Konfirmation

Hvert forår holder folkekirken konfirmationer, hvor hobevis af unge mennesker bekræfter deres kristne tro. Konfirmationen er en bekræftelse af dåben og opfattes af mange som en form for overgangsritual, hvor man “træder ind i de voksnes rækker”. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Konfirmation er et overgangsritual i den kristne kirke, hvor man markerer skiftet fra barn til voksen. Her bekræfter et ungt menneske sin tro og sit tilhørsforhold til folkekirken. Bliv klogere på, hvorfor man konfirmeres, konfirmationens historie, vigtige traditioner og meget mere

Konfirmation betyder bekræftelse og det, der bekræftes, er troen på Gud, som først blev formuleret i dåben. Det er samtidig det store overgangsritual fra barn til voksen for kristne i Danmark.

Selvom flere og flere fravælger en kirkelig konfirmation, er der stadigvæk stor tilslutning til folkekirkens konfirmationer. I 2021 blev 66 procent af ungdomsårgangen konfirmeret. Der var færrest, som blev konfirmeret i Københavns Stift, hvor procentdelen var 40,5%. I 2007 blev 73 procent af ungdomsårgangen konfirmeret.

Bliv klogere på folkekirkens konfirmation i artiklen her.

Indhold

  • Hvorfor bliver man konfirmeret?
  • Konfirmationens historie
  • Konfirmationsforordning fra 1736
  • Hvordan bliver man konfirmeret?
  • Hvornår bliver man konfirmeret?
  • Konfirmationsforberedelse
  • Hvordan foregår en konfirmation i kirken?
  • Konfirmationsfest
  • Taler til konfirmanden
  • Sange og andre indslag
  • Gaver
  • Konfirmationstøj
  • Blå mandag
  • Nonfirmation
  • Humanistisk konfirmation
  • Andre overgangsritualer

Hvorfor bliver man konfirmeret?

“Konfirmere” betyder “at bekræfte”, og det er netop, hvad konfirmationen går ud på - at man på vej ind i de voksnes rækker bekræfter sin dåb og sin kristne tro.

Man bliver konfirmeret, når man er gammel nok til selv at tage stilling til sit religiøse tilhørsforhold. Selve konfirmationen er derfor en opfølgning på dåben og det “ja”, der blev givet på et lille barns vegne.

Bekræftelsen af dåben går to veje: konfirmanden bekræfter sin dåb og kristne tro, og Gud bekræfter løftet om at beskytte konfirmanden i ungdommen og voksenlivet, og man bliver en del af folkekirkens fællesskab.

I Danmark bliver man som regel konfirmeret, når man går i 7. eller 8. klasse. Selvom troen og tilvalget af folkekirken er i centrum for konfirmationen, kan der blandt de unge konfirmander være andre årsager end troen, der motiverer dagen - eksempelvis fest, gaver, hvad klassekammeraterne gør og traditioner i familien.

Konfirmationens historie

Den protestantiske konfirmation stammer fra den katolske kirke, hvor firmelsen, som den katolske konfirmation kaldes, er et af de syv sakramenter (kirkelige handlinger).

Under reformationen i 1500-tallet blev der taget afstand til de katolske sakramenter, og i 1539 blev firmelsen forbudt i kirkens første grundlov. Senere blev konfirmationen genindført med pietismen.

I den katolske firmelse modtages Helligånden som en gave, og herefter anses den katolske konfirmand som “kirkens vidne” udadtil. Det adskiller sig væsentligt fra det protestantiske formål med konfirmationen, som er en bekræftelse af dåben.

Konfirmationsforordningen fra 1736

Christian VI udstedte i 1736 en konfirmationsforordning, der genindførte konfirmationen og tilmed gjorde det lovpligtigt at blive konfirmeret. Konfirmationen havde til formål at ensrette befolkningens tro, idet de inden konfirmationen skulle deltage i et undervisningsforløb, hvor de lærte den “rette” kristendom.

Ved endt undervisning skulle man eksamineres, og en bestået eksamen var en forudsætning for, at man kunne blive konfirmeret.

Bestod man ikke prøven og blev konfirmeret, inden man fyldte 19 år, kunne det være strafbart, og så var man desuden meget dårligt stillet i samfundet. Konfirmationen var nødvendig for at få den skudsmålsbog, man skulle bruge, hvis man ville arbejde uden for sognet. Hvis man altså ikke havde sådan en, var man stavnsbundet.

