Opbakning til kirkeråd er forstemmende

Jeg så gerne en anden udvikling af folkekirken. I stedet for at lægge kræfter i et kirkeråd og alt, hvad det vil føre med sig, ville det være ønskeligt at forbedre den nuværende ordning. Det kunne ske ved at øge menighedsrådenes selvforvaltning, skriver valgmenighedspræst Morten Kvist. Foto: Birgitte Rødkær Denmark

Det er mere end ærgerligt, at brede kredse i folkekirken, som på forskellig vis skal varetage evangeliets forkyndelse og have dets frihed øje, nu synes at overgive sig til bureaukratiet, mener valgmenighedspræst Morten Kvist

På forsiden af Kristeligt Dagblad den 29. oktober 2013 kunne man læse, at der blandt de kirkelige organisationer er bred opbakning til indførelse af et kirkeråd, som et sådant er beskrevet i debatoplægget til en ny styringsstruktur.

LÆS OGSÅ: Kirkeråd møder bred opbakning blandt kirkelige organisationer

Selvom vi priser enighed i dette land, er den i dette tilfælde forstemmende. En nyordning af folkekirken med et kirkeråd af en eller anden art i spidsen vil uvægerligt føre i den forkerte retning.

Kirkeråd vil give mere bureaukrati og teknokrati
Ved indførelse af et kirkeråd, om det så er med mindre eller større kompetence, vil der ske en yderligere bureaukratisering og teknokratisering af folkekirken.

Bureaukratisering, idet der vil være syv instanser (menighedsråd, provsti, provstiudvalg, stift, stiftsråd, ministerium samt et kirkeråd, der nødvendigvis må oprette eget sekretariat) i forvaltningen af kirkens anliggender. Teknokratisering, idet der vil ske en forskydning af myndighed fra personer til systemer.

LÆS OGSÅ: Dyremose: Kirken har brug for retningslinjer, ikke et kirkeråd

Det er i mine øjne uundgåeligt, at menighedsrådene vil tabe indflydelse til fordel for et kirkeråd, at rummeligheden vil blive truet ovenfra, og friheden samlet set indskrænkes. Et kirkeråd skal have noget at lave, og eftersom ændring af indre anliggender er sjældent forekommende, vil et kirkeråd næppe kunne stå for fristelsen til lave andre ting.

Menigheder og præster, som kunne tænkes at gå imod et kirkeråds linje i både stort og småt, vil lettere blive marginaliseret, og det vil hæmme den frie debat. Folkekirkens udvikling mod at være en interesseorganisation vil blive fremmet.

Øg menighedsrådenes selvforvaltning!

Jeg så gerne en anden udvikling af folkekirken. I stedet for at lægge kræfter i et kirkeråd og alt, hvad det vil føre med sig, ville det være ønskeligt at forbedre den nuværende ordning.

Det kunne ske ved at øge menighedsrådenes selvforvaltning, for eksempel i form af ændrede opstillingsregler ved menighedsrådsvalgene, så man efter eget ønske kunne lægge sig efter det almindelige foreningsliv; man kunne give menighedsrådene valgfrihed i forhold til økonomiske styringssystemer et cetera, gøre provstiernes indflydelse tilsvarende mindre og skærpe biskoppernes tilsynspligt, så embedet fik en større teologisk tyngde, fremfor en administrativ.

Lær af valgmenighederne

Det kunne lyde som om jeg som valgmenighedspræst ønsker, at folkekirken kom til at bestå af valgmenigheder. Det er ikke tilfældet. Det ville imidlertid være ærgerligt helt at se bort fra de erfaringer, som valgmenighederne har gjort siden deres grundlæggelse med loven fra 1868.

LÆS OGSÅ
: Præst: Sogn, meld dig ud af dig selv!

Vi har med et minimum af bureaukrati og korte kommandoveje styret et rigt og frit menighedsliv. Et sådant liv har der også været i mange sognemenigheder, men hele tendensen i den offentlige forvaltning, som folkekirken i stigende grad er en del af, går mod yderligere kontrol, topstyring og bureaukratisering med indskrænkning af den almindelige frihed.

Det er mere end ærgerligt, at brede kredse i folkekirken, som på forskellig vis skal varetage evangeliets forkyndelse og have dets frihed øje, nu synes at overgive sig til det bureaukrati, som er en trussel mod frihed og selvforvaltning overalt i Europa.

Morten Kvist er valgmenighedspræst i Herning og skriver kommentaren ved religion.dk.