Præsidentvalg i USA

Sådan stemmer medlemmerne af de amerikanske kirker

Her venter Donal Trumps støtter på den republikanske præsisentkandidat i New Hampshire. Måske tilhører de en af de kirker, hvis medlemmer primært stemmer republikansk? Foto: Darren McCollester/Getty Images/AFP Foto: 2016 Getty Images

I USA kan man gå ind i en kirke og med en vis sikkerhed sige, hvad flertallet af menigheden vil stemme. Se her, hvordan kirkeligt tilhørsforhold i USA hænger sammen med politisk overbevisning

Hvis du er medlem af Metodistkirken, er der ca. 54 procent sandsynlighed for, at du stemmer republikansk. Er du derimod syvendedagsadventist, stemmer du formentlig demokratisk. For politiske og kirkelige tilhørsforhold er - på en eller anden måde - forbundne i USA.

Landet er kendetegnet ved en enorm religiøs mangfoldighed. Inden for kristendom alene er landet præget af det, man sociologisk kalder denominationalisme. Det vil sige et samfund, hvor det kristne landskab består af enormt mange forskellige protestantiske retninger, frikirker og andre kristne samfund.

USA har omtrent 280 millioner borgere, der tilhører en af de mange kristne retninger i landet, hvilket ikke kun gør USA til et land med en stor religiøs pluralisme, men også landet med antal flest kristne borgere i verden. 

Læs også: Kender du metodistkirken, som Hillary Clinton er vokset op i?

De amerikanske kirkers to store retninger: Mainline og Evangelical

Man inddeler ofte de tusindvis af forskellige kristne organisationer i USA i nogle generelle kategorier. Mainline Protestantism refererer til de kirker, der stammer fra nogle af de ældre oprindelige protestantiske retninger som for eksempel Den episkopale kirke eller Presbyterianerne.

Modstykket er Evangelical Protestants eller evangelikale kirker, der refererer til nogle af de nyere karismatiske kirker som for eksempel Pinsekirken, der er i vækst i disse år. Den absolut største her er Southern Baptist Convention med base i sydstaterne.

Det er muligt at trække spor fra det religiøse til det politiske landskab. Lidt groft kan man sige, at Mainline Protestantism ofte repræsenterer en mere liberal teologi og social praksis, mens de evangelikale protestanter ofte har elementer af en bogstavtro bibellæsning og et konservativt samfundssyn. 

En tredje vigtig protestantisk kategori er de såkaldte Historically Black Churches, der refererer til kirker, som er grundlagt af sorte kristne gennem historien som alternativ til de etablerede kirker. Den ældste er African Methodist Episcopal Church. 

Hvordan forholder medlemmerne af kirkerne sig politisk?

Pew Research Center har inddraget de mange kristne retninger i USA i en undersøgelse af deres politiske farver. Det vil sige, hvilke politiske sympatier, der viser sig blandt medlemmerne af de forskellige kristne retninger i USA. Langt størstedelen af de evangelikale protestanter er republikanere. 

Nedenfor kan du se, hvordan protestanters politiske sympatier fra nogle af USA's vigtigste evangelikale kirker fordeler sig.

Grafik: Rasmus Fahrendorff

Trump er altså favoritkandidaten her på trods af, at mange anser ham for at være irreligiøs. Avisen "The Post and the Courier", der har hovedsæde i Charleston, Carolina har beskrevet den store støtte fra Evangelicals til Trump som en støtte til partiet frem for manden.

”Vi holder vores vejr og stemmer på Trump,” som en præst fra den evangelikale fløj udtalte til avisen i begyndelsen af august.

Mainline-protestanter stemmer mere blandet, men hælder dog mest til Demokraterne. Protestanterne i denne gruppe har også været repræsenteret gennem Hillary Clinton, der ofte har henvist til sin egen baggrund i Metodistkirken.

Blandt andet har hun givet udtryk for, at det først og fremmest var kirken, der gav hende en socialpolitisk bevidsthed, ikke Demokraterne. Og hun har ofte omtalt sit aktive bønsliv som en vigtig del af sin identitet. 

Nedenfor kan du se, hvordan protestanter fra de vigtigste mainline-kirker plejer at stemme ved amerikanske præsidentvalg.

Grafik: Rasmus Fahrendorff
 
Læs hele undersøgelsen fra Pew Research Center her

I den forbindelse er det interessant, at det denne gang er Demokraterne, der har den mest udtalte kristne repræsentant i modsætning til Donald Trump, der ifølge Pew Research Forum af mange bliver opfattet som nærmest ateist.

Især når man sammenligner med tidligere republikanske kandidater som for eksempel Mitt Romney, der ofte udtrykte sine mormonske rødder tydeligt, eller George W. Bush, der kaldte Jesus Kristus for verdens største politiske filosof ved en debat i Iowa i 1999. 

Læs også: 2008: Kandidaterne om abort, homoseksuelle og dødsstraf

Mens protestanter, der tilhører evangelikalske kirkeretninger er den gruppe, der har den tydeligste politiske hældning mod Republikanerne, så er det det de såkaldte Historically Black-kirker, der har den tydeligste hældning mod Demokraterne. Disse tal stemmer overens med, hvordan de forskellige kirkelige retningers politiske fordeling ved sidste præsidentvalg i 2012. Her stemte 95 procent af de stemmer, der tilhørte Historically Black på Barack Obama, mens 79 procent af de evangelikale stemte på Mitt Romney.

Nedenfor kan du se, hvordan Historically Black-kirkernes medlemmers politiske sympatier fordeler sig.

Grafik: Rasmus Fahrendorff 

En religiøs gruppe der er i vækst i USA, er de såkaldte nones, der kendetegner alle, der erklærer sig som ateist, agnostiker eller som religiøst uinteresseret. Denne gruppe er steget fra blot 3 procent til 16 procent inden for de sidste 50 år og stemmer hovedsageligt demokratisk. Her har det multikristne og multireligiøse USA altså fået en ny vigtig stemme blandt dem, der ikke tror på noget.
Nedenfor kan du se, hvordan ikke-protestantiske religiøse gruppers og de såkaldte nones' politiske sympatier fordeler sig.

Grafik: Rasmus Fahrendorff

 Ifølge Pew Research var Bernie Sanders, der også beskrev sig selv som ateistisk jøde, den store favorit blandt nones. Det er også blandt disse, Clinton nu skal hente sine stemmer.

De tydelige fraktioner inden for kirkeretningerne skyldes, at kristentro i USA er ikke blot et rum for konfessionel tro og praksis, men er også fraktioner, der adskiller sig meget værdipolitisk. For eksempel er størstedelen af evangelikale protestanter modstandere af abort og vielse af homoseksuelle, samt skeptiske over for migration, mens mange mainline-protestanter er mere liberale i forhold til disse spørgsmål.

Der er altså overlap mellem mange politiske spørgsmål og kirkelige spørgsmål i et land, der ellers kendetegner sig ved en klar adskillelse af det politiske og det religiøse.

Balancegangen mellem en fuldstændig sekulær politisk valgkamp, og en befolkning, hvor kristendom og kirke spiller en stor rolle, bliver en udfordring for begge kandidater. 

Andre læser lige nu