Det var først med Grundloven i 1849, at det ikke længere fik juridiske konsekvenser, hvis man ikke var konfirmeret. Først så sent som i 1909 stoppede man med at eksaminere konfirmanderne.

Læs også Adelheid Nielsens konfirmationsberetning fra 1914.

Hvordan bliver man konfirmeret?

For at blive konfirmeret, skal man leve op til fire krav:

  • Man skal være døbt.
  • Man skal have fulgt konfirmationsforberedelse.
  • Man skal være fortrolig med den kristne børnelærdom.
  • Man skal være fortrolig med folkekirkens gudstjeneste.

Hvis ikke man er døbt, skal det ske forud for konfirmationen.

For at blive konfirmeret skal man både tilmeldes konfirmationsforberedelse og konfirmation i det sogn, man har bopæl, eller hvor man ønsker at blive konfirmeret.

I dag sker konfirmandtilmeldingen på folkekirken.dk med NemID eller MitID, inden barnet starter det skoleår, hvor det skal konfirmeres. Både skoler og sogne sørger for at formidle de praktiske oplysninger, når tiden nærmer sig.

Hvornår bliver man konfirmeret?

De fleste konfirmationer i Danmark finder sted i slutningen af 7. klasse, hvor man typisk er 14 år, men nogle steder konfirmerer man unge i 8. klasse i stedet for.

I folkekirken afholdes konfirmationer typisk om foråret og ofte under en almindelig søndagsgudstjeneste eller på en af forårets mange helligdage, som Kristi himmelfart eller store bededag.

Det er altid den lokale præst, der fastsætter konfirmationsdatoen, og i princippet kan konfirmationer også afholdes om efteråret, som det for eksempel var tilfældet under corona-pandemien. Konfirmationer skal dog afholdes en søndag eller en anden helligdag, dog ikke langfredag, påskedag eller pinsedag.

Konfirmationsforberedelse

For at kunne blive konfirmeret, skal man gå til konfirmationsforberedelse. De fleste danske unge bliver konfirmeret i 7. eller 8. klasse, og konfirmationsforberedelsen starter efter sommerferien i det skoleår, hvor konfirmationen afholdes.

Man skal være døbt for at blive konfirmeret, men man behøver ikke være døbt for at deltage i konfirmationsforberedelsen. Derfor kan man sagtens deltage i undervisningen sammen med sine kammerater og på et oplyst grundlag tage stilling til, om man vil døbes og konfirmeres sammen med dem. Man forpligter sig heller ikke til at blive konfirmeret, selvom man deltager i undervisningen.

Konfirmationsforberedelsen foregår som oftest i præstegården eller et lokale tæt ved kirken, og undervisningen består af minimum 48 lektioner, men skal ifølge Kirkeministeriet tilstræbes at bestå af op til 56 lektioner.

Til forberedelsen underviser præsten i Bibelen, kirkens ritualer, salmer, historie og rolle i det moderne samfund. Formålet er at styrke konfirmandernes kendskab til den kristne tro, men skal også give inspiration og guide dem i deres valg om at bekræfte deres dåb.

En præst kan godt stille krav om, at konfirmanderne skal deltage i et bestemt antal gudstjenester for at kunne blive konfirmeret. Lever man ikke op til forberedelsens krav, kan præsten afvise elever fra at blive konfirmeret.

Hvordan foregår en konfirmation i kirken?

En konfirmation i den danske folkekirke foregår oftest under en almindelig gudstjeneste. De anvendte tekststykker er derfor som regel de samme, som man vil finde til en søndagsgudstjeneste.

Gæsterne sidder i kirken, når konfirmanderne og præsten sammen går ned af kirkegulvet. Ofte vil der være en lille stol ved siden af den bænk, hvor familien sidder, som konfirmanden kan sidde på.

Herefter foregår gudstjenesten som normalt, indtil præsten har prædiket, hvorefter konfirmanderne kommer op til alteret, og præsten på skift udspørger de vordende konfirmander, om de vil konfirmeres i den kristne tro. Præsten velsigner herefter konfirmanderne, mens de knæler foran alteret og herefter reciterer fadervor med præsten.

Gudstjenesten kan i mere eller mindre grad have et tema af konfirmation, og nogle gange er konfirmanderne selv med til at vælge hvilke salmer, der skal synges. Der findes flere smukke salmer, der egner sig godt til konfirmation.

Efter gudstjenesten er overstået går præsterne og konfirmanderne ud af kirken i samme optog, som de gik ind i.

