”Det er børn og unge, som skal leve i den verden, vi påvirker”
Den økologiske teologi vinder betydning rundt omkring i det kirkelige landskab. Tendensen bekræftes blandt andet af den miljø-og klimaarbejdsgruppe, som den kirkelige børne- og ungdomsorganisation KFUM & KFUK netop har nedsat til at øge organisationens og vores fokus på klima- og miljøspørgsmål
Teologien kan godt være økologisk. I hvert fald hvis man spørger den kirkelige organisation KFUM og KFUK. De har blandt andre valgt at satse på arbejdet med klima ved at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal arbejde med miljø- og klimaspørgsmål. Det fortæller næstformand for hovedbestyrelsen Jens Christian Kirk:
”Jeg kan se flere gode grunde til, at KFUM og KFUK skal have en klimaarbejdsgruppe. For det første fordi, vi allerede nu arbejder med klima – der er lokalforeninger som arbejder med det og efterspørger holdninger og handleforslag fra os som landsbevægelse. Dernæst finder vi også en stærk kristen motivation for klima og andet miljøarbejde i tanken om menneskets forvalterskab, som har sit udspring i Bibelens skabelsesberetninger.”
I arbejdet med klima ligger der et næstekærlighedsperspektiv, fortæller han, fordi de klimaforandringer, som verden oplever nu, har konkrete konsekvenser for vores medmennesker andre steder i verden. Derfor er det oplagt, at en børne- og ungdomsorganisation som KFUM & KFUK arbejder med disse problematikker:
“Klimaforandringer angår jo mest af alt børn og unge, fordi det er dem, der skal leve i den verden, som påvirkes.”
Teologien må orientere sig mod samtiden
Den økologiske tendens er også synlig på sogneniveau. Antallet af de såkaldte ”Grønne Kirker” og grønne kirkelige organisationer i Danmark er stødt stigende.
Dette ser Martin Leif Ishøy, som er sognepræst i Roskilde og medstifter af Grøn Kirke, som et udtryk for, at den økologiske teologi vinder betydning i folkekirken, og det er samtidig en vigtig forudsætning for al teologis fortsatte relevans i en verden i forandring:
“Samfundet er i gang med en ‘grøn omstilling’ på mange planer, og teologien må orientere sig mod samtiden. Derfor er det meget vigtigt, at teologien begynder at tænke ‘økologisk.’ Det vil sige dels på niveau med den bedste viden om de miljømæssige kendsgerninger, og dels at teologien faktisk forholder sig til de økologiske udfordringer og deres årsager.”
Hvad kan teologien have at sige om klimaårsager og udfordringer? Faktisk en del, hvis det står til Martin Leif Ishøy, der mener, at kristendommen har rigtig gode forudsætninger for at gentænke sig selv i lyset af nutidens økologiske udfordringer, mener Martin Leif Ishøy:
“Kristendom er blandt andet skabelsestro, og meget af det, der i dag nedbryder den økologiske bæredygtighed, har årsager, som kristendommen har al mulig grund til at modsætte sig. Det gælder eksempelvis det overforbrug, som ikke mindst vi danskere udfolder. En årsag til overforbrug er grådighed, som er en klassisk synd eller last. Grådighed og luksus ignorerer ansvarsrelationen til fællesskabet og søger kun den egoistiske tilfredsstillelse på bekostning af det fælles bedste. Jeg tror også, at økologiske indsigter, herunder et mere økologisk reflekteret menneskesyn, lige så stille vinder indpas hos teologerne og kommer til udtryk i prædikener og andre former for kommunikation.”