Khader: Politikere må gerne blande sig i religionsdebat

Man kan som politiker udmærket have en holdning til religion, så længe man holder sig fra at bruge religiøse argumenter i politik, mener folketingskandidat (K) Naser Khader

Mai Mercado satte i sidste måned en debat i gang, da hun i Berlingske Tidende skrev en kronik, hvor kristendommen blev beskrevet som en bedre religion end islam. Laver man en sammenligning af, hvordan de to religioner har udviklet sig, kan jeg ikke andet end at give hende ret.

Kristendommen giver plads til frihed og fremskridt, og der er plads til kritik. Den spænder ikke ben for udviklingen i samfundet, sådan som den restriktive islam gør det i øjeblikket. Vi må huske på, at religion aldrig må få vetoret i forhold til samfundsindretningen.

For 1.000 år siden var islam meget fredsvenlig og tolerant, men den er i dag fuldstændig stagneret og har alt for meget fokus på den voldelige del af Koranen. Kristendommen slår med andre ord islam på flere felter. Det er en holdning, og alle - også politikere - har ret til at have en holdning til religion.

Læs også: Dyremose: Mere religion i politik, tak!

Mange har spurgt mig, hvorfor jeg ikke konverterer, når jeg nu er så begejstret for kristendommen, og her svarer jeg altid: Hvis man synes en anden religion er bedre end ens egen, skal man enten konvertere eller reformere, og jeg har valgt at blive og reformere islam, for der er efter min mening potentiale til forandring i en positiv retning.

For mig er det vigtigt, at der er en klar adskillelse af religion og politik. Staten har den overordnede myndighed over folkekirken, og på trods af kirkens demokratiske medbestemmelse gennem menighedsrådene sørger staten for, at der ikke sker en sammenblanding af statslige og kirkelige sager og sikrer dermed en adskillelse af religion og politik.

Alligevel har jeg ikke problemer med, at politikere blander sig i den religiøse debat. En sådan debat vedrører anliggender i samfundet - de forandringer, der sker i kirken af både praktisk og teologisk art, kan ikke lade sig gøre uden politisk opbakning. Sådan er det med demokratiet - det gælder folkekirken såvel som alle andre områder i samfundet.

Martin Luther havde heller ikke kunnet gennemføre reformationen uden den tyske kurfyrstes opbakning og beskyttelse. Så set fra den vinkel er der ikke noget galt i, at politikere blander sig i kirkelige forhold og har en holdning til religiøse spørgsmål.

Læs også: Politikere: I orden at blande kristendom ind i politik

Vi lever desuden i en tid, hvor religion spiller en større og større rolle i både national og international politik.

Når det så er sagt, er det vigtigt at huske på, at religiøse argumenter ikke på noget tidspunkt må veje tungere end de demokratiske. Det kan derfor ikke nytte, at en folketingskandidat - som det skete for nogle år tilbage - taler for dødsstraf, fordi det står i Koranen. Og lige så lidt bør man henvise til Biblen, når man argumenterer mod abort.

Nogle mennesker tror, at religiøse argumenter virker som et hold-kæft-bolsje – at man ikke kan modsige dem, men sådan er det heldigvis ikke i Danmark, og vi kan være rolige – sådan bliver det heller ikke. Folk kan bruge så mange religiøse argumenter, det skal være, men ingen siger, at det tages til efterretning.

Læs også: Religion og politik er som to vinger på én fugl 

Uanset om vi kan lide det eller ej, er religion blevet noget, vi er nødt til at forholde os til i dagens Danmark, og så længe man holder sig fra at bruge religiøse argumenter i politik, er det ikke noget problem at have en holdning til religion som politiker.

Naser Khader er mellemøstanalytiker ved tænketanken Hudson Institute og folketingskandidat for Konservative. Han skriver kommentaren ved religion.dk.