Læs denne store konfirmationsguide, hvor du får et detaljeret overblik over, hvordan en konfirmation foregår i folkekirken.

Konfirmationsfest

Efter konfirmationen i kirken runder de fleste dagen af med en stor fest. Nogle holder festen i haven, et forsamlingshus eller en restaurant.

Til festen inviterer mange hele den store familie og vennerne - hvis altså de ikke selv skal holde konfirmationsfest den dag.

Festen har ikke altid været en del af konfirmationen. For nogle hundrede år siden arbejdede mange børn allerede i den alder, og det var ikke uhørt, at man kun fik fri til den kirkelige handling og derefter skulle arbejde igen.

Med mad, lokaler, nyt tøj, gaver og alt andet, der hører konfirmationen til, kan festen hurtigt blive en bekostelig affære. En undersøgelse af Nordea viser, at en gennemsnitlig konfirmation i dag koster familien lige omkring 30.000 kroner med tøjindkøb, mad og gave.

Det er vigtigt at afstemme budgettet og huske på, at man godt kan have en god fest uden at det skal koste alt for meget. Det kan for eksempel også være sjovt at bruge dagen i haven med kongespil og hotdogs.

Organisationen Dansk Folkehjælp yder økonomisk støtte, til de, der er mindre bemidlede. På deres hjemmeside kan man også donere penge til deres støttepulje.

Læs denne artikel, hvor du får en guide til hvordan en traditionel konfirmationsfest forløber.

Taler til konfirmanden

Hadet eller elsket er taler altså en fast bestanddel af konfirmationsfesten, og “du er nu trådt ind i de voksnes rækker” og “du skal ud og stå på egne ben” er nogle af de mange floskler, man næsten er garanteret at høre som konfirmand.

Ofte er det forældre, bedsteforældre og andre tætte familiemedlemmer, der vil holde en tale. Det kan være, at de fortæller beretninger om konfirmandens liv, sjove og søde minder, og nogle gange har talen måske en mere pinlig karakter. Taleren giver ofte konfirmanden nogle gode ord med på vejen, og slutteligt udbringes typisk en skål. Få 10 råd til en god konfirmationstale her.

Mange unge holder ofte deres livs første tale i forbindelse med deres konfirmation, og det bliver i nogle familier set som en del af overgangsritualet fra barn til voksen. Talen holdes ofte i starten af festen, hvor man byder gæsterne velkommen og siger tak for gaverne.

Det kan være nervepirrende at holde tale, især hvis det er ens første. Der er hjælp at hente her til konfirmanden, der skal tale for familie og venner for første gang.

Sange og andre indslag

Ofte kan man opleve, at familiemedlemmer har skrevet en sang til konfirmanden. Sangen er ofte skrevet på en kendt melodi, og versene kan handle om konfirmandens liv, sjove beretninger og kendetegn.

Sangene vil typisk være printet på papir og gemt i dekorerede sangskjulere.

Nogle lader kreativiteten løbe af med dem og finder på andre sjove indslag. Det kan for eksempel være et lille teaterstykke, en optræden med en sang eller et diasshow med billeder af konfirmanden

Andre indslag til konfirmationsfesten kunne være:

  • Få gæsterne til at skrive en seddel om hvad konfirmanden laver om 20 år, som konfirmanden kan gemme til fremtiden.
  • Lave en quiz om konfirmanden.
  • Filme en musikvideo til konfirmanden.

Gaver

Til konfirmationen hører der sig oftest en masse gaver til. Konfirmationsgaverne har dog ændret sig meget gennem tiden. I starten af 1900-tallet var det normalt at få cigaretetuier, piber, gebis og lommeure, og i 1980’erne var stereoanlæg ofte at finde på gavebordene, måske sammen med analoge kameraer.

I lang tid har der også været tradition for at give konfirmanden en indbundet salmebog, og denne skik er fortsat udbredt i dag.

I dag er iPhones, computere og andet elektronik ofte populære valg af de, der ligger i den dyre ende. Penge er dog det mest gængse valg. I en undersøgelse af Danske Bank fra 2021 svarer 56%, at de vil give penge i konfirmationsgave.

I samme undersøgelse svarer den største andel, at de vil give mellem 100 og 500 kroner i gave, og det passer med, at penge står øverst på mange konfirmanders ønskeliste.

For mange kan konfirmationsfesten være en indbringende begivenhed, hvor mange konfirmander får femcifrede pengebeløb. Men både konfirmationsfesten og gaverne tydeliggør den økonomiske ulighed, der er blandt børn i Danmark. De unge sammenligner sig med hinanden, og hvis man ikke har fået så mange penge til sin konfirmationsfest, eller slet ikke har fået nogen, så kan det for mange opleves enormt skamfuldt.

Konfirmationsportalen.dk har samlet en række måder, hvorpå man kan få tilskud til konfirmationen, og man kan også søge økonomisk støtte gennem Dansk Folkehjælp, hvor man desuden også kan donere et beløb til konfirmationspuljen.

Konfirmationstøj

De hvide kjoler går igen ved mange kirkelige handlinger, som dåb og bryllup. Men hvorfor egentlig?

Hvid har siden oldtidens middelhavskultur været en festfarve. Arbejdet gjorde, at ens tøj hurtigt kunne blive snavset, og derfor gik den hvide farve ikke til hverdag.

At hvid er en festfarve nævnes også i Bibelen. Derudover er farven hvid symbolsk for renhed og jomfruelighed.

Konfirmationsbeklædningen har ændret sig meget gennem tiden - vidste du for eksempel, at kjolerne ikke altid har været hvide? Læs denne artikel og gå på opdagelse i konfirmationstøjet gennem tiden.

I lang tid har der været tradition for, at man fik nyt tøj i anledningen af sin konfirmation. I gamle dage skulle det tydeliggøres i påklædningen, at man gik fra barn til voksen, og konfirmanderne skulle derfor have sin første “voksendragt”, der fremover kunne bruges til formelle anledninger.

Blå mandag

Mandagen efter konfirmationsfejringerne kaldes blå mandag. Denne dag fejrer nyudklækkede konfirmander deres nyligt overståede konfirmation sammen med klassekammeraterne.

Ofte er det forældrene i klassen, der i fællesskab lægger et program for dagen og udvælger hvilke aktiviteter, der skal foregå. Nogle aktiviteter kunne være fælles morgenmad, shopping, udflugt til forlystelsespark eller en bowlingtur.

Traditioner omkring blå mandag kan spores tilbage til 1700-tallet, hvor konfirmander fra det bedre københavnske borgerskab mødtes i Kongens Have, mens de fattige konfirmander ofte samlede sig på byens værtshuse og fik deres første smag med alkohol.

Begrebet blå mandag stammer måske fra middelalderens katolske kirke, hvor man lagde en blå eller violet dug på alterbordet fastelavnsmandag for at markere starten på fasten, ligesom konfirmationen for mange også kædes sammen med starten på voksenlivet.

Blå mandag er ikke en obligatorisk fridag, men alligevel vælger mange skoler at give konfirmanderne og de andre fra klassen fri til dagens aktiviteter.

Skal du fejre blå mandag? Her er nogle gode råd:

  • Tag ikke alle dine penge med, men tal med dine forældre om, hvor mange penge du bør have på dig.
  • Pas på dine penge - lommetyvene kender også til blå mandag, og dem vil du ikke have i din pung.
  • Gå altid sammen og lad ikke nogen fra klassen gå alene.
  • Husk på, at ikke alle har fået lige mange penge, og at nogle måske slet ikke har fået nogen. Det er vigtigt at lave aktiviteter, hvor alle kan være med uanset økonomi, så ingen føler sig udenfor.

Nonfirmation

Den første nonfirmation - eller borgerlige konfirmation, som det blev kaldt dengang - fandt sted i 1915.

Arbejderbevægelsens Forening mod Kirkelig Konfirmation afholdte den første borgerlige konfirmation for fire piger i Folkets Hus på Vesterbro i København, som nu er blevet omdannet til spillestedet Vega. Det blev de kommende år en stor succes over hele landet, især efter DR i 1928 begyndte at sende radio fra begivenheden.

Foreningen ophørte, og i 1974 begyndte organisationen De Unges Idræt (DUI) at afholde de borgerlige konfirmationer. De borgerlige konfirmationer i DUI har oplevet svingninger i tilslutningen, men det er fortsat muligt at deltage i arrangementet med DUI.

Den borgerlige konfirmation har siden udviklet sig til det, som man siden 1990’erne har kaldt nonfirmation, hvor man helt undværer ritualer.

Festerne foregår som en almindelig konfirmation med god mad, taler og sang, bare uden den kirkelige handling.

