Præst: Sogn, meld dig ud af dig selv!

Folketingets mødeperiode er blevet forlænget indtil sankthans, og man kan passende benytte de ekstra uger til at forsøge at nå en politisk aftale om den offentlighedslov, der kan betragtes som en grundlov for den offentlige forvaltning, og som indeholder de centrale principper om åbenhed og aktindsigt, skriver Pernille Boye Koch. Foto: Birgitte Rødkær Denmark

Der må gøres noget. Folkekirken plages af bureaukratiske udenværker, der hæmmer arbejdet og dræber arbejdsglæden, mener valgmenighedspræst Morten Kvist

Det statslige og stadigt mere kontrollerende bureaukrati har vundet frem på alle områder. Det breder sig som ødelæggende svamp. Det gælder inden for folkeskolen og gymnasierne, og den nye ordning for seminarierne er et markant udtryk for det.

LÆS OGSÅ: Bureaukrati og statsforvaltning kvæler folkekirken

Seminarielærernes frihed som selvstændige, voksne mennesker ser ud til at være forbi. De skal nu være på arbejde fra kl. 8.00 til 16.00, sidde i åbne kontorlandskaber, hvor de skal være til rådighed for de studerende og samtidig udvikle tværfaglighed. Deres egen faglighed er der ikke tid til at tage vare på. De studerendes lovfæstede indflydelse på egen uddannelse er svær at få øje på i tumlen af paragraffer og udvalg. Lægerne står til at blive yderligere bureaukratiseret.

Folkekirken er allerede bureaukratiseret
Og folkekirken er blevet det. Provsterne er bureaukrater, før de er præster, sognepræsterne har flere forskellige mailbokse, som de har tjenstlig pligt til at gennemse. De fleste breve er irrelevante for de fleste. Bureaukratiet tager ikke alene tiden fra det primære arbejde, forkyndelse og undervisning, diakoni med videre. Det hæmmer den almindelige arbejdsglæde og er en generel trussel mod friheden.

Menighedsrådene er underlagt finansielle styringssystemer, som er overdisponerede. Mange steder ville de almindelige forretninger kunne klares med en forretningsfører og en statsautoriseret revisor. Debatoplægget til en moderniseret struktur for folkekirken kan dårligt undgå at bureaukratisere yderligere. Lige meget hvilken model, man lægger sig efter, indsættes der endnu et forvaltningsled.

LÆS OGSÅ:Udvalgsmedlem: Lad os få mere demokrati i folkekirken

Det må høre op. Det er svimlende at tænke på, hvilke kræfter, der kunne sættes fri, hvis vi som samfund afbureaukratiserede. Nogen må gøre noget.

Og hvem er nærmere til det end præster og menighedsråd, der næsten dagligt arbejder sammen om at sprede evangeliets frihed, der skal virke i stort og småt, åndens myndighed i vankundige små (Den Danske Salmebog 392,6)?

Lad mig tænke højt!

Tillad mig at tænke højt og hypotetisk (eller profetisk alt efter sindelag). Det kunne være svært velgørende, hvis et sogn et sted i Danmark i protest mod bureaukratiseringen meldte sig ud af sig selv.

Lad os forestille os, at hele sognet meldte sig ud hos præsten, og det samme gjorde præsten som den sidste. Herefter afleverede man nøgler, koder og passwords til provsten, etablerede en valgmenighed med den samme præst, lejede sig ind i den gamle kirke (det har man ret til) og blev underlagt provstens og biskoppens tilsyn som nu.

Hvad ville der ske? Sognet ville vinde en stor grad af sin frihed tilbage, præsten ditto, alene fordi man ville slippe for et tungt bureaukratisk apparat, og man ville leve lidt mindre beskyttet end nu.

Man ville naturligvis have brug for ordnede forhold, og her kan man, som sagt, komme langt med en forretningsfører og en revisor. Og man ville have brug for på visse områder at samarbejde med andre menigheder.

LÆS OGSÅ: Folkekirkens ansættelsesmodeller er forældede

Sådan kan hele folkekirken ikke tænkes, men hvis nogle gjorde det, ville det være en systemisk opvågnen, en klar besked om, at folk har fået nok af alle de bureaukratiske udenværker, der emsigt myldrer omkring og hæmmer enhver naturlig bevægelse.

Morten Kvist er valgmenighedspræst og skriver kommentaren ved religion.dk.