Splittelsen mellem jødisk og dansk kultur eksisterer stadig i dag

"Debatten om ligestilling og assimilering af det jødiske samfund har udspillet sig lige siden de første jøder kom til Danmark i 1600-tallet. Skulle man holde på sine religiøse regler eller skulle man på sigt tilpasse sig de normer som den kristne danske stat opstillede," skriver debattør David Jano. Foto: Privatfoto

På 200-året for jødernes frihedsbrev kan vi se tilbage på en svær, men vellykket integrationsproces, skriver debattør og cand. mag. i Mellemøststudier, David Jano

Det er i år 200 år siden at Danmark mistede Norge ved freden i Kiel, hvilket skete året efter man gik statsbankerot og samtidig som noget positivt indførtes skolepligten i kongeriget.

Året kendes i dag oftest af danskere af disse omtalte grunde, men for de danske jøder er der i år fokus på en anden positiv begivenhed, som også fandt sted for præcis 200 år siden, nemlig anordningen af 29. Marts 2014.

I dag bor der omkring 6.000 jøder i Danmark, et land der har haft en jødisk menighed i hovedstaden København siden 1864, et andet år der her i 2014 huskes tilbage på. I Danmark har der stort set været rolige forhold mellem danske jøder, den danske stat og resten af befolkningen, hvilket derfor allerede i marts 1814 resulterede i en kongelig anordning fra Frederik 6., der omtrent gjorde danske jøder til fuldgyldige borgere i Danmark.

SE OGSÅ: Stort tema om jødedom

Allerede i samtiden for to hundrede år siden var der stor debat om jødernes position i det danske samfund, noget der fortsatte op gennem 1800-tallet. Hvad skulle anordningen overhovedet gøre godt for?

Hvorfor gik Danmark forrest i denne periode? Nogle historikere peger på, at den danske stat blot udadtil ønskede at tækkes jøderne, men at man på sigt kunne få dem integreret og assimileret gennem ligestilling.

Debatten om ligestilling og assimilering af det jødiske samfund har udspillet sig lige siden de første jøder kom til Danmark i 1600-tallet. Skulle man holde på sine religiøse regler eller skulle man på sigt tilpasse sig de normer som den kristne danske stat opstillede?

Integrationen var svær selv efter anordningen blev givet i 1814, da det stadig var svært for en religiøs minoritet at blive frie og lige borgere i et kristent samfund som det danske.

I Aalborg kan man i disse uger på Aalborg Teater se eller gense den berømte teaterforestilling Inden for murene, som blev skrevet i 1912 af den danske jøde Henri Nathansen. Stykket blev uropført samme år på det Kongelige Teater.

Stykket portrætterer en traditionel jødisk københavnerfamilie ved 1900-tallets begyndelse og handler om det religiøse og stadig aktuelle problem, der kan opstå, når en jødisk kvinde forelsker sig i en kristen mand. Skal man lade sig opsluge af kærligheden og gå på kompromis med sin familie og religion?

Dette fyldte meget hundrede år efter danske jøder fik fulde borgerrettigheder i Danmark og fylder endnu stadig meget den dag i dag.

LÆS OGSÅ: Jødisk frihed med begrænsninger

Efter staten Israels oprettelse i 1948 har mange jøder verden over valgt at bosætte sig i Israel, noget også mange danske jøder har benyttet sig af. Mange danske jøder har også valgt dette gennem årene, men efter de danske jøder kom hjem fra Sverige efter redningen i oktober 1943 valgte mange familier også at blive.

Derfor opretholdes der en stadig jødisk tilstedeværelser her i 2014, hvor man altså kan fejre at det nu er to hundrede år siden anordningen af 1814 gjorde jøderne til frie borgere.

Dette er et eksempel på en vellykket integrationsproces over mange århundreder, hvilket nu får en anledning til at blive fejret her i 2014.

David Jano er cand. mag. i Mellemøststudier. Han skriver kommentaren ved religion.dk.