Sådan var de religiøse og politiske forhold på Jesu tid

Hvad var det for en spænding mellem den romerske magt og det jødiske folk, der førte til den retssag mod Jesus, som vi kender fra påskeevangeliet? Forstå de politiske krige og konkurrerende religiøse opfattelser, der prægede det samfund, Jesus levede i

De fleste kender historien om Jesu fødsel fra juleevangeliet, hvor hans moder, Maria og jordiske fader, Josef, var på rejse under en stor folketælling i Galilæa. Men hvad var det for en stat, der indkaldte til sådan en folketælling? Her kan du blive lidt klogere på, hvilket samfund, Jesus levede i.

Den romerske statsmagt på Jesu tid

Det havde lykkedes kejser Augustus (29 f.kr.-14 e.kr.) at samle Romerriget (han omtales i Lukasevangeliets skildring af Jesu fødsel).

Efter mange års borgerkrig og skiftende diktaturer, etablerede han det romerske imperium som et enevældigt kejserdømme, der hurtigt gav ham og hans landsmænd stor magt i hele Europa og det, vi i dag kender som Mellemøsten og Tyrkiet. Romernes indtagelse af Palæstina medførte store konflikter imellem det romerske magtapparat og den jødiske kultur.

Mange jøder gjorde oprør imod den romerske statsmagt, og det fortsatte gennem flere årrhundreder med eksempelvis “Bar Kochba opstanden” og “Det samaritanske oprør”. Jødernes gentagne oprør medførte, at romerne i år 70 e.kr. angreb Jerusalem og ødelagde Templet, som siden første ødelæggelse var blevet genopbygget. Jesu liv udspillede sig imellem disse to store begivenheder: Foreningen af det romerske rige på den ene side, og templets fald på den anden.

Læs også: Kejser Augustus (63 f.kr.- 14. e.kr.) 

Spændingen mellem jødisk kultur og romersk samfund

I det jødiske samfund var der en over-, under- og mellemklasse. Underklassen var den gruppe, som Jesus og disciplene omkring ham repræsenterede, og omfattede eksempelvis fiskere og toldere. Fiskere kunne også være en del af mellemklassen, hvis fiskeren selv ejede en fiskerbåd, fordi det gav en mulighed for en stabil indtægt. Overklassen var eksempelvis skriftkloge eller skriftlærde, som på én gang fungerede som teologer og jurister, fordi Moseloven og overleverede bestemmelser var den gældende norm i det jødiske samfund. 

Det var naturligvis ikke uproblematisk, da disse love kunne stå i konflikt med romersk lovgivning. Der blev eksempelvis pålagt jøderne (samt de kristne) nogle bestemmelser om skat til kejseren og tilbedelse af de romerske guder, heriblandt Jupiter og Saturn, som skulle sikre rigets beståen og kejserens ve og vel, og disse blev håndhævet af statholdere, der administrerede de romerske provinser.

De kristnes opståen

Det var i sådan et samfund, at de kristne opstod som en jødisk gruppe. De modsatte sig ikke alene romernes religiøse forestillinger ved at hævde sandheden i en monoteistisk guddom, men de var også i konflikt med andre jøder. Det skyldtes blandt andet, at de optog hedninge (ikke-jøder) i deres fællesskaber, og hverken opretholdte omskærelsen eller de foreskrevne spiseregler fra Toraen (Det Gamle Testamente). 

Læs også: De første kristne i Rom

Kristennavnet var oprindeligt et øgenavn, der blev givet af hedninge, og sandsynligvis forstod Jesus heller ikke sig selv som andet end jøde. På Jesu tid opstod der mange forskellige jødiske grupperinger, der enten forsøgte at radikalisere eller reformere jødedommen, og helt frem til det 4. Århundrede var der endnu kristne, der forstod sig selv som jøder. 

Med tiden endte jøderne og de kristne med at være to forskellige religionssamfund, med gensidig modvilje og med hver deres selvforståelse, og ved disse selvforståelser er de den dag i dag afgrænset fra hinanden.