Kommentaren

"Vi trænger til en åndelig 2020-plan"

Kommer man i et selskab til at tale om tro med ikke-kirkevante, så er det min erfaring, at der enten bliver lagt et godhjertet låg på samtalen eller også vælter uvidenheden og fortvivlelsen frem, skriver katolik og netværkskoordinator Marguerita Hvid Spangsberg. Foto: Thomas Hvid Spangsberg.

Mens det går fremad for velstanden i Danmark, sakker vi bagud, når det gælder evnen til at reflektere over vores egen eksistens og åndelige spørgsmål, skriver netværkskoordinator Marguerita Hvid Spangsberg

Det er et velkendt mantra i vores samfund, at alting går fremad. Det gælder både inden for videnskaben, politik og erhvervslivet, hvor fokus på vækst og produktivitet efterhånden er altoverskyggende.

I sin nytårstale lagde statsministeren heller ikke skjul på, hvad der i hans øjne er det ultimative fremskridt for vores samfund: At vi lever længere og bliver rigere. Udsagnet ligger helt i tråd med regeringens 2020-plan om vækst og velstand, som nu er i gang med at blive indfriet.

Den fremherskende progressionstankegang har også sat sig fast i vores bevidsthed i en sådan grad, at mange mennesker i dag først og fremmest er fokuseret på, hvordan de kan skabe større personlig vækst. Når nogen spørger os, hvordan det går, så er der kun ét svar: fremad! Det er udmærket at lave en politisk plan for velfærd i fremtiden, men når vi samtidig glemmer at sætte fokus på vores åndelige værdier, så bliver vi et fattigere samfund. Ikke materielt, men åndeligt.
 
Åndelig fattigdom er kendetegnet ved, at man oplever en følelse af meningsløshed eller frygt for fremtiden og for døden. Symptomerne ser vi tydeligt i dagens stress – og depressionsramte samfund. Derfor er det problematisk, når vi kun ser fremad uden at standse op og se, om der er noget, vi har tabt på vejen.

For mens det går fremad for velstanden i Danmark, så sakker vi bagud, når det gælder evnen til at reflektere over vores egen eksistens og åndelige spørgsmål. I modsætningen til mange andre lande, så har vi afviklet os selv til at være et åndeligt u-land, hvor religion er et svaghedstegn.

Kommer man i et selskab til at tale om tro med ikke-kirkevante, så er det min erfaring, at der enten bliver lagt et godhjertet låg på samtalen eller også vælter uvidenheden og fortvivlelsen frem. Det vidner om, at vi har mistet sansen og sproget for det religiøse. Det er fatalt, for uanset hvor meget vi vækster i rigdom og levealder, så kan det ikke fjerne de eksistentielle grundvilkår som ondskab, lidelse og død.

Det nytter med andre ord ikke meget at leve længere og have flere penge, hvis vi dybest set ikke kender os selv som åndelige skabninger. Hvis vi vil slippe ud af vores åndelige fattigdom, må vi derfor starte med at fokusere mindre på fremtidens vækstpotentiale og mere på fortidens (og nutidens) åndelige erfaringer. Det kan kirken for eksempel gøre ved at tilbyde et uforanderligt rum på tværs af tid og rum med ro til refleksion, ligesom den kan spille en mere aktiv rolle i oplysningen om religiøse og filosofiske emner, der er ilde stedt i skole – og uddannelsessystemet.

Noget tyder faktisk på, at mange danskere allerede er optaget af at se tilbage i stedet for frem. Populære tv-programmer som ”Bonderøven” og ”Nak & Æd” samt bølgen af økologi og bæredygtighed tror jeg dybest set er et udtryk for et åndeligt nødråb fra mennesker, der er ved at drukne i det tilsyneladende ustandselige fremskridt.

Når vores naturlige åndelighed bliver undertrykt, så vil den poppe op på anden vis. Men selvom vi måske opdager, at mennesker før i tiden faktisk både spiste og gik bedre klædt, så kan et ensidigt fokus på korrekt livsførelse nemt blive et surrogat for en dybere eksistentiel refleksion. En refleksion, som mange ikke længere evner, fordi både samfundet, kirken og forældre har forsømt at give en åndelig rigdom videre.

Parallelt med regeringens 2020-plan for vækst og velstand vil jeg derfor opfordre politikere, kirker, organisationer og enkelpersoner til at sætte større fokus på bekæmpelsen af åndelig fattigdom. Kun på den måde undgår vi at stagnere i en meningsløs tanke om en vækst for vækstens skyld, der ikke tager højde for menneskets behov for ånd.

Marguerita Hvid Spangsberg
Cand.mag, netværkskoordinator i Afrika in Touch. Skriver kommentaren på religion.dk