Indføring

Kristne ritualer

Dåben er et af de mest udbredte ritualer i alle kristne trosretninger. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

Et ritual er en handling, der forbinder dig til det guddommelige. I kristendommen opstod der ritualer allerede i de første menigheder efter Jesu død, men blev først cementeret i den romersk katolske kirke flere hundrede år efter. I folkekirken findes der færre ritualer end i den katolske kirke

Et ritual er en handling, hvormed man bringer sig i forhold til det guddommelige. Ritualer kan både være private, altså noget man gør for sig selv, eksempelvis beder aftenbøn, eller officielle, eksempelvis ting, der foregår i kirken. Mange af de ritualer, som vi kender i kristendommen, findes også i andre religioner som for eksempel vielses og begravelses ritualer og overgangsriter (markerer overgangen fra én tilstand til én anden). Det er ritualer der vedrører vores fødsel, liv og død.

Ritualerne har ofte rod i en myte, som forklarer, hvordan ritualet er med til at opretholde forbindelsen med Gud og dermed stadfæste verdensordenen. En given religion vil altid afspejle den kultur, den henvender sig til.

I et landbrugssamfund er ritualerne derfor ofte knyttet til såning i foråret eller høst i efteråret - ofte symboliseret i en mytisk fortælling om guddommens årlige død og genfødsel. Et samfund, der lever af fiskeri, vil ofte have guddomme og ritualer knyttet til havet.

Oprindelse og historie

Vi kan læse om baggrunden for mange af de kristne ritualer i Det Nye Testamente. I Mattæusevangeliet kapitel 3 vers 13 hører vi, hvordan Jesus bliver døbt, og i kapitel 26 vers 26 indstiftes nadveren.

I takt med at de første kristne menigheder opstår, hører vi om fælles ritualer. Man forrettede dåb, afholdt nadver og fælles gudstjeneste. Men der var ingen faste normer, og de oldkirkelige menigheder var ofte meget forskellige. Dette skyldes blandt andet, at nogle af de nyomvendte kristne tidligere havde været jøder, mens andre kunne være romere og tilhøre andre religioner.

Dette gav problemer i oldkirken. Hvem var de "rigtige" kristne, hvad var de rigtige ritualer, og på hvilken måde skulle de udføres. I Apostlenes Gerninger kapitel 15 vers 1-29, hører vi om det såkaldte apostelmøde i Jerusalem, hvor man diskuterede, om kristne skulle overholde moseloven. Mange af Paulus' breve omhandler disse problemer.

Kan en kristen spise offerkød? (1. Kor. 8). Er de jødekristne "finere" end de kristne der tidligere havde en anden religion? (Gal. 2).

I takt med at kirken voksede og udviklede sig fik man brug for fælles regler og ritualer. Man ønskede, at kirken skulle være en enhedskirke med den samme lære og praksis. Dette medførte naturligvis både strid og magtkampe. I år 380 bliver kirken statskirke i det store romerske rige.

Kirken bliver den officielle repræsentant for kristendommen, og vil man have del i Guds nåde og frelse, er det gennem den etablerede kirke. Kirken vokser sig stor og magtfuld og bliver en regulær frelses-institution. De ritualer, der foregår i kirken, formidler Guds nåde til mennesket, og herigennem bliver man frelst.

Man systematiserede de ritualer, som gav nåden og kaldte dem sakramenter (latin: sacer = hellig). Augustin (354-430) formulerede definitionen på et sakramente som; "de synlige tegn på en usynlig virkelighed". Dette var en meget løs formulering, som medførte, at man stod med over 20 sakramenter.

I 1100-tallet formulerede abbed Hugo af sct. Victor en ny definition for hvilke ritualer, der kunne betegnes som sakramenter. Følgende tre kriterier skulle opfyldes: Et indstiftelsesord, en ydre tegnhandling og en åndelig nådegave, som blev skænket i ritualet.

