"Nyere buddhisme er politisk og humanitært engageret i verden"

"Man har lært fra andre - mere fra kristen social-etisk tænkning end fra vestlig sekular tænkning - men har samtidig arbejdet seriøst med at finde grundlag for denne nytænkning i Buddhas oprindelige lære", siger professor ved Det Teologiske Menighedsfakultet i Oslo, Knud Jørgensen. Foto: Thorkild Amdi

Nogle konservative buddhister kritiserer nyere buddhistisk samfundsengagement og kalder det for "Buddha Light". Det er dog for letkøbt, mener professor Knud Jørgensen

Jeg er på ingen måde ekspert på buddhisme, men jeg har arbejdet i en kristen organisation, som førhen hed 'Den Nordiske Kristne Buddhistmission'; i dag hedder den Areopagos. Som leder var jeg programforpligtet til at lære om dialog med buddhister.

Undervejs voksede interessen for det buddhistiske tankeunivers, og jeg bevægede mig fra uvidenhed og afvisning til en betydelig grad af 'oplysthed' (enlightenment). Derfor følger jeg med på, hvad der siges og skrives på religion.dk om buddhismen.

Den sidste uges tid har jeg således læst Allan Chemnitz' beretning om et munke-ophold i Thailand, og jeg har lært om ægte yoga af Marianne Qvortrup Fibiger. Begge snakker om buddhisme uden at lade sig fange ind af stereoptyper. Jeg vælger på samme måde at sige noget 'outside the box' - en nytolkning af buddhismens syn på udfordringerne i en kompliceret verden.

Globalisering skaber nye buddhistiske strømninger
Der er ikke særlig god plads til udviklingstænkning i traditionel buddhisme. Aktiviteter for at skabe forandring i den synlige verden anses ofte som afveje i forhold til en sand buddhistisk frihed.

Jeg har for eksempel hørt om buddhister, som vil hævde, at de, som kæmper for menneskerettigheder, har glemt, at der i buddhismen ikke er plads til mennesker, som 'har rettigheder'. Derfor er det selvmodsigende, hvis en buddhist eksempelvis går til kamp for sine rettigheder i et undertrykt samfund.

LÆS OGSÅ: "Min måned som buddistisk munk har gjort mig mentalt rigere"

For langt de fleste buddhister er det imidlertid ramme alvor, at den moderne, industrialiserede verden er mere kompliceret end som så. Vi er meddelagtige i ufred, miljøødelæggelse, økonomisk uretfærdighed og nedværdigende fattigdom.

Traditionelt har buddhister levet et enkelt liv, men i en globaliseret og kompliceret verden er det ikke tilstrækkeligt. Vi påvirker andre og påvirkes af andre. Derfor er der flere og flere buddhister i dag, som arbejder for en social forandring som en del af deres buddhistiske tro og praksis.

Denne sociale aktivisme kommer til udtryk i to beslægtede strømninger, 'en humanistisk buddhisme' og 'en engageret buddhisme'.

Nyfortolkninger vil modernisere buddhismen
'Den humanistiske buddhisme' har sit oprindelige hjemsted på Taiwan og er her knyttet til tre store buddhistiske organisationer; Tzu Chi, Fo Guang Shan og Dharma Drum Mountain. Alle tre organisationer og deres grundlæggere har hentet inspiration fra en kinesisk buddhistisk reformator Taixu (Renjian Fojiao). 'Humanistisk buddhisme' findes også i Kina og Hong Kong og har fra Taiwan spredt sig til især USA.

'Den engagerede buddhisme' handler om socialt engagement i samfundets og verdens problemer. Vigtige repræsentanter er Dalai Lama (og den tibetanske befrielsesbevægelse) og Thich Nhat Hanh (og kampbevægelsen i Vietnam). Også den japanske bevægelse Soka Gakkai, den buddhistiske demokratibevægelse (Aung San Suu Kyi) i Burma/Myanmar og lignende bevægelser i Cambodia, Indien, Thailand og på Sri Lanka hører hjemme inden for denne gruppe.

LÆS OGSÅ: Hvornår er yoga rigtig yoga?

Begge strømninger har sit udgangspunkt i, at buddhister bør engagere sig aktivt i verdens problemer og ikke vælge en buddhisme, som trækker sig bort fra verden. Strømningerne er forskellige og bruger forskelligt sprog, men er dybest set varianter inden for samme tænkning. De har et fælles mål om at modernisere buddhismen, reformere buddhismen og popularisere buddhismen. Dette mål skal ses i lys af, at store dele af Asien siden 2. Verdenskrig har gennemgået en eksplosionsagtig udvikling.

