"Muslimske børn kan føle sig stigmatiserede i folkeskolen"

Negative hentydninger eller latterliggørelse af deres religiøse baggrund i klasseværelset. Sådan oplever nogle muslimske børn folkeskolen, skriver lektor Saliha Marie Fetteh

I flere år har adskillige skoler og lærere beklaget sig over, at mange børn med muslimsk baggrund ikke deltager på lejrskole, ved sociale skolearrangementer og lignende.

Ofte angives forældrenes kulturelle og religiøse baggrund som årsag til den manglende deltagelse, hvilket det i visse tilfælde også er. Men desværre ikke altid!

Jeg har ikke selv børn, men muslimske forældre og deres børn har flere gange fortalt mig, at de føler sig stigmatiserede i den danske folkeskole. Nogen i en sådan grad, at de vælger at sætte deres børn på en islamisk privatskole, hvilket, set med mine øjne, ikke løser problemet.

Den danske folkeskole burde kunne rumme børn, hvad enten de er muslimer, Jehovas Vidner, protestanter eller slet ikke tror på noget. For folkeskolens forpligtelse er vel, foruden at lære børn at læse og skrive, at danne dem, således at de som voksne kan indgå i det mangfoldige danske demokratiske samfund. Eller hvad?

Lærerne i den danske folkeskole er en vigtig del af mange børns integrationsproces, og især for børn der kommer fra hjem, hvor kendskabet til dansk sprog og kultur er begrænset. Jeg har stor respekt for lærerstandens arbejde, og jeg er klar over, at langt de fleste gør, hvad de kan for at inkludere alle børn uanset religiøs baggrund.

Derfor er det yderst uheldigt, hvis nogle lærere i stedet kommer med negative hentydninger eller decideret latterliggør elevernes religiøse baggrund.

Bemærkninger som ”Hvor er det latterligt at faste i ramadanen – tag dog noget at spise!”, ”Islam har tabt kampen, nu må I begynde at stille spørgsmål til al det pjat, I tror på” kan åbenbart høres i nogle af folkeskolens klasseværelser.

Måske det er de samme lærere, der tager på eksempelvis lejrtur med en klasse, hvori der deltager muslimske børn (som har betalt for at kunne deltage), uden at sørge for indkøb af mad, som alle børn kan spise? I stedet må nogle elever lægge ører til bemærkninger som ”I må spise hvad der er” og ”I skal frigøre jer fra religion”.

For det første skal undervisere vel ikke blande sig i, hvad deres elever spiser eller ikke spiser. Hvis der er et problem med børnenes mad i skoletiden, så bør forældrene kontaktes.

Og for det andet bør diskussionen om islam og det at være muslim ikke foregå med børn på lejrtur med deres klasse, men den kan inddrages i undervisningen, når og hvis det er relevant.

At der ligeledes findes folkeskolelærere, som ynder at trække i pigernes tørklæder, og på lærerværelset omtaler klasser med mange mørke elever som ”de sorte klasser”, er udover at være en beklagelig inddeling i et ”dem og os” også tegn på en manglende respekt for skolens elever.

Læreres job er først og fremmest at undervise og støtte deres elever i deres indlæring. Deres job er ikke at nedgøre børns eller deres forældres, religiøse eller etniske tilhørsforhold.

Undervisere kan, ligesom alle os andre, have en mening om flygtninge, islam og muslimer. Men den bør de ikke medbringe, når de betræder klasseværelset, der i dag er multikulturelt på mange skoler.

Børnene skal naturligvis lære dansk kultur og religion i folkeskolen, men de skal aldrig føle, at det, de har med i bagagen hjemmefra, ikke er godt nok. Underviserne skal ikke modarbejde børnenes baggrund, men nærmere bestræbe sig på at inddrage dem i undervisningen.

På denne måde vil eleven opleve både en individuel og social anerkendelse, hvilket er vigtig for børns identitetsudvikling og integration i det danske samfund.

Muslimske børn og deres forældre skal på lige fod med andre elever og deres forældre føle sig accepteret og respekteret i den danske folkeskole og af dens ansatte.

Hvis en lærer har en forestilling om, at danskhed er lig med frikadeller og folkekirke, så har han eller hun efter min mening i høj grad misforstået danskhed anno 2015. Men den samme lærer har, sammen med alle os andre, et ansvar for, hvordan den næste generation af danskere, hvoraf en del vil bekende sig til islam, kommer til at leve sammen.

Som jeg er sikker på, at langt de fleste lærere i folkeskolen vil være enige med mig i, burde enhver underviser med respekt for sig selv og sit fag fokusere på værdier som demokrati, åndsfrihed, medansvar, ligeværd og sameksistens. De fleste lærere vil sikkert også være enige med mig i, at det ikke gøres ved at udstille elever, der ikke spiser svinekød, går anderledes klædt eller har en anden hudfarve.

Vi skulle meget gerne være kommet et skridt videre, siden skolepsykologen i 1974 kontaktede mine forældre, fordi jeg nægtede at spise svinekød i skolekøkkenet!

Saliha Marie Fetteh er ekstern lektor i arabisk sprogfærdighed på Syddansk Universitet, Center for Mellemøststudier og skriver kommentaren ved religion.dk.