Man kom frem til syv sakramenter. Dåb, firmelse (styrker dåben), bod (skriftemål), eukaristien (nadveren), ægteskabet, ordination og "den sidste olie" (forberedelse til døden). Den moderne katolske kirke regner stadig med syv sakramenter.

Nye og gamle ritualer

Før danskerne blev kristne troede vi på Odin, Thor og de andre nordiske guder. Vores ritualer var koncentreret om årstiderne, vejret og solen, fordi det var det, der var vigtigt for vores overlevelse. Kristendommen er opstået langt herfra men placerer ligeledes sine fester i forhold til årstiderne.

Hvis vi ser bag om kristendommen, kan vi se, at de fleste store religiøse fester ligger på gamle hedenske festdage. Julen ligger sidst i december, hvor man tidligere fejrede vintersolhvervet den 22. december. Sankt Hans er den kristne udgave af sommersolhvervsfest. Påsken er den jødiske og kristne version af gamle frugtbarhedsritualer, hvor man velsignede markerne og sov udendørs.

Traditionen med at finde påskeæg udenfor er en form for frugtbarhedsritual. Netop dette sammenfald i religiøse tider har gjort, at det var lettere for nordboerne at acceptere kristendommen. Det skete naturligvis gradvist, og i begyndelsen har man måske fejret både Kristus og nordiske guder samtidigt.

Ritualer i den danske folkekirke

Den danske Folkekirke har faste ritualer med hensyn til, hvad der forgår i kirkerne. Bag i Den Danske Salmebog findes en såkaldt ritualbog. Ritualbogen indeholder en skabelon for gudstjenesten og andre kirkelige handlinger.

De forskellige gudstjenester er bygget op efter et standard ritual, som ligger fast. Ritualet omfatter ting som bøn og salmer. Ønsker man at indføre ændringer, skal man spørge den lokale biskop om lov først.

Dåb og nadver

Folkekirken tilhører det, man kalder den evangeliske kirke. I modsætning til den katolske kirke anerkender den kun to sakramenter: Dåb og nadver. Dåben er et engangs-ritual, hvor vi modtager Helligånden og optages i folkekirken, mens nadveren er noget, man kan modtage igen og igen. Nadveren giver fællesskab med Jesus og de andre kristne, samt giver os syndernes forladelse.

Herudover har folkekirken så ritualer for vielse, begravelse, konfirmation og ordination af præster. Selve gudstjenesten er meget simpel i forhold til den katolske, hvor man har langt flere ritualer.

Nogle vil mene, at fjernelse af visse sakramenter i den evangeliske kirke har været dårligt for kirken. Er man katolik, kan man anonymt, idet man sidder i et lille lukket rum (skriftestolen), tale med en præst. Det er det, man kalder "skriftemål". Her fortæller man præsten om sine synder, og præsten hjælper med at give tilgivelse.

I praksis tales der ikke kun om synder i skriftestolen men om livets problemer, sorger og glæder. I den evangeliske kirke, kan man altid få en samtale med præsten, men det er ikke anonymt, og mange ville i stedet vælge en psykolog.

Man kan måske sige, at danskerne ikke går så højt op i kirkelige ritualer. Men alligevel er der visse ritualer, der betyder meget for os. Mange mennesker deltager i jule- og nytårsgudstjenesten. Vi siger, at det er en tradition, men det er en tradition, der indeholder et kirkeligt ritual. Ligeledes ønsker mange at holde kirkebryllup samt at få deres børn døbt i kirken.

Kristendommen er en verdensreligion, men den dyrkes meget forskelligt verden over. I mange af de katolske lande har man religiøse optog af rituel karakter og helgendyrkelse. I et land som USA, findes der forskellige kristne kirker med meget forskellige ritualer og praksis. Den samme religion kan altså udtrykkes forskelligt på trods af, at grundlaget er det samme.

Dåben er et engangs-ritual, men nadveren kan man modtage igen og igen. Foto: Morten Thun/Ritzau Scanpix
Folkekirken har kun to sakramenter (dåb og nadver) i forhold til den katolske kirke, som har syv. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix