"Muslimske konvertitter er en mangfoldig gruppe"

Saliha Marie

Det forholder sig jo heldigvis sådan, at man i Danmark kan tro på, hvad man vil uden at skulle stå til regnskab overfor nogen anden end sin Gud, skriver lektor og forfatter Saliha Marie Fetteh. Foto: Mette Fabricius.

"De er – ligesom jeg - en del af det mangfoldige Danmark"
Saliha Marie Fetteh, lektor og forfatter

Konvertitter er ikke en femte muslimsk kolonne med planer om at islamisere Danmark. De er en uhomogen gruppe af selvstændige individer, der prøver at navigere mellem danske og muslimske værdier, skriver lektor Saliha Marie Fetteh

Den anden dag fortalte en kvinde mig, temmelig nedladende, sin mening om etnisk danske kvinder, der konverterer til islam. Jeg har hørt det før. Ja, jeg har såmænd hørt på folks respektløse bemærkninger i mere end 35 år. Hver gang længes jeg efter den dag, hvor islam og muslimer er blevet en naturlig del af Danmark. Men jeg kommer nok til at vente længe.

DR1 viste i sidste måned dokumentarserien ”Når naboens datter bliver muslim”. Serien udløste en heftig debat på DR1’s facebookside præget af uforståenhed, latterliggørelse og had mod de fem medvirkende danske muslimske kvinder. Kommentarerne kom fra både muslimsk og ikke-muslimsk side. Fra den ene side blev kvinderne kritiseret for at være muslimer, mens den anden side kritiserede dem for ikke at være muslimske nok.
 
Der er flere årsager til, at danskere konverterer til islam. Nogle søger ro og faste rammer ovenpå et turbulent liv, andre har en gudstro, der ikke harmonerer med det kristne budskab, og en del konverterer på grund af ægteskab, eller fordi de tiltrækkes af Koranens budskab, mens andre igen er søgende og undersøger forskellige religioner, inden de beslutter sig for islam. Og det bliver ikke anderledes.

Tværtimod vil flere danskere i fremtiden bekende sig til den islamiske tro, hvorfor det er vigtigt, at vi konvertitter (og andre muslimer) får det at være muslim og dansk til at gå op i en højere enhed ved blandt andet at være tro mod den virkelighed, vi befinder os i.

Desværre er de fleste moskeer herhjemme delt op efter nationalitet, hvorfor flere konvertitter ikke bare lærer en ny religion at kende i moskéen, men også tager dele af en anden kultur til sig. Det var ene af kvinderne i programmet et godt eksempel på. Hun gik i moskéen iført den traditionelle iranske chador, og hun havde et stort iransk flag hængende på væggen, hvilket bekræfter mange danskeres fordomme om, at konvertitter er illoyale over for deres danske rødder.

Endvidere er det svært at finde undervisningstilbud på dansk uden for København, hvor islamundervisningen på dansk til gengæld ofte er divergerende i en politisk eller teologisk retning udarbejdet og organiseret af salafister eller Hizb ut-Tahrir ud fra idéen om, at der kun er en sandhed, nemlig deres! Så modsat den tidlige gruppe af konvertitter, der blev tiltrukket af islam gennem bøger med en akademisk vinkel, så tiltrækkes adskillige unge konvertitter i dag af de ekstreme islamfortolkninger, der blandt andet opfordrer dem til at tage afstand fra den danske kultur og alle dens ”laster”.

Det kan således være en udfordring for nye konvertitter at finde et sundt muslimsk netværk. De er naturligvis danske, men har valgt et sæt leveregler, som de fleste etniske danskere ikke følger. Derfor oplever danske konvertitter tit et kultursammenstød, som de ikke bare kan trække sig ud af. I stedet forsøger de at navigere, hvilket gerne munder ud i, at de både kommer til at agere ambassadører for Danmark og danske værdier og for muslimer og islam, hvilket er absurd, fordi de på ingen måde kan tale på alle muslimers endsige Danmarks vegne.

Især de kvindelige konvertitter, hvis de bærer tørklæde, udsættes for folks fordomsfulde bemærkninger om kvindeundertrykkelse. Islam er imidlertid ikke mere kvindeundertrykkende end mange andre religioner, selvom udviklingen på kvinderettighedsområdet i de såkaldte islamiske lande lader meget tilbage at ønske. Blandt andet fordi mandlige muslimske teologer sidder tungt på magten, hvad angår fortolkningen af de hellige tekster, hvilket sjældent er til kvindernes fordel.
 
Sidst, men ikke mindst, er danske konvertitter ikke en femte muslimsk kolonne med planer om at islamisere det danske samfund og den danske kultur. De er derimod en uhomogen gruppe af selvstændige individer, hvilket kvinderne i dokumentarserien, der gik henholdsvis til babysalmesang i en folkekirke, på jagt, til tatovør, spillede computerspil, bandede og sang gamle danske sange, var et godt eksempel på. De er – ligesom jeg - en del af det mangfoldige Danmark, og det forholder sig jo heldigvis sådan, at man i Danmark kan tro på, hvad man vil uden at skulle stå til regnskab overfor nogen anden end sin Gud.

Saliha Marie Fetteh
Cand.mag, lektor, debattør og forfatter