Vi befinder os i en religiøs konkurrencesituation

Vi skal, som Ayaan Hirsi Ali siger, forsvare vore egne værdier, og det er ikke et øjeblik for tidligt at få begyndt dér, hvor vi hver især kan: Derhjemme, i forældreråd, i bestyrelser, og hvor man ellers har noget at skulle have sagt, mener valgmenighedspræst Morten Kvist. Foto: Bo Amstrup

Presset fra fremmede religioner og fra det dalende medlemstal i folkekirken kan i bedste fald skabe en ædel kappestrid mellem religionerne og en religiøs besindelse eller endda vækkelse, mener valgmenighedspræst Morten Kvist

Ayaan Hirsi Ali udtalte forleden til Kristeligt Dagblad (19. september 2012), at Vesten må i gang med det hårde arbejde med at forsvare sine egne værdier.

Anledningen var volden og protesterne fra muslimer på grund af kritik af Muhammed, som er de seneste uroligheder i en lang og formodentlig uafsluttet række, der begyndte med Salman Rushdies bog De sataniske vers.

At stå fast på de vestlige værdier er ifølge Ayaan Hirsi Ali at opgive den moralske relativisme, at alle holdninger er lige gode, så længe de ikke generer hinanden; det multikulturelle samfund er idealet for denne relativisme.

At stå fast er endvidere at indse, at det ikke er muligt at gå på kompromis med ytringsfriheden (ligesom muslimerne ikke vil gå på kompromis med kritik af Muhammed), at der er en højst levende værdikamp mellem Vesten og de muslimske lande, som må ende med, at den ene part vil være stærkere end den anden og forhåbentlig uden krig.

LÆS OGSÅ:Reaktionerne i Mellemøsten handler ikke om filmen

Hvad kan vi gøre i Danmark?
Vi kan i hovedsagen gøre tre ting. For det første kan vi opgive alle forestillinger om multikulturalisme og stå fast på, at der i samfundet skal være en ledende kultur: Vores egen.

Det burde alle kunne blive enige om; det kan vi nok ikke, skønt alle nyder godt af både ytringsfrihed og det frisind, der kender sit eget udgangspunkt i oplysning og kristendom.

Intet samfund uden religion
For det andet kan vi genopfriske, at der aldrig har eksisteret samfund uden religion, og at ingen kultur formodentlig kan holde sammen på sig selv uden kult. Vi befinder os i en religiøs konkurrencesituation. Det skal vi virkelig tage på os.

LÆS OGSÅ:
Kristen mission er i klemme

For kristendommens vedkommende bør det blandt andet betyde tilbage til kilderne, og at kristendommen vil fremstå også i sin forskellighed fra andre religioner.

Presset fra fremmede religioner og fra det dalende medlemstal i folkekirken kan i bedste fald skabe en ædel kappestrid mellem religionerne og en religiøs besindelse eller endda vækkelse, hvor kulten vil være centrum.

Selv ateisterne har deres kult. Dette centrum må aldrig blive usynligt, og man må kunne gøre rede for det. Også her vil det ende med, at en religion vil stå stærkere end de andre og altså sætte betingelserne. De skal naturligvis være frisindede.

Vi skal opruste vores dannelse

For det tredie kan vi opruste med dannelse og uddannelse. Privatskoler og friskoler vokser i disse år og er nu oppe på 15% af eleverne (Den korte Avis, 23. september 2012).

Hvorfor? Fordi folkeskolen som helhed betragtet ikke lærer børnene nok.

Det gælder færdigheder og kundskaber, men det gælder ikke mindre den folkelige dannelse, som skal hjælpe den enkelte elev til at finde ud, hvem man selv er og hvilken sammenhæng, man hører hjemme i. Det drejer sig om samhørighed med den rige, europæiske kultur, de store forfatterskaber, de store værker indenfor musik og malerkunst m.v.

LÆS OGSÅ: Friskolebørn trumfer folkeskoleunger

For at få adgang til denne rigdom skal man have de nødvendige redskaber, som netop er færdigheder og kundskaber. Her er der alle grunde til at gøre en indsats, for vi bliver stadig dårligere på begge områder.

Vi skal, som Ayaan Hirsi Ali siger, forsvare vore egne værdier, og det er ikke et øjeblik for tidligt at få begyndt dér, hvor vi hver især kan: Derhjemme, i forældreråd, i bestyrelser, og hvor man ellers har noget at skulle have sagt. Det begynder med, at man selv tager ordet.

Morten Kvist er valgmenighedspræst og medstifter af Rønshovedgruppen, som arbejder for styrkelse af den folkelige dannelse i Danmark. Gruppen består i øvrigt af Henrik Jensen, Lone Nørgaard, Kirsten Sarauw, Thue Kjærhus, Kasper Støvring, Sørine Gotfredsen og Lars Christiansen.