Nogle kritiserer nonfirmationen for at være en ligegyldig fest, der kun afholdes fordi man ønsker penge og gaver. Der kan dog være mange årsager til at holde en nonfirmation, og man kan også overveje, om ikke et fravalg af et ritual, som de fleste tilvælger, ikke også er et modent valg, der markerer overgangen til voksenlivet.

Humanistisk konfirmation

Et alternativ til den kirkelige konfirmation og nonfirmationen er den humanistiske konfirmation, der de seneste år har oplevet stor medvind.

Hvert år tilslutter flere sig den humanistiske konfirmation, der afholdes af Humanistisk Samfund. Religionssociolog ved Aarhus Universitet Henrik Reintoft Christensen udtalte i en artikel til Ritzau i 2018, at hvis organisationen fortsatte med samme vækst, så ville de årligt konfirmere 6000 i 2028.

En humanistisk konfirmation foregår ved, at den unge deltager i nogle kurser med fokus på etik og livssyn. Efter kurserne afholdes en højtidelighed ligesom en konfirmation i kirken.

Der er fokus på, at den unge lærer at tænke kritisk, at handle etisk og lærer evner til ansvar, omsorg, respekt og tolerance.

Læs Lila Oldenbergs beretning om hendes humanistiske konfirmation her, og om Sylvester, der valgte en humanistisk konfirmation, fordi han ikke tror på Gud.

Andre overgangsritualer

Overgangen fra barn til voksen markeres i mange religioner og kulturer over hele verden.

I jødedommen afholdes bar/bat mitzvah-ceremonier, når drengen fylder 13 år, og pigen fylder 12 år. Bar/bat mitzvah betyder “søn/datter af buddet”, og det er en titel den unge jøde får efter ceremonien. Titlen betyder, at man officielt er en del af det jødiske fællesskab og selv har ansvaret for at overholde de jødiske love og praktisere sin tro. Der tildeles altså den unge en hel del ansvar, og ritualet er derfor også blevet synonymt med overgangen fra barn til voksen.

I hinduismen afholdes overgangsritualet upanayana, når en dreng fra de øverste kaster er mellem otte og tolv år. Drengen får bundet en hellig tråd om sig, og ritualet opfattes som den anden fødsel, altså en åndelig fødsel.

Det er ikke alle kristne kirkesamfund, der har konfirmationen som overgangsritual. Som sagt stammer konfirmationen fra den katolske firmelse, og i mange frikirker bliver man ikke døbt som barn men først som teenager, hvor man er i stand til at træffe et selvstændigt, voksent valg om ens tro.

De religiøse overgangsritualer markerer samtidig med overgangen fra barn til voksen også en indlemmelse i det religiøse fællesskab, men der findes også en række ikke-religiøse overgangsritualer.

I mange kulturer markerer man for eksempel en piges første menstruation som overgangen fra barn til voksen, for eksempel et tamilsk overgangsritual, hvor man fejrer en piges første menstruation ved at velsigne hende med litervis af vand med specielle blade.

Læs her om fem overgangsritualer fra barn til voksen.

Selvom konfirmationerne følger samme orden, som en almindelig gudstjeneste, så har præsterne stadigvæk rum til at gøre noget særligt ud af en konfirmationsgudstjeneste. I Tved Kirke på Sydfyn havde sognepræst Rebecca Aagaard-Poulsen i 2021 for eksempel afviklet konfirmationen med boksetema. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Efter kirkens konfirmationsritual er overstået holder mange en stor fest, hvor familie og venner er inviteret. Ofte bliver der holdt taler, sunget sange og spist god mad. Foto: Michael Barrett Boesen/Ritzau Scanpix
Gavebordet er ofte fyldt med konvolutter og gavepapir i alle regnbuens farver, når der holdes konfirmationsfest. Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix
Hvide kjoler på pigerne og skjorter, blazers og jeans på drengene er populære valg, når konfirmanderne skal vælge tøj til konfirmationen. Dog er der ikke nogen regler for påklædningen, og man kan sagtens udtrykke sig på andre måder. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Mandagen efter konfirmationsfesterne holder mange blå mandag. Det er en dag, hvor mange konfirmander og deres klassekammerater holder fri, og dagen bruges ofte på shopping, tivoliture eller andre sjove aktiviteter. Foto: Betina Garcia/Ritzau Scanpix
En jødisk dreng får ved sin bar mitzvah sin tefillin, som er to æsker forbundet af en rem, hvori der er passager fra Toraen. Tefillinen skal drengen fremover lægge ved hver morgengudstjeneste i synagogen. Foto: Robertharding/Masterfile/Ritzau Scanpix