Fra nihilist til kristen: Tolstoj søgte vedholdende efter livets mening

Den russiske forfatter Lev Tolstoj blev født ind i en adelig familie, men prøvede hele sit liv at frasige sig sine privilegier. Han brugte sit liv og sit forfatterskab på at søge mening og endte med at bekende sig til kristendommen. Foto: Ritzau

I sidste uge udkom Lev Tolstojs ”Bekendelser” for første gang på dansk. Den russiske tænker og forfatters bekendelser skildrer hans omvendelse fra nihilist til kristen. Et skift i livet, der fik ham til at tage afstand til en af hans i dag bedst kendte romaner "Anna Karenina"

I det selvbiografiske værk ”Bekendelser” fortæller en af litteraturens mastodonter Lev Tolstoj om sin eksistentielle krise og om, hvordan kristendommen ændrede hans opfattelse af verden. 

Allerede inden Tolstoj bekendte sig til kristendommen forsøgte han at forstå den menneskelige eksistens mange facetter. Og viljen til kompromisløst at tage fat i livets store spørgsmål er noget af det, der gør Tolstojs store værker som ”Anna Karenina” og ”Krig og Fred” unikke. Det mener Tine Roesen, lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale studier. Hun forsker og underviser til daglig i russisk litteratur og kultur.

”Det vigtigste for Tolstoj var at skrive realistisk og etisk sandt. Det vil sige, at han faktisk i alle sine værker beskæftiger sig med universelle og eksistentielle spørgsmål, som mennesker til alle tider bakser med,” fortæller hun, og nævner fortællingen ”Ivan Iljitjs død” som et af de tydeligste eksempler. Romanen handler om den unge embedsmand Ivan Iljitjs, som, konfronteret med sin snarlige død, reflekterer over sit meningsløse og indholdsløse liv.
 
Samtidig med, at Tolstoj kredser om almenmenneskelige temaer, var han også progressiv for sin samtid. ”Når jeg læser hans værker slår det mig: hold da op, tænkte han virkelig dé her ting i 1800-tallet? Flere af hans værker, for eksempel ”Kreutzersonaten” og ”Anna Karenina”, behandler kvinders rolle i samfundet og seksualmoral. Det er temaer, som blev diskuteret i samtidens Rusland, men Tolstoj var vedholdende i sin undersøgelse af disse temaer i højere grad end mange andre af tidens forfattere og filosoffer,” fortæller Tine Roesen.

Tolstoj bliver født i 1828 ind i en adelig familie. Faren er veteran fra Napoleonskrigene og moren grevinde. Men hele sit liv prøver Tolstoj at frasige sig sine medfødte privilegier. Som ung melder han sig ind i militæret og deltager blandt andet i Krimkrigen, som påvirker ham dybt resten af hans liv.

Efter krigen rejser han rundt i Europa i nogle år, hvorefter han vender tilbage til Rusland og gifter sig med den seksten år yngre Sofija Andrejevna Bers. De bosætter sig på hans barndomsgods, hvor Tolstoj skriver samfundskritiske tekster og bøger, og hvor han indimellem også selv deltager i det praktiske arbejde.

På et kendt billede af Tolstoj går han en tur i markerne på godset med en plov. Og ifølge Tine Roesen er billedet af "greven der pløjer" det mest skandaløse ved Tolstoj, og den mest synlige måde, hvorpå han forsøger at frasige sig sine privilegier.

”For ham var idealet den sunde, arbejdsomme bonde, der sørgede for sig selv og sin familie. Han kæmpede for oplysning for bønderne og for et retfærdigt jordfordelingssystem” siger Tine Roesen. ”På mange måder var han radikal. I samtiden var det ret skandaløst, at én med hans privilegier frasagde sig dem. Han startede også skoler og skrev selv lærebøger til analfabeter.”
 
Men da Tolstoj er 50 år gammel, sker der noget. Cand.mag. og oversætter Lise Lotte Larsen, der har oversat Tolstojs ”Evangeliet – kort fortalt”, som udkom på dansk sidste år, fortæller, at han ramler ind i en åndelig krise. Og ifølge hende er der både personlige og politiske årsager til det eksistentielle opbrud, der fører ham fra at være nihilist, som han selv kaldte det, til at være erklæret troende.

”Den søgende Tolstoj kan ikke finde mening i livet i en ateistisk og materielt indstillet overklasse, der lever på bekostning af Ruslands fattige. Men han bemærker, at de kristent troende, især Ruslands fattige bønder og arbejdere, finder tilfredsstillende svar på eksistentielle spørgsmål i kirkens kristendom.”
 
Derfor forsøger Tolstoj i en kort overgang at praktisere som troende inden for den russisk-ortodokse kirke. Men han opgiver kirken, da han konstaterer, at dens forvaltning af kristendommen på væsentlige punkter strider med fornuften og er umulig at tro på. ”Hans projekt bliver derfor at finde og udbrede Jesu oprindelige lære. Her mener han, at nøglen til lykken ligger. Både for individ og samfund,” siger Lise Lotte Larsen.
 
Da Tolstoj i 50-års alderen bekender sig til kristendommen tager han samtidig afstand til sine egne tidlige værker som ”Krig og fred” og ”Anna Karenina”.
”Hans afstandtagen bundede måske i en frygt for, at romanernes blændende, realistiske beskrivelser af livet i al sin bredde kom til at dække for værkernes etiske og religiøse dybde i stedet for at afdække den. Og hvis det var hans frygt, så fik han jo ret. ’Anna Karenina’ er i dag kendt og elsket som en medrivende kærlighedsroman, ikke som en fortælling om religiøs besindelse," siger Lise Lotte Larsen.

”Anna Karenina” bliver for første gang udgivet i et russisk tidsskrift i årene 1875-1877 og kom i bogform i 1878. Romanen fortæller to parallelle historier. Den ene handler om den unge kvinde Anna og hendes forhold til en officer, Vronskij.

De to menneskers kærlighed trodser tidens konventioner og ødelægger både Annas familie og Vronskijs plads i samfundet. I romanens anden historie møder vi godsejeren Lovin, som har et godt ægteskab med sin kone Kitty, men alligevel døjer med selvmordstanker.
 
”Tolstojs måde at skrive på, hans sammenkædning af romanens motiver og fortællingens samlede symbolik rummer et budskab til både romanens hovedpersoner og læsere: et kald til at vågne op, omvende sig og leve i overensstemmelse med samvittigheden, det guddommeliges stemme i mennesket. For eksempel minder en gennemgående bifigur i romanen, en fattig mand, foroverbøjet og med pjusket hår og skæg, om russiske ikoners skildring af Johannes Døber. Det er et både subtilt og konkret fingerpeg om fortællingens dybere religiøse betydning.”

På trods af, at han først bekender sig til kristendommen sent i livet var Tolstoj, både i sit personlige liv og i sine bøger, konsekvent i sin søgen efter mening. Gennem hele sit liv var han udtalt pacifist og har inspireret flere fredsforkæmpere som Mahatma Gandhi og Martin Luther King.