Klassiker

En pave, der ikke kan lade være med at blande sig

Senest har pave Frans udsendt en encyklika (rundskrivelse) om klima-og miljøproblemerne. Heri skriver han, at tiden er ved at løbe ud for at redde en planet, »der mere og mere begynder at ligne en bunke skidt«, og som kan se frem til »en hidtil uset ødelæggelse af økosystemer« i dette århundrede. Foto: AFP PHOTO/Andreas Solaro

Lørdag fylder pave Frans 80 år. Han er en pave, der har blandet sig i politiske og sociale debatter, er modstander af, at kirken identificeres med et politisk projekt - og som er blevet utroligt populær uden for katolske kredse

Det er en historisk begivenhed, når pave Frans i dag kommer til Skandinavien. Men hvem er han? Læs et portræt af pave Frans her.

Den 13. marts 2013 blev Jorge Mario Bergoglio, ærkebiskop af Buenos Aires, valgt til pave.

Han tog pavenavnet Frans den første. Kort efter sagde biskop Casaldaliga fra Amazonasområdet:

”For mig er valget af den nye pave som et mirakel. Pave Frans gennemfører for øjeblikket en revolution i Vatikanet, og det vil også revolutionere verden og rette op på en klode, der vender på hovedet.”

Jorge Mario Bergoglio blev født den 17. december 1936 i en forstad til Argentinas hovedstad, Buenos Aires.

Familien var italiensk og som tusindvis af andre udvandret fra Torinoområdet i Norditalien under den store depression i 1920'erne.

Jorge voksende op i et hjem med 5 børn. Navnlig gjorde bedstemoderen et stort indtryk på ham med hendes stærke, sociale bevidsthed og faste, katolske tro.

Han har selv sagt, at hun blev bestemmende for hans valg af livsvej.

Allerede som 12-13-årig følte han et kald til at blive præst. Men først som 16-årig tog han den endelige beslutning og tre efter begyndte han studierne på præsteseminariet og meldte sig i 1958 ind i jesuiterordenen.

Han blev sendt til Chile for at følge ordenens studieordning i sprog, humanistiske fag samt en teologisk træning, der pegede frem mod præstegerningen.

I jesuiterorden blev der lagt vægt på, at de præstestuderende var selvhjulpne, det vil sige, at de selv lavede mad og ryddede op. Det fortælles, at da Jorge Mario Bergoglio langt senere som ærkebiskop i Buenos Aires besøgte byens præsteseminarium og efter en middag med de studerende blev bedt om at sige et par ord, svarede han:

”Ja, jeg vil gerne sige, at jeg i aften tager opvasken.”

I 1969 blev Jorge Mario Bergoglio ordineret som præst efter at have gennemført jesuiterordenens i alt 13 årige uddannelsesforløb, hvor han blev godt skolet i sprog, humaniora, teologi og filosofi.

Han viste betydelige lederevner og blev allerede i 1973 udnævnt som jesuiterordenens leder i Argentina.

Han opfordrede nu sine ordensmedlemmer til at standse de evindelige teologiske diskussioner mellem konservative og progressive holdninger og i stedet søge tilbage til den folkelige katolske fromheds rødder og engagere sig i det, der var jesuitternes egentlige mål: Mission.

Samtidig var han tydeligt nok påvirket af de nye tanker om social retfærdighed fra Det Andet Vatikanerkoncil.

Under de voldelige regimer i 1970'erne, og først og fremmst under Isabel Perons styre engagerede mange jesuitterpræster sig i modstandsbevægelsen. Men Jorge Mario Bergoglio advarede stærkt sine ordensmedlemmer mod at engagere sig i den voldelige opposition, da ordenen derved ville blive gjort til ét med politisk virksomhed.

Kritikken ramte ham da også fra hans egne for ikke at gøre nok for at få fængslede ordenspræster ud af fængslerne.

