Løs ghettoproblemerne: Byg moskeer

Moskeer er godt for integrationen og kan muligvis endda modvirke ekstremisme, mener religionsforsker Kate Østergaard

I nu to måneder har Københavns Kommune haft byggeprojektet Faste Batteri II, der indeholder planer om en stormoske på Njalsgade i København til høring, således at de endelige planer kan vedtages i begyndelsen af det nye år. Der er tale om en fin beliggenhed lige ved metroen og ikke langt fra centrum. Moskeen skal opføres i skandinavisk design, der passer ind med resten af bygningerne i det større projekt.

Dette burde egentlig ikke være en opsigtsvækkende sag, da borgerne siden Grundloven fra 1849 har haft religionsfrihed og dermed ret til at forsamles for at dyrke Gud efter deres overbevisning.

Bygningen gør en forskel for tilbedelsen
Signalværdien er imidlertid af stor betydning. Landets omkring 200.000 muslimer er i øjeblikket henvist til moskeer i kældre og nedlagte fabriksbygninger. Muslimer i landet har længe ønsket sig, at der kunne bygges en rigtig moske.

Symbolsk set har etableringen af rigtige moskeer stor betydning. Der er nemlig stor forskel på at dyrke Gud i et smukt udformet rum med lys og højt til loftet og i et mørkt baglokale. Det er derfor, religiøse bygninger rundt i verden ofte er særligt smukke bygninger. De danske folkekirker er da også oftest centralt og synligt placeret, hvis ikke de ligefrem er hævet op over andre bygninger på bakketoppe.

Bygningerne kan opfattes som en kulturarv, der ofte viser den ypperste byggekunst og arkitektur til forskellige tider.

Krystalgade-synagogen var også kontroversiel
Trossamfund uden for folkekirken har også bygninger, de kan være stolte af. Eksempelvis har Danmarks katolikker et stort antal kirker spredt ud over landet, og det samme gælder Jehovas Vidner, der har rigssale i flere byer.

En bygning, der særligt kan fremhæves, er synagogen i Krystalgade, der er helt fra 1833, det vil sige før den grundlovssikrede religionsfrihed. Synagogen var dog kontroversiel, og det var et krav fra myndighederne, at den skulle trækkes tilbage fra de øvrige bygninger for ikke at virke dominerende eller prangende i gadebilledet. Der foregik med andre ord dengang som nu en kamp om religiøse bygninger, fordi de signalerer, hvordan et samfund behandler sine minoriteter, og hvor velkomne de får lov til at føle sig.

Kommunnen bør støtte moskeen
Den planlagte moske på Njalsgade er ikke udsat for sådanne ydmygende krav, som den jødiske synagoge var i sin tid. Der er tværtimod tale om et meget flot projekt, der er indgået aftale med Muslimernes Fællesråd om. Muslimernes Fællesråd er den største paraplyorganisation af sunni-muslimske foreninger i Danmark med alle de største etniske grupper repræsenteret.

Selv om det ikke er hensigten at ydmyge Muslimernes Fællesråd, så kan planerne alligevel komme til at fungere på den måde på grund af finansieringen. Hvorfor tilbyder man Muslimernes Fællesråd en så dyr grund med et så dyrt prestigeprojekt og forlanger, at de selv skal finde pengene? Hvordan forventer man, at muslimerne selv skal finde over 200 millioner kroner?

Hvis kommunen gerne vil have et prestigeprojekt, så må den hjælpe til. Forær muslimerne grunden eller tilbyd muslimer og andre trossamfund udenfor folkekirken, at staten kan opkræve kirkeskat til deres bygninger. Endnu en mulighed er, at noget af det tilskud, som går over den almindelige skat kan omdirigeres fra kun at tilfalde folkekirken til også at tilfalde projekter som dette.

Lad os få religiøse aktiviteter ud i lyset
Det kan overvejes, om projektet på Njalsgade måske er for stort og dyrt. Der er også et andet moske-projekt for shia-muslimer i gang, som virker mere økonomisk opnåeligt. Hvad med at bygge flere og lidt mindre moskeer? Det ville bedre afspejle de faktiske forhold blandt muslimer i Danmark, hvor der er mange forskellige grupperinger.

Der er mange gode grunde til at politikerne bør satse på moskeer. Det er med til reelt at sikre religionsfriheden i praksis. Moskeer er godt for integrationen og kan muligvis endda modvirke ekstremisme. Det kan de, fordi det er en måde at få minoriteten generelt til at føle sig mere velkommen. Desuden kommer de religiøse aktiviteter ud i lyset, hvor der er højt til loftet.

Der er i øjeblikket også mange overvejelser over ghettoer, og her kunne nye moskeer også være en del af planen. Det kunne måske være en idé at bygge op i stedet for kun at rive ned? Det kan også tænkes, at man kan lokke et par unge mennesker ud af ghettoerne i stedet for at bruge alle pengene på at få studerende og andre ind i ghettoområderne?

Kate Østergaard er religionsforsker ved Københavns Universitet og kommentarskribent på religion.dk.