finder nok et andet, der ligger mellem en økonomisk følgegruppe og så et egentligt kirkeråd. Vi får se.

LÆS OGSÅ: Holdninger til folkekirkeråd: Vi skal blive bedre til at skabe afklaring

Mit ærinde er i den forbindelse at gøre opmærksom på ét bestemt forhold. I alle hjørner af den statslige forvaltning indføres i disse år New Public Management. Det skal tjene konkurrencestaten, altså det forhold at staten først og fremmest anskues i dens konkurrenceforhold til andre stater.

Det siver så ned igennem alle forvaltninger: skoler, plejehjem, politistationer et cetera, der er sat på intern konkurrence.
Det er hele den statslige og kommunale forvaltning udsat for liberale principper, nyliberalisme kaldes det af og til, selvom det kun findes i statens regi (det private erhvervsliv har for længst fundet af, at det er for besværligt og for dyrt). Politiet og folkeskolen skal i princippet give overskud som en anden virksomhed, og det skal naturligvis kunne måles på en eller anden måde.

LÆS OGSÅ: Kontrol gør ansatte til dresserede søløver

Det betyder, at de enkelte ansattes indsats nu bliver målt og vejet og indrapporteret som aldrig før. Det har medført et på én gang nidkært og forstemmende kontrolregimente, et gigantisk bureaukrati, som slider på arbejdsglæden og reelt truer friheden i arbejdet.

Fare for, at sognepræsters frihed indskrænkes
Folkekirken har allerede fået en forsmag på dette bureaukrati i form af tvungne økonomiske styresystemer, krævet af Finansministeriet. Min bekymring er nu, at en strukturændring i folkekirken vil medføre de samme begrædelige forhold for præster og menighedsråd som for eksempel for gymnasielærere, der skal være på arbejde fra 8-16? Og mange andre.

Der er virkelig en fare for, at friheden til i høj grad selv at planlægge sit arbejde bliver stærkt indskrænket for sognepræster i den danske folkekirke. Man kunne nemt forestille sig, at husbesøg skal aflægges inden for almindelig arbejdstid. Idéer til prædikener og engageret læsning bliver for eksempel henlagt til særlige dage og et begrænset antal timer, fordi der som bekendt er så meget andet at ordne også. Og det hele bliver organiseret af provsten, som jo allerede står klar med hele apparatet af mus-samtaler, regulativer og teambuilding.

Et vigtigt spørgsmål til overvejelse er derfor, hvad der bedst kan dæmme op for dette hæmningsløse, selvopfedende bureaukrati?

LÆS OGSÅ: Kirken har brug for retningslinjer - ikke et kirkeråd

Jeg håber, dette bliver adresseret i det kommende forslag. Selvom vi grundigt har lært at adskille kirke og stat, så bliver det sværere og sværere at skelne mellem kirkelig forvaltning og statslig forvaltning. Og den statslige forvaltning, New Public Management, står efter mit bedste skøn i vejen for evangeliets frie løb.

Hvordan det? Det er vel bare en udvendig ordning? Ja, men så omfattende og pågående, at den slår indad. Den påvirker hjerterne, tænkemåden, initiativet, lysten til at prøve nyt - og dermed den enkeltes frihed og ansvarlighed.

Her har evangeliet et og andet at bemærke.

Morten Kvist er valgmenighedspræst og skriver kommentaren ved religion.dk.