Som rektor for det filosofiske og teologiske fakultet i San Miguel og med et studieophold i Tyskland og Spanien i årene frem til 1992 syntes Jorge Mario at satse på en videnskabelig karriere. Men et nyt lederskab vendte tilbage, da han blev knyttet til den daværende ærkebiskop i Buenos Aires som ”vicebiskop”.

I 1998 fik Jorge Mario overdraget embedet og var de næste 15 år nu den katolske kirkes leder i Argentina. I 2001 udnævnte pave Johannes Paul ham til kardinal.

I årene som ærkebiskop udviklede Jorge Mario sin særlige pastorale stil. Den kan sammenfattes i følgende fire punkter:

1) En understregning af det personlige nærvær og hjælp til de fattige

2) Fokus på den folkelige fromhed som den kommer til udtryk i den latinamerikanske Mariafromhed, helgendyrkelse og katolske festdage

3) En missionsvirksomhed, der skal forvandle kirkens trosliv til et aktivt møde med mennesker, dér hvor de rent faktisk er

4) En afvisning af gejstlighedens privilegier og biskoppernes medlemskab af den politiske elite, som involverer dem i politiske beslutninger. Imidlertid afholdt han sig ikke fra den politiske kritik. Han kritiserede både den argentinske sociallovgivning og parlamenters vedtagelse af homoseksuelles adgang til ægteskab.

Den 13. marts blev Jorge Mario Bergoglio valgt til pave efter Benedikt d. 16.s tilbagetræden. Han tog pavenavnet Frans efter den berømmelige helgen Frans af Assisi.

Det blev netop et signal om, at han ville forsætte den linje, som han havde lagt som Argentinas åndelige overhoveder. Pave Frans satte fortsat fokus på fattigdom og fromhed. Han udtrykte sin store skepsis over for det kapitalistiske system, som han kaldte "de ukontrollerede markedskræfter".

Han overtog en kirke i dyb krise, primært med årsag i de mange pædofilisager. Også her har han taget fat på oprydning.

Senest har pave Frans udsendt en encyklika (rundskrivelse) om klima- og miljøproblemerne. Heri skriver han, at tiden er ved at løbe ud for at redde en planet, »der mere og mere begynder at ligne en bunke skidt«, og som kan se frem til »en hidtil uset ødelæggelse af økosystemer« i dette århundrede.

Klimaforandringerne skyldes den menneskelige aktivitet. De rige lande skal lægge deres livsstil om og droppe ”køb-og-smid-væk”- kulturen.

Pave Frans siger direkte, at han ønsker at påvirke FN's klimatopmøde i Paris i november-december 2015 og viser dermed endnu en gang, at han ikke vil afstå fra at blande sig i aktuelle og kontroversielle politiske emner.

Han vil helt sikkert lægge sig ud med konservative klimaskeptikere. Ja, alt i alt har den katolske kirke fået en frygtløs pave med Jorge Mario Bergoglio. Han retter sin kritik både indad mod kirkens egen gejstlighed, som opfordres til at leve et enkelt og ydmygt fromhedsliv, og han opfordrer kraftigt statsoverhoveder og organisationer til at fremme menneskelig retfærdighed.

Centrum er for pave Frans slet og ret den sociale retfærdighed, der hviler på et liv- og, menneskesyn, der igen er funderet i kirkens tro. Det hedder da også i rundskrivelsen om klimaproblemerne:

”Jorden protesterer mod det, vi gør mod den, på grund af den uansvarlige brug og misbrug af de goder, Gud har givet os.”

Paven er populær. Han tiltrækker tre gange så mange besøgende ved sine optrædener som den tidligere pave Benedikt. Foto: AFP PHOTO/Gabriel Bouys
Obama besøger pave Frans i Vatikanet. Foto: AFP PHOTO/Saul Loeb
Da alt endnu var fryd og gammen: Pave Frans og Recep Tayyip Erdogan hilser på hinanden under pavens besøg i Tyrkiet. Foto: Umit Bektas/Reuters/Ritzau Scanpix