Buddhistisk tro må derfor finde måder at forholde sig til nye udfordringer på. Begge bevægelser har derfor valgt at vende sig bort fra tendenser til 'other-worldliness' og i stedet lægge vægt på buddhistiske principper som rationalitet, moralitet, idealisme, transformation/forandring gennem handling og arbejdet for en bedre verden. Taiwan var først ude på grund af landets teknologiske udvikling.

Østen og Vestens påvirkning er gensidig
De to strømninger er på forskellig måde blevet påvirket af Vesten. Flere af lederne inden for 'den engagerede buddhisme' har sin uddannelse fra Vesten, og næsten alle er påvirket af Mahatma Gandhi, som selv fik sin uddannelse i Vesten. Tænkningen hos disse ledere er derfor påvirket af Vestens sociale videnskaber, især sociologi, økonomi og samfundskundskab.

'Den humanistiske buddhismes' grundlæggere har ikke fået deres uddannelse i Vesten. Snarere kan man hos dem spore en indflydelse fra kristen tro og kristen praksis, hvad angår barmhjertighedshandlinger for næsten. Man kan så samtidig pege på en modsat bevægelse fra Øst til Vest, da begge bevægelser har haft indflydelse på Vesten. Således læser vi gerne bøger af Dalai Lama og Thich Nhat Hanh, og de tre store Taiwan-organisationer er også betydelige i USA.

Ny buddhisme vender blikket ud mod verden
Motivationen for begge strømninger ligger i ønsket om at dyrke og udvikle uselviskhed, gavmildhed og omsorg i mødet med udfordrende livssituationer. Videre ønsker man, som en del af egen selvrealisering, at vise godgørenhed i form af medlidenhed (compassion), barmhjertighed (loving-kindness; metta kaldes det på sanskrit) og kærlighed.

'Den engagerede buddhisme' har givet sig i kast med en bred vifte af sager - inklusiv økonomiske spørgsmål - med det formål at komme systemisk fattigdom til livs, det vil sige den fattigdom, som har sine årsager i selve samfundsstrukturen.

På samme måde går man ind i politiske temaer såsom krig-og-fred (Vietnam), at ende diktaturet (Burma/Myanmar), at etablere og styrke demokrati (Thailand) og opnå selvbestemmelse (Tibet). Man kæmper mod kastesystemer (Buddha var helt fra begyndelsen imod kastevæsenet i Indien) og diskriminering af kvinder, og man engagerer sig i kampen for miljø og dyrebeskyttelse.

LÆS OGSÅ: Det siger verdens religioner om næstekærlighed

'Humanistisk buddhisme' har engageret sig i humanitær hjælp under katastrofer, sundhedstjeneste, aktioner i kamp for miljø, arbejde til bedste for buddhistiske nonner og uddannelse. Hovedfokus er her på det humanitære, mens 'den engagerede buddhismes' arbejdsområder lyder mere 'spændende' og revolutionerende. Dette har imidlertid mere med forskellige politiske udfordringer at gøre

Nyfortolkninger er ikke light udgaver
Disse nyere strømninger omkring samfund og udvikling møder fortsat kritik og omtales i artikler skrevet af konservative buddhistiske 'teologer' som indsprøjtning af euro-amerikansk religiøs og politisk tænkning i det buddhistiske Asiens blodårer. Nogle taler om 'Buddha Light' og 'Buddha pizza'.

Efter min mening er dette for letkøbt. Her er tale om seriøse forsøg på at forholde sig ansvarligt til en asiatisk og global kontekst, hvor fattigdom, social uretfærdighed og miljøkatastrofer er stærke streger i hverdagsbilledet. Man har lært fra andre - mere fra kristen social-etisk tænkning end fra vestlig sekular tænkning - men har samtidig arbejdet seriøst med at finde grundlag for denne nytænkning i Buddhas oprindelige lære.

LÆS OGSÅ: Hvad mener buddhister om Vesten meditationsbrug?

Man har udviklet et sprog, hvor begreber som 'compassion' og 'loving kindness' er centrale, men som også taler om rettighedsbaseret'social engineering', 'sustainability' og 'empowerment' begreber som er centrale i den bredere og globale samtale om udvikling. Det er begreber, som også er vigtige i en kristen diakonal tænkning. Der er derfor her nye broer til en fælles 'diapraksis', hvor dialog og praktisk engagement går hånd i hånd.

Hvis man vil vide mere, kan man læse min artikel "Buddhismen i møde med lokale og globale udfordringer", i Mogens Mogensen (red.) Religion og udvikling (København: Dansk Missionsråd 2012).

Knud Jørgensen er tidligere direktør for Areopagos og nu adjungeret professor ved Det Teologiske Menighedsfakultet i Oslo