Muslim: Vi er alle en del af Danmark

Det lader til, at ekstremisme og had ikke bare har spredt sig som en farlig sygdom i folks hjerter i dele af Mellemøsten, men så sandelig også herhjemme i lille Danmark, skriver lektor og muslim Saliha Marie Fetteh

Når jeg tænker tilbage på 2014, er der især en ting, der fanger min opmærksomhed.

Nemlig debatten, hvor en stor del af Danmarks befolkning på en aldeles utiltalende måde blev inddelt i et "dem og os" – muslimerne og de rigtige danskere.

Debatten om islam og muslimer synes til tider at være uendelig, og alle har en mening, der ofte er baseret på formodninger og ikke reel viden! Og handler debatten for en gang skyld ikke om muslimer, så skal nogle ihærdige personer nok få den til det.

Læs også: "Religion er blevet et giftigt brand" 

Et godt eksempel på dette var, da Danmarks nationalret – stegt flæsk med persillesovs – blev valgt. På en eller anden måde blev debatten atter nærmest hysterisk og kom i mange tråde på for eksempel Facebook og nogle af landets kulørte dagblade til at handle om muslimer kontra ikke-muslimer. Eller sagt med andre ord: ”Dem og os”. 

Og dette på trods af, at ingen med muslimsk baggrund havde kommenteret valget af nationalretten overhovedet!

Enden på de utallige diskussioner blev gerne, at hvis muslimer ikke ville spise flæsk med persillesovs, så kunne de bare rejse hjem. Utroligt, at mennesker kan blive så ophidset over en ret mad. Der er da heldigvis plads til både flæsk og falafel i det mangfoldige Danmark.

Ekstremisme er en farlig sygdom 

Opdelingen blev atter tydelig i løbet af december måned, hvor flere moskeer i Sverige blev hærget af påsatte brande.

Igen fremgik det i trådene på Facebook og i en del aviser, at nogle mennesker nærmest frydede sig over hændelserne og ligefrem ærgrede sig over, at der ikke havde været flere af "os" inde i bygningerne, da de brændte.

Eksempelvis hyldede facebooksiden ”Nej til moskeer”, der har 5500 følgere, hændelserne, og kommentarerne på væggen talte sit tydelige sprog:

”Brænd lortet, fortsæt med det, hæld 100 liter benzin over skidtet, håber, at døren var stængt” og lignende kommentarer. Nogle gav sågar udtryk for, at man – Gud forbyde det – burde gøre det samme i Danmark.

Læs også: Ny moskébrand rammer Sverige 

Det lader til at ekstremisme og had ikke bare har spredt sig som en farlig sygdom i folks hjerter i dele af Mellemøsten, men så sandelig også herhjemme i lille Danmark.

Moskeen er, hvad man så end måtte mene om den og dens brugere, på lige fod med kirken: et Guds hus. Et hus, hvor man for en stund kan søge fred, bøje sig for en højere magt og bede til sin Gud uden at skulle bekymre sig om verden udenfor.

Vi er et folk 

Den beklagelige og til tider decideret ubehagelige opdeling af ”dem og os” i det danske samfund viser i høj grad, at en gruppe mennesker i dette land ikke har opdaget, at der ikke findes et ”dem og os”.

De vil enten ikke acceptere eller har endnu ikke opdaget, at der kun findes et "vi" – Danmarks befolkning – der til gengæld er en mangfoldig størrelse bestående af utallige etniske og religiøse minoriteter foruden majoriteten, der hedder Hansen og Jensen til efternavn, måske er medlem af folkekirken og muligvis med stort velbehag spiser stegt flæsk med persillesovs.

Nu er jeg ikke blind for, at en lille gruppe danskere med muslimsk baggrund ligeledes opdeler folk i et ”dem (de vantro) og os (de rettroende)”. Men hverken de ekstreme nationalisters, kristnes, ateisters eller muslimers ideologi gavner nogen, da den opdeler befolkningen i grupper. Et folk er et, lige meget hvilken religion de så end måtte bekende sig til.

Derfor er der også behov for en ny politisk retorik - måske især fra højrepartierne - der ikke verbalt inddeler Danmarks befolkning i et ”dem og os”, men generelt taler om et samlet "vi". Alt andet skaber på længere sigt kun splid og fremmer et parallelsamfund, som ikke er til nogens fordel.

Læs også: Danske muslimer bør tage afstand fra Islamisk Stat 

Danmark har ikke brug for folk, hvis dagsorden er at grave grøfter og opstille et ”dem og os”. Tværtimod burde vi alle glæde os over, at en stor del af den danske, muslimske befolkning efterhånden klarer sig godt. Så godt, at vores grønthandlere, læger, bus- og taxachauffører, sygeplejersker, journalister, undervisere, håndværkere og ikke mindst social- og sundhedsassistenter nu findes i forskellige farver og for en dels vedkommende bekender sig til den muslimske tro.

Vi er alle på godt og ondt en del af Danmark, da de fleste af os ejer et rødbedefarvet dansk pas. Og vi betaler skat til den danske stat, nogle af os sågar topskat, og vi har således ret til at dyrke vores tro, at have en mening og ytre os på lige fod med alle andre i dette land. Også selvom vi ikke spiser stegt flæsk med persillesovs!

Saliha Marie Fetteh er ekstern lektor i arabisk sprogfærdighed og skriver kommentaren ved religion.dk