4 kristne temaer i Harry Potter

Hos Harry Potter er der hverken kirkerum, sakramenter eller hellige skrifter. Alligevel kan man spore et ekko fra den kristne fortælling om Jesus i flere af filmens scener og tematikker

I dag udkommer den ottende bog i serien om troldmanden Harry Potter på dansk. Bogen har været længe ventet, men ikke alle har været lige begejstrede for serien. Mens den britiske forfatter C.S. Lewis’ Narnia-univers er populært blandt kristne kritikkere og ofte roses for at forkynde kristne værdier, har modtagelsen af J.K. Rowlings voldsomt populære bøger om troldmandsdrengen Harry Potter været mere blandet. 

Læs også: Kristen modstand mod Harry Potter

J.K. Rowling, der er forfatter til bøgerne om den unge troldmand Harry Potters kamp mod det onde, har selv udtalt, at hun i høj grad er inspireret af Narnia-bøgerne. Og den grundige læser kan faktisk genfinde flere af de samme kristne temaer fra både Narnia og forfatteren J.R.R. Tolkiens fantasyromaner "Ringenes Herre". Se her, hvordan Harry Potter genkalder sig kristne fortællinger.

Sjælens udødelighed

I Harry Potter er sjælen er uddødelig. Det spiller ikke en stor rolle i forhold til hans og hans venners handlinger, men Voldemort, som frygter døden og ikke lader til at have en tro på et efterliv for sin sjæl, splitter sin sjæl i såkaldte Horcruxer, i sin kamp for at opnå udødelighed.

Det har sin parallel i den kristne tradition, hvor sjælens udødelighed er en grundlæggende forudsætning for at tale om et liv efter døden i Paradis. Harry Potter-universet siger ikke meget om sjælens tilstand efter døden, udover at det ikke er godt at holde dem fast i denne verden ved at bringe sjælen tilbage med eksempelvis De Vises Sten. 

Læs også: Opstandelse eller udødelighed? Måske er det både-og 

Harry Potter som Kristus-figur

Ligesom evangeliernes fortælling om Kristus følger vi beretningen om Harry fra han er omkring elleve år gammel. En ældgammel profeti har udvalgt ham til til at redde menneskene fra den onde Voldemort. Enten Harry eller Voldemort må dø.

Efter en tid med overvejelser, der leder tankerne mod Jesu tanker i Getsemane have, vælger Harry til sidst at ofre sig selv for at redde sine venner. Voldemort er kun ude efter Harry, og ved hans død vil krigen ende. 

Men efter være blevet dræbt af Voldemort vågner Harry op i det hinsides, hvor han får muligheden for enten at blive eller vende tilbage for at overvinde Voldemort. Som ved Jesu opstandelse vender Harry tilbage til livet og overvinder ondskaben.

Læs også: Kristen Harry Potter deler vandene

Men hvad sætter Harry i stand til at overvinde det onde? Ifølge Dumbledore, en vis mand og tidligere Rektor på troldmandsskolen Hogwarts, er det Harrys evne til at elske og vælge at handle i kærlighed. Hans uselviske kærlighed minder om den kærlighed, der lå til grund for hele Jesu virke og i sidste ende hans korsfæstelse.

Det bibelske kærlighedsmotiv

Både næstekærlighed og fjendekærlighed spiller en stor rolle i Harry Potter- universet. De to begreber kommer særligt til udtryk i Harrys forhold til Voldemort og forskellene mellem de to stærke troldmænd. Fjendekærligheden er et tema, der blandt andet er kendt fra fra Jesu bjergprædiken i Matthæusevangeliet.

Læs også: Jesu ord om fjendekærlighed kan lære os meget

Evnen til kærlighed er i universet ikke medfødt, men et valg. Harrys opvækst hos familien Dursley var formentlig lige så ubehagelig som Voldemorts opvækst på et børnehjem, og derfor kalder Dumbledore det beundringsværdigt, at Harry vælger at handle i kærlighed og elske på trods af alt det, han har været igennem. Valget er den grundlæggende forskel mellem Harry og Voldemort, for handler ikke i kærlighed overfor nogen, end ikke sine mest hengivne følgere. 

Det ultimative udtryk for kærligheden er selvopofrelsen, som Jesus udtrykker det: “Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner” (Joh. 15,13). En sådan selvopofrelse sker både ved Aslans død i Narnia, eller Frodos selvopofrelse i Ringenes Herre, da han bringer ringen til Mordor. Begge disse er et udtryk for den selvopofrelse, som i evangelierne har sit ultimative udtryk ved Jesu korsfæstelse, og i Harry Potter universet har det en parallel i Harrys offer. Samme tema gør sig gældende da Lilly, Harrys mor, ofrer sig selv for sin søn, og ved at Dumbledore i en eller anden forstand ofrer sig for Draco Malfoy, en skoleelev fra Slytherin, som Voldemort gav den opgave, at dræbe Dumbledore. 

Læs også: Gud leverer selv det sidste offer

Der er forskel på Kristi selvopofrelse og eksemplerne i Harry Potter. Lilly ofrer sig kun for sin søn, og kun fordi hun ikke har magten til at udslette Voldemort. Dumbledore ofrer sig for Draco alenefordi han har meget kort levetid tilbage og han ved sin død kan være med til at overvinde Voldemort.

Men Harrys offer er anderledes. Han vælger kun at dø, fordi han ikke ønsker, at flere af hans venner dør på hans vegne. DA han går Voldemort i møde er han ikke klar over, at hans død bringer Voldemort til fald, så overvindelsen af det onde er ikke en motivation for Harrys selvopofrelse. Harrys selvopofrelse er altså et udtryk for den kærlighed, som Jesus taler om: “Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner” (Joh